Michael Bang Petersen blev noget overrasket over, at hans forskning viste det stik modsatte af, hvad han gik og troede.

Logisk set ville det nemlig give mening, hvis sociale medier var grobunden for de mange hadefulde diskussioner og misvisende nyheder, der bliver delt her.

Undersøgelser viser, at folk generelt synes, at tonen i debatten online er hårdere end for eksempel diskussioner inden for hjemmets fire vægge.

Men sådan hænger det ikke sammen - de fleste af dem, der skriver fjendsk på Facebook eller Twitter, vil også gøre det, når man taler med dem ansigt til ansigt.

Om personen bag skærmen agerer hadefuldt på nettet eller ej, afhænger i stedet af, om vedkommendes personlighed er optaget af status, og om personen oplever frustration over politiske beslutninger.

Det viser resultater i de indledende undersøgelser fra et stort internationalt forskningsprojekt, som Michael Bang Petersen står i spidsen for.

Han er professor i statskundskab og forsker primært i politisk psykologi, og han har netop præsenteret den nye forskning på den største internationale statskundskabskonference, men endnu ikke haft den peer-reviewed. 

- Jeg er blevet overrasket, for jeg troede selv på idéen om, at der sker noget med os, når vi sætter os foran skærmen. Da vi startede dataindsamlingen handlede det om at identificere og karakterisere kernen af folk, som var hadske online og ikke offline. Men der var ikke nogen af dem, siger han.

Nyt fænomen
Den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 blev en øjenåbner for, hvor stort et problem spredning af fake news og misinformation er. Den blev også Michael Bang Petersens springbræt til at studere online politisk had.

Begrebet forståes som ubehageligheder i forbindelse med politik og gælder både spredning af misinformation og den ubehagelige tone på sociale medier borgere imellem.

Men det gælder også de mere ekstreme tilfælde, hvor borgere for eksempel truer politikere på livet.

- Vi ved ikke særlig meget om sociale medier, når det kommer til, hvor tilspidsede debatter mellem andre borgere skal blive, for at påvirke, hvor langt man selv tror på, at man kan komme med demokratisk samtale, siger Michael Bang Petersen.

Det skyldes til dels, at sociale medier efter Facebooks oprettelse i 2004 stadig er et nyt fænomen.

For ti år siden satte flere demokratiforskere deres fulde lid til, at internettet og Facebook kunne opfylde nogle demokratiske idealer: Folk kunne komme i dialog og direkte i kontakt med hinanden og politikere, uanset hvor mange ressourcer man havde eller hvem, man kendte.

I dag står både forskere og borgere med en noget anden opfattelse af, hvad der foregår på de sociale medier, siger Michael Bang Petersen.

- Når vi nu spørger folk om, hvordan de oplever tonen på sociale medier, svarer de, at den er voldsom. Opfattelsen er vendt 180 grader, og bekymringen er, at sociale medier er ved at udhule demokratiet, siger han.

Både online og offline
Derfor var det interessant for ham at se nærmere på, om hadet i virkeligheden er sociale mediers skyld.

Sammen med både danske og internationale forskere indsamlede han data fra både USA og Danmark, og de kom til at vise det modsatte af, hvad forskerne havde forventet. 

For eksempel passer det ikke, at borgere kommer til at svine hinanden til en i debat, fordi det er svært at styre sine følelser, når man sidder bag skærmen.

Der tror vi naturligt ud fra et narrativ om, at folk må være sødere ved hinanden ansigt til ansigt, forklarer Michael Bang Petersen.

- Det giver god mening, for det er vores hjerne bygget til. Vi er i stand til at aflæse hinandens reaktioner og kontrollere vores følelser. Og når vi så bevæger os ind på sociale medier, hvor vi pludselig ikke kan se hinanden i øjnene, kan tingene løbe løbsk.

- For mener vedkommende det alvorligt, eller er det ironi? Det er et rationelt argument, men det passer ikke med vores data, siger han.

I stedet fandt forskerne ud af, at folk, der optræder ubehageligt på sociale medier, også gør det i politiske debatter offline.

- Så det er ikke sådan, at vi har nogle søde og rare mennesker ude i den virkelige verden, som så tænder af, når de sætter sig bag skærmen, siger han.

Og det er ifølge forskeren interessant: For folk, der er ubehagelige online, er generelt set bare ubehagelige. Men til gengæld har befolkningen generelt en meget anderledes opfattelse af debatterne online og offline, og det er et paradoks.

Forskerne spurgte til, hvor ofte man selv bliver udsat for ubehageligheder både online og offline, og hvor tit, man er vidne til, at der foregår ubehageligheder blandt nogle, man kender og nogle, man ikke kender.

Her var der ikke forskel på, hvad vi selv oplever online og offline, og vi føler os altså ikke mere krænkede på sociale medier, end når vi går rundt i vores dagligdag.

- Men der er en voldsom forskel i den udstrækning, vi ser andre blive krænket, og i særdeleshed folk, vi ikke kender, siger Michael Bang Petersen.

Borgere bliver derfor eksponeret mere for de personer, som opfører sig fjendsk på sociale medier, end de ville gøre i virkeligheden. Derfor føles det, som om debatter på sociale medier har en hårdere tone.

- De personer, der opfører sig ubehageligt, gør det ligeså meget online som offline, vi kan bare ikke se det, fordi det foregår i lukkede rum og bag hjemmets fire vægge. Når det sker online, er det offentligt tilgængeligt, siger han.

Rod i hverdagen
Hvis man så gik rundt og troede, at trusler mod politikere skyldes sociale medier, er det nogle bekymrende resultater, Michael Bang Petersen står med: Hadet har rod et dybere sted.

- Det er ikke de sociale mediers skyld, og de frustrationer, som folk giver udtryk for, opstår ikke på sociale medier. De har rod i deres almindelige hverdag, siger han.

Det betyder, at politikeres opfattelse af, at hadet på sociale medier bliver værre, er et udtryk for nogle mere generelle samfundstendenser, snarere end at vi nu for alvor er rykket ind på sociale medier.

Og så er problemet betydeligt sværere at løse, mener Michael Bang Petersen.

- Så er det i mindre grad Mark Zuckerberg, og i højere grad politikere selv, der kan løse det, siger han.

Ifølge ham er trusler og had formentlig en del af den generelle samfundsudvikling, hvor mindre tillid til politikere, stigende populisme, valget af Trump og Brexit tyder på, at vi lever i en tid, som er mere politisk polariseret end tidligere.

Ham bag skærmen betyder mere, end vi tror
Forskningen tyder på, at de personer, som tyer til had på sociale medier, føler sig marginaliserede, ensomme og at de ikke får den anerkendelse, de føler, de er berrettiget til.

Samtidig kan forskerne se, at de følelser kun får folk til at være ubehagelige, hvis de samtidig har en personlighed, hvor de er ekstremt opmærksom på hvilken status, de har.

Og tendensen til at fare vredt til tasterne er mest udbredt blandt unge mænd.

- Det er en cocktail af at være enormt status-orienteret og forlange anerkendelse uden at føle, at man får den. Individerne har antisociale personlighedstræk. De har meget høje tanker om sig selv og lav grad af empati, forklarer Michael Bang Petersen.

- Men selvom de føler sig marginaliserede, er de ikke nødvendigvis fattige. De føler bare ikke, at de har den plads, som de burde have, siger han.

Analyser peger dog ifølge Michael Bang Petersen på, at stigende ulighed i vestlige samfund kan være en af de ting, der skubber til frustrationerne.

Politikere skal løse
En anden central pointe i forskningen er, at det ikke hjælper at gå i dialog med de hadefulde mennesker. Men det betyder ikke, at man ikke skal tage deres frustrationer alvorligt, forklarer Michael Bang Petersen:

- Selvom det fra politikeres synspunkt virker som om, at det bare er nogle, som er ude på at trolle, så er vores forståelse, at der rent faktisk lægger en eller anden form for politiske frustrationer bag.

Derfor skal man som politiker forholde sig til frustrationerne og acceptere, at man bliver nødt til at kigge på, hvorfor nogle har så voldsomme oplevelser omkring marginalisering.

På nuværende tidspunkt kan han ikke komme med konkrete løsningsforslag, da forskningsprojektet strækker sig over fem år. Den anden del af projektet går ud på at udvikle løsninger.

- Det løses ikke ved at gå i dialog med den enkelte, men ved at gå ind i nogle af de strukturelle faktorer, hvilket jo er ekstremt svært, siger han.

Ifølge Michael Bang Petersen er løsningen ikke at ændre personers adfærd. For personen bag skærmen betyder mere, end politikere går og tror. Derfor er løsningen ikke at omvende de hadfulde individer.

Til gengæld viser erfaringer fra medier og studier, at man med hård justits kan mindske frekvensen af de hadfulde debatter.

Derfor kan man ændre debatkulturen ved at gøre det sværere at være hadefuld, og så at sige holde de rigtige inde og de forkerte ude. 

Et løsningsforslag er derfor at tilknytte ID til Facebook, når man signer up, som man har gjort på AirBNB, siger Michael Bang Petersen.

- Det betyder faktisk, at du kan blokere folk, som gentagende gange opfører sig på en voldsom måde.

En anden mulighed er at bygge en algoritme, der vurderer, hvor hadefulde et givent opslag er. Samtidig kunne Facebook også indføre en funktion, så man som bruger selv kan bede om at få filtreret hadefulde beskeder fra.

Så kunne man som politiker bede om ikke at få tilsendt beskeder, som overskrider et bestemt niveau.

Der er altså håndtag, som Facebook umiddelbart nemt kan dreje på, siger Michael Bang Petersen.