Det er ikke alt i Robusthedskommissionens anbefalinger, der vil blive lige populært. Det ved kommissionens formand, Søren Brostrøm, godt, sagde han på et pressemøde mandag.

Han stod i spidsen for at præsentere kommissionens 20 anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet kan styrkes fremadrettet.

Det er især budskabet om, at det i fremtidens sundheds- og ældrepleje bliver nødvendigt at differentiere og prioritere mellem patienterne på et andet niveau, end man gør i dag, der kan give modstand i befolkningen.

Det kan ses som en forringelse, sagde han.

Organisationen Danske Patienter er enig med Brostrøm i, at alle ikke skal have det samme i sundhedsvæsenet, og at der skal differentieres i behandlingen.

- Men vi er ikke enige i, at det nødvendigvis bliver nødt til at betyde serviceforringelser eller et opgør med patientrettighederne, siger direktør Morten Freil.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Dorte Gyrd-Hansen er der gode takter i kommissionens anbefalinger. Hun mener, at man skal passe på med at omtale det som forringelser.

- Spørgsmålet er, om det bliver forringelser. Det er ikke nødvendigvis dårligere, det er anderledes, siger Dorte Gyrd-Hansen.

- Det er jo et spørgsmål om at prøve at fordele ressourcerne, så vi ikke taber nogen på gulvet. Det gør vi måske nu, når vi giver alle den samme behandling.

Nationale sundhedsprioriteringer

Søren Brostrøm anbefaler, at Folketinget træffer nogle nationale principbeslutninger omkring sundhedsprioriteringer – selvom vælgerne måske er uenige.

- Der skal tages nogle upopulære beslutninger. Meget af det her vil blive oplevet som rettighedstab og tab af service, sagde Brostrøm på mandagens pressemøde.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde på pressemødet, at hun vil "tage imod de 20 anbefalinger med åbent sind", men at "det ikke kan løses på få minutter".

Dorte Gyrd-Hansen er enig i, at det vil kræve noget fra politisk side, hvis de vælger at følge kommissionens anbefalinger. Det skal sælges rigtigt til befolkningen, så det bliver tydeligt, at ydelserne bliver givet efter behov.

Men kommissionens anbefalinger er nødvendige, lyder det fra sundhedsøkonomen, og hun tror derfor ikke, at rapporten kommer til at dø en stille død i en skrivebordsskuffe.

- Politikerne er så pressede, at de er tvunget til at tage anbefalingerne seriøst. Vi står i en situation, hvor udbud og efterspørgsel ikke passer, så hvis vi fortsætter på den måde, vi gør nu, så kan vi ikke følge med. Derfor tror jeg ikke, at det bare er for show, for der skal nytænkning og forandringer til, siger Dorte Gyrd-Hansen.

Strukturel forebyggelse

Robusthedskommissionens anbefalinger omhandler ikke kun en differentiering i sundhedspleje. De går også på, at ambitionerne for den strukturelle forebyggelse skal hæves.

Målet med det er blandt andet, at færre skal ryge, at flere skal leve sundt, og at den mentale sundhed øges.

Det kan betyde, at man fra politisk side for eksempel kommer til øge prisen på cigaretter yderligere, og at der skal sættes ind i forhold til unges alkoholforbrug.

Sådanne politiske reguleringer kræver også en del politisk mod, mener Dorte Gyrd-Hansen, der understreger, at det er et vigtigt og væsentligt tiltag.

Anbefalingernes fokus på forebyggelse bliver også taget godt imod af flere patientforeninger, der ellers er overvejende kritiske overfor de behovsbaserede anbefalinger.

Det gør sig blandt andet gældende for Gigtforeningen, hvor direktør Mette Bryde Lind "gerne vil kvittere for, at Robusthedskommissionen lægger vægt på forebyggelse".