Kommunen.dk
MENU

Ryk sammen uden for centrum – og spar millioner

100 mio. kr. kan staten spare om året, hvis statens institutioner flytte til moderne kontorbygninger uden for Københavns centrum. Det konkluderer en ny analyse

Ryk sammen uden for centrum – og spar millioner

100 mio. kr. kan staten spare om året, hvis statens institutioner flytte til moderne kontorbygninger uden for Københavns centrum. Det konkluderer en ny analyse

Regeringens nye lokaliseringsstrategi går ud på  at flere af de statslige enheder skal samles i nye fælles kontorfællesskaber uden for Københavns centrum. Nu viser en ny analyse af statens forbrug af kontor- og arkivlokaler, som Bygningsstyrelsen har gennemført, at der er over 100 mio. kr. at spare om året, hvis 4.500 statsansatte arbejder i mere effektivt byggeri.

Pengene spares, fordi huslejen er billigere, og kontorerne kan indrettes, så der kan være flere arbejdspladser under samme tag. Dertil kommer, at de nybyggede kontorer er mere energivenlige og derfor har lavere driftsomkostninger. Endelig vil nye bygninger gøre det billigere og mere effektivt at flytte rundt på ministerier og styrelser, eksempelvis i forbindelse med en regeringsrokade.

- Med den nye analyse kan vi se, at staten kan spare rigtig mange penge på at bygge nye og energivenlige kontorbygninger uden for Københavns centrum. Derfor er vi i gang med at lave en strategi for, hvordan vi kan flytte statens arbejdspladser ud i kontorbygninger, der med en mere optimal indretning og lavere husleje kan spare staten for millioner af kroner hvert år. Ved at bygge de nye kontorer efter energivenlige principper giver vi de ansatte et godt indeklima, samtidig med at vi sparer statskassen for dyre energiregninger, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i en pressemeddelelse.

I dag er der 53 statslige styrelser og institutioner fordelt på 97 lejemål i Københavns centrum. Hvis blot de 23 institutioner, der bor dyrest, flytter til mere rentable lejemål, vil det give en årlig besparelse på omkring 90 mio. kr., er konklusionen i analysen. 

Analysen vurderer, at de samme medarbejdere, der i dag sidder på 170.000 kvadratmeter, vil kunne nøjes med 100.000 kvadratmeter, hvilket svarer til tre til fire kontorbygninger.

 

Bl.a. skal Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen efter planen flytte i nyt, fælles byggeri med plads til 1.950 medarbejdere på Kalvebod Brygge.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR