Kommunen.dk
MENU

Mange elever sidder fortsat meget hjemme

Elever i 5. – 8.-klasse skulle ifølge aftale mere i skole udendørs, men det er for svært at leve op til. Flere partier presser på for mere genåbning af skoler.

Mange elever sidder fortsat meget hjemme

Elever i 5. – 8.-klasse skulle ifølge aftale mere i skole udendørs, men det er for svært at leve op til. Flere partier presser på for mere genåbning af skoler.
Her i Randers er der udeundervisning på skemaet, men mange steder er der ikke praktisk muligt, så hjemmeundervisningen fortsætter.
Her i Randers er der udeundervisning på skemaet, men mange steder er der ikke praktisk muligt, så hjemmeundervisningen fortsætter.
Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix

I lange perioder det seneste år har mange elever sat sig ved skrivebordet derhjemme og åbnet computeren for at deltage i undervisningen. De yngste elever har længe været tilbage i skole, ligesom de ældre elever har haft fremmøde halvdelen af tiden.

Og med genåbningen onsdag er turen kommet til 5. – 8.-klasserne, der ifølge en politisk aftale nu må komme i skole igen hele tiden - hvis undervisningen hver anden uge er udendørs.

Men mere end halvdelen af skolerne holder fast i fjernundervisningen hele tiden, fordi det ikke er praktisk muligt at afholde udeundervisning.

  Det er svært at undervise udenfor. Og det er er meget få fag, der overhovedet kan afvikles udendørs.

Det siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

- Det er svært at undervise udenfor. Og det er er meget få fag, der overhovedet kan afvikles udendørs.

- Og så er der mange skoler, der har nogle fysiske problemer, eksempelvis fordi de ligger inde midt i byerne eller ikke har nok udearealer, siger han.

Hjortdal mener, problemet er, at det kræver for mange ressourcer udendørs, da der skal to lærere til, hvorimod en enkelt lærer kan undervise i et lokale eller via fjernundervisning.

50/50 inde og ude

Eleverne i 5. til 8. klasse fik efter påske mulighed for at møde fysisk på skolen halvdelen af tiden. Den anden halvdel skulle afvikles virtuelt. Med den nye genåbningsaftale, der trådte i kraft onsdag, er det nu muligt at veksle ligeligt mellem indendørs og udendørs undervisning.

Mange skoler har dog svært ved at få lokaliteterne, logistikken og de sundhedsfaglige krav til at hænge sammen med fuld udeundervisning hver anden uge, lyder det.

Forskellene fra skole til skole har man dog været fuldt ud bevidste om, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Vi lever med, at der er stor forskel på, hvordan man gør ti kilometer udenfor Sorø og inde på Nørrebro i København. For vi ved, at rammerne er forskellige, og derfor indretter man sig selvfølgelig bedst muligt med det, man har at gøre med, siger hun til DR.

  Vi lever med, at der er stor forskel på, hvordan man gør ti kilometer udenfor Sorø og inde på Nørrebro i København.

V: Ikke godt nok

Flere partier ønsker mere genåbning af skolerne. Især Venstre har presset på længe, og det standpunkt har ikke ændret sig, understreger partiets politiske ordfører, Sophie Løhde.

- Lidt mere genåbning er bedre end ingenting, men det er bestemt ikke godt nok.

- Hvis det stod til os, var alle skoler genåbnet, så alle børn og unge kunne komme tilbage til skole og uddannelse, siger hun.

Også De Radikale mener, at det er vigtigt, at alle børn kommer tilbage til skole snarest muligt.

Ifølge undervisningsministeren er der ikke åbnet mere for eleverne i 5. – 8.-klasse af frygt for, at der vil ske en stigning i coronasmitten.

Netop af den grund er der indført en model for lokale nedlukninger af skoler. Derfor mener Venstre, at der burde åbnes mere.

Løhde peger igen på den såkaldte trafiklys-model, som Norge har haft stor succes med at bruge gennem pandemien, og som danske politikere flere gange har skelet til.

Alle norske folkeskoler har som udgangspunkt været åbne. Men skoler skal indføre restriktioner eller sende elever og medarbejdere hjem, alt efter om de er grøn, gul eller rød.

Sådan åbner skolerne

De må møde 100 pct.*:

  • Elever i 0. – 4.-klasse.
  • Grundskoler på ikke brofaste øer.
  • Efterskoler, kostskoler og højskoler i hele landet.
  • Elever på erhvervsuddannelser.
  • Erhvervsuddannelser som er i skolepraktik eller skal deltage i certifikatfag.

De må møde 80 pct.:

  • Afgangselever på voksenuddannelser.

De må møde 50 pct.:

  • Afgangselever på FGU og gymnasiale uddannelser i København, Nord- og Østsjælland**.
  • Ikke-afgangselever på FGU og gymnasiale uddannelser.
  • 5. – 8.-klasse - med mulighed for udendørs undervisning den anden halvdel.
  • Elever på erhvervsuddannelser i København, Nord- og Østsjælland.
  • Ikke-afgangselever på voksenuddannelser.


Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. 

* Der er indført en model, hvor skoler kan lukkes lokalt, hvis smitten er for høj i området.

** På Bornholm er stort set alle skoler og uddannelser åbent.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR