Løftet om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, der dominerede dansk politik, inden et vådmarked i Wuhan vendte verden på vrangen, rykkede lørdag et skridt tættere på i Finansministeriets stenkammer.

Regeringen og dens støttepartier er tæt på en finanslov, og vanen tro blev nogle af gaverne delt ud, inden snakken begynder at falde på regningen. Som en del af en større velfærdspakke blev kravet om minimumsnormeringer fremrykket.

- Vi ønsker, at der hurtigst muligt kommer flere voksne ud til vores børn. Så der er tid til - ud over at få mad og komme på toilettet - leg, læring og en tur i skoven.

- Det kræver flere voksne, end vi originalt havde aftalt, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der under valgkampen i 2019 og i de efterfølgende forhandlinger havde minimumsnormeringer som en af sine absolutte hovedprioriteter.

Lovkrav for 1,8 mia. kr.

Med lørdagens aftale vil det være et lovkrav i 2024, at der gennemsnitligt i en kommune er minimum en pædagog per tre vuggestuebørn og per seks børnehavebørn. I 2024 vil det - ifølge Finansministeriet - koste 1,8 mia. kr..

For nuværende er det på kommuneniveau, men planen er, at det kan være på institutionsniveau, når der er bedre styr på data og mulighederne for at gøre det i virkelighedens verden.

Lørdagens aftale bringer dog fortsat glæde hos pædagogernes fagforening, Bupl, hvis formand, Elisa Rimpler, kalder den både historisk og et vendepunkt.

- Daginstitutionsområdet har haft tørke i årtier. Og det er så dejligt at kunne se, at nu er der en lov på vej, som kan være med til at sætte en prop i besparelser, kan lægge en bund og også bygge ovenpå med tiden. Så jeg er en rigtig glad formand i dag, sagde hun.

For både Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er målet om, at kravet skal være helt ned på den enkelte institution, intakt.

- Vi er så præcise i kravet, for vi har før prøvet, at vi gav en halv milliard til kommunerne, der bare forsvandt. Så beløbet skal være målrettet og alle institutioner, skal kunne mærke det, siger Pia Olsen Dyhr.

Der er dog et åbent spørgsmål, hvorvidt flere pædagoger kan købes for penge. For et er at ønske dem, andet er at, de rent faktisk skal findes.

Færre uddannes

Optaget på pædagoguddannelsen er nemlig faldet støt. Siden 2013 er antallet af optagne på pædagoguddannelserne faldet fra 5865 til 4955 i 2020.

Ifølge Finansminister Nicolai Wammen (S) er flere penge en del af løsningen. De skal generelt gøre det mere attraktivt at blive eksempelvis pædagog.

- Vi sørger for, der kommer flere ud i vores institutioner og til vores ældre og derved også skaber et arbejdsmiljø, der betyder, at flere har lyst til at søge uddannelserne, sagde han.

Ud over flere nye pædagoger peger Pia Olsen Dyhr også på, at de, der er, bør have mere tid til at være sammen med de børn, de er ansat til at passe på.

- Frikommuneforsøget kan forhåbentligt lære os, om vi kan slippe for nogle af de krav om papirarbejde, skemaer og alle muligt, som vores pædagoger bruger alt for megen tid på. Tiden skal bruges med vores børn, siger hun.