Rådhuse opruster sikkerheden

Selv om der ikke bliver flere eller grovere tilfælde af vold og trusler mod offentligt ansatte, forstærkes sikkerheden på rådhuse over hele landet. Det glæder de faglige organisationer, som dog mener, der er lang vej igen. 

tema: (u)sikkerhed på rådhuset

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

”Kommunen er et fedt sted at DØ!” og ”Halsnæs kommune er djævlens røvhul der storskider på deres borgere konstant.” Ordene står skrevet med rød sprittusch på håndtørreren på det ene af Frederiksværk Stations to toiletter, nedfældet med en ungdommelig skrift, der antyder, at forfatteren ikke er gammel nok til at have haft personlige møder på byens rådhus. 

Den slags tilfældig lokumsgraffiti er sandsynligvis ikke mere alvorlig end de trusler om at brænde skolen ned, der er ridset ind på døre til folkeskoletoiletter over hele landet. Men på rådhuset i den anden ende af Frederiksværk tager kommunaldirektør Michael Graatang ikke let på den slags signaler.

”Vores erfaringer siger os, at også mindre og tilsyneladende ubetydelige bemærkninger eller skjulte trusler skal tages alvorligt. Vores klare holdning er, at det skal være trygt at gå på arbejde, og derfor accepterer vi ikke den usikkerhed, som den slags kan skabe,” siger Michael Graatang.

Derfor gik kommunen for nyligt rettens vej for at få lukket en hadeside på Facebook, der var dedikeret en medarbejder, med billede og trusler på livet. Og derfor er rådhuset i Frederiksværk forsynet med en lang række sikkerhedsforanstaltninger, der skal skabe tryghed i hverdagen for husets godt 300 medarbejdere.

Borgerservice er husets eneste indgang for borgere. Her vil det vakse øje hurtigt spotte flere videokameraer, der følger med i, hvad der foregår. Al henvendelse sker ved en skranke, der er så bred, at den ikke er til at nå ind over. 

Når socialrådgiverne skal tage imod, kommer de ud fra et stort fælleskontor bag en glasvæg og stiller sig ved en af fire små, men brede pulte. På pulten ligger en lille uanseelig sort boks med en knap på. Det er alarmen, koblet op til et alarmsystem, der er både kan virke internt og eksternt. Er der behov for en snak under mere private forhold længere inde i bygningen, skal der et nøglekort til for at få dørene op.

”Vi har forsøgt at lave sikkerhedsforanstaltningerne så diskret så muligt. Det er jo borgernes hus og ikke Fort Knox. Pointen er, at vi kan udse dem, der kan give problemer, allerede inden de er kommet ret langt ind i huset. Så kan vi tage vores forholdsregler,” siger Michael Graatang. 

Drab skabte frygt

Det er ikke kun i Halsnæs, at der er stor fokus på rådhusets medarbejderes sikkerhed. HK/Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og KL oplever en betydeligt stigende opmærksomhed på sikkerheden over hele landet. SikkerhedsBranchen melder om et hastigt voksende marked for kommunal sikkerhed, og Center for Konfliktløsning holder rekordmange kurser i konflikthåndtering for socialrådgivere.

Overenskomstaftalen på det offentlige område fra 2008 har også spillet ind. Her blev der stillet krav til at formulere retningslinjer  omkring vold og trusler på arbejdspladsen senest i april 2010. 

Senest har det tragiske drab på sagsbehandler Birthe Christiansen i Holstebro i januar sat en ny sikkerhedsbølge i gang på en række rådhuse.

På Bornholm har man  besluttet at installere videoovervågning på rådhuset i Rønne, og i Randers har drabet ført til, at frontpersonalet i en række forvaltninger skal på kursus i konflikthåndtering.

”Da vi hørte om drabet i Holstebro, skabte det en del frygt rundt på gangene. Derfor har vi været rundt og minde om, hvordan alarmerne skal bruges og om de vigtigste forholdsregler. Den næste tid vil der også blive fokus på den forebyggende konflikthåndtering,” siger servicevagt Jan Lund Pedersen, servicevagt i Randers og ansvarlig for sikkerheden.

Psykopater og græderum

I Slagelse og Aalborg forsøger man at undgå de mest ubehagelige episoder ved at holde samtalerne mellem socialrådgiverne og visse borgere på politistationen. Halsnæs har taget skridtet endnu videre.

Her er politistationen flyttet ind på selve rådhuset. Bag modtagelsen i Borgerservice ligger der en lang gang med kontorer i siderne og små møderum i midten, hvor socialrådgivere og borgere kan tale i fred. 

Ved det første møderum hænger en lille gul seddel med ordet ’reserveret’. Væggene er af glas, så man udefra kan se, hvad der foregår. Der er en dør i begge sider, så det er let at komme ud. Møblementet er begrænset til et bord og nogle stole, ingen personlige ting som familiebilleder eller pyntedimser.

”Forskning viser, at folk med problemer kan reagere meget kraftigt, hvis de konfronteres med andres lykke gennem for eksempel glade billeder af familien. Og pyntegenstande kan hurtigt blive til et våben i de forkerte hænvder,” siger Michael Graatang.

De første fire møderum er videoovervåget. I de to første er der også mikrofoner. Og på kontorerne lige på den anden side af gangen holder politiet til bag ruder, hvor persiennerne kun sjældent er lukket.

Længere nede er møderummenes glasvægge slørede af striber, og der er ingen kameraer. Og i bunden af gangen er møderummenes glasvægge sløret næsten fra top til bund. Populært sagt er de klare, lyd- og videoovervågede rum beregnet på ’voldspsykopaterne’, mens de slørede rum i bunden af gangen er til, når der skal grædes.

Da den sammenlagte Halsnæs Kommune fik et nyt fælles rådhus i 2007, var det først og fremmest praktiske overvejelser, der gjorde, at politistationen blev en del af bygningen. Men da den nu lå der, kunne den lige så godt tænkes ind i husets overordnede sikkerhed. 

Og siden det nye rådhus er taget i brug, har der ikke været en eneste episode med decideret fysisk vold. Men trusler møder medarbejderne fortsat. Blandt andet oplevede en socialrådgiver, at en person straffet for mord skrev ”jeg ved ikke, om jeg kan gøre det igen”, hvis ikke han fik tilkendt sin førtidspension.

Den slags finder sted mange steder i landet hvert år. Den undersøgelse, der kommer omfanget nærmest, peger på, at omkring hver fjerde af landets socialrådgivere bliver truet en eller flere gange i løbet af et år. Lidt over én procent bliver udsat for egentlig fysisk vold. Alt tyder på et stabilt niveau mange år tilbage i tiden, måske endda med en svagt faldende tendens de sidste par år.

De kommunalt ansattes fagforbund er glade for, at kommunerne fokuserer mere på sikkerheden, men der er lang vej igen, mener de.

”Det er glædeligt, at vold og trusler tages meget alvorligt langt de fleste steder, og det begynder måske så småt at kunne ses i statistikkerne. Alligevel ser jeg alt for ofte, at der ikke bliver sat handling bag de gode ord fra ledelsens side. Ofte fordi det koster penge,” siger Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Kommunal.

I Halsnæs er medarbejderne meget tilfredse med den store fokus på sikkerheden. Selv var fællestillidsmand Grete Nielsen dog lidt skeptisk, da hun skulle forlade sit gamle kontor på rådhuset i Hundested, hvor folk frit kunne komme ind fra gaden, mens dørene i Frederiksværk var låst.

”Det var vi jo ikke vant til, og vi grinede da også lidt af det. Men i dag vil vi slet ikke være det foruden. Ikke fordi vi tænker over det i hverdagen, det giver bare en form for tryghed, som jeg tror også skinner igennem som overskud i vores arbejde,” siger hun.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet