Det kan være helt afgørende i mange sager om eksempelvis anbringelse, at udsatte børn og unge bliver hørt, før der træffes en beslutning om, hvad der skal ske med dem.

Den såkaldte børnesamtale er et lovkrav og skal afholdes, før kommunen træffer afgørelse. Kun i enkelte tilfælde kan samtalen fravælges.

Men mange kommuner overholder ikke det krav. Kun i 61 pct. af sagerne bliver kravet overholdt.

Det viser tal fra Børnesagsbarometret 2021, hvor Ankestyrelsen årligt undersøger kommunernes sagsbehandling, når det kommer til området for udsatte børn og unge. Årets rapport er baseret på 708 sager fra 27 kommuner.

Og det er langtfra godt nok, at kommunerne har så store problemer med at inddrage børnene i deres egne sager. Det siger socialminister Astrid Krag (S).

- Det er helt afgørende, at vi får inddraget børnene i deres egne sager, for det er jo ikke bare en sag, det er barnets liv. At der ikke bliver holdt de børnesamtaler, der er krav om, gør mig bekymret for, om man får sikret den rette hjælp til børnene, siger hun.

KL: Ikke godt nok

KL er bestemt heller ikke tilfreds, siger Janet Samuel, der er kontorchef i KL's Center for Sundheds- og Socialpolitik.

- Regler er regler, og de skal selvfølgelig overholdes. Så der er ingen tvivl om, at det her ikke er godt nok, siger hun.

Ifølge Janet Samuel er det forskelligt, hvilke udfordringer hver kommune står i på området.

Derfor er der også flere forskellige ting, kommunerne med fordel kan se på for at sikre flere børn en samtale før afgørelse om anbringelse eller familiebehandling.

- For det første skal vi sikre, at vores sagsbehandlere kender lovgivningen godt nok. Og derudover bør vi se på, om de it-systemer, vi bruger, kan understøtte sagsbehandlingen bedre. For måske kan de bidrage med at sikre, at der ikke er ting, der glipper, eller frister, der bliver overskredet, siger hun.

Flere rettigheder vil gavne

Både Astrid Krag og KL er enige om, at den politiske aftale "Børnene Først" fra maj, som skal sikre børn flere rettigheder, vil gavne området.

Den sikrer blandt andet to sagsbehandlere på de tungeste sager og sikrer børn selvstændig partsstatus, fra barnet fylder ti år.

Alt sammen forbedringer for området, mener Janet Samuel. Men det kan ikke stå alene, da flere af de allerede lovsikrede rettigheder, børn har i dag, ikke overholdes.

Det er Agi Csonka, formand for Børnerådet, enig i.

- Jeg har svært ved at se, hvordan ambitionerne fra "Børnene Først" skal indfris, når man stadigvæk efter mange år ikke overholder loven i forhold til at inddrage børn, siger hun.

Handler også om kultur

Agi Csonka peger på, at det især er socialrådgiverne, der skal klædes bedre på til at klare sagsbehandlingen og i særdeleshed børnesamtalerne med udsatte børn og unge.

- Det er ikke nemt at møde en 5-, 10- eller 14-årig, lige præcis på det niveau de er. Så det er en meget, meget vigtig kompetence, socialrådgiverne skal have. Men de skal også have mere tid. For det tager tid eksempelvis at vinde børns tillid og lytte ordentligt til, hvad barnet har at sige, siger hun.

Det handler dog også om kulturen i kommunerne, påpeger Csonka.

- Kommunerne bliver nødt til at betragte børn som ligeværdige borgere, der også skal høres og inddrages i deres egne sager, og i alt der vedrører deres liv.

Børnesagsbarometret 2021 viser også, at lovkravet om at følge op tre måneder efter afgørelse kun bliver overholdt i 44 procent af sagerne baseret på 87 sager.

Ifølge KL er heller ikke dette tal tilfredsstillende. Janet Samuel peger her på, at der kan være behov for at tilpasse lovgivningen mere til familierne frem for at lave helt ens regler for alle.