Kun få danskere nåede at få kendskab til hjemmesiden kriseinfo.dk, der ellers skulle oplyse og guide os gennem ekstraordinære kriser som terrorangreb og alvorlige naturkatastrofer. Efter tre et halvt år i funktion er Beredskabsstyrelsens kriseside blevet nedlagt fra årsskiftet.

Hjemmesiden kostede omkring 3,4 millioner kroner årligt, og de penge så formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup, gerne, var brugt anderledes.

”Det lyder som en dyr løsning. Det er da en meget god ting at have, men for at være helt ærlig tror jeg på, at vi rent beredskabsfagligt kan anvende de penge bedre,” siger han.

Krisesiden har kun haft én reel opgave, der nødvendiggjorde dens tilstedeværelse, og det var i forbindelse med vandforureningen i København i august sidste år. Til gengæld nåede udgifterne til krisesiden at lande på i omegnen af 12 millioner kroner.

En plan i skuffen 

Kriseinfo.dk blev lukket som led i en bred politisk aftale, der betød, at Beredskabsstyrelsen skulle spare 20 millioner. Krisesiden nåede dog heller aldrig rigtigt ud til befolkningen, påpeger professor Finn Frandsen fra Aarhus Universitet, der i mange år har forsket i kriser og krisekommunikation.

”Det blev måske mere et politisk projekt, der så godt ud, end det blev en reel levedygtig informationskanal vedrørende kriser til borgere i Danmark,” siger han.

Som udgangspunkt var ideen med krisesiden god, mener Finn Frandsen. Den kunne skabe robusthed og koordinering mellem myndigheder, men hjemmesiden blev implementeret på en måde, så den aldrig fik sit eget naturlige liv.

Usynligheden bliver også påpeget af lektor Henrik Merkelsen, der underviser i organisationskommunikation ved CBS.

”Der har sikkert været mange gode intentioner bag, men hvis det skal fungere, er man nødt til at have det banket ind i folks bevidsthed, inden det skal bruges. Ellers kunne det jo lige så godt være en plan i en skrivebordsskuffe,” siger han.

Tanken var rigtig nok

Beredskabsstyrelsen lægger vægt på, at kriseinfo.dk var et godt bud, da hjemmesiden blev oprettet, men at man siden har fået flere erfaringer om befolkningens adfærd. Borgerne søger deres informationer, hvor de plejer, og det er især via medierne.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) mener ikke, kriseinfo.dk har været en fejlslagen investering.

”Det er et mandagstræner-syndrom at indtage det synspunkt, for tanken var jo rigtig nok, da man satte det i værk. Det er godt at forsøge at sikre nye veje til, at borgerne får maksimal information i tilfælde af kriser. Men altså, kriseinfo fik ikke den funktion, som den var tænkt til,” siger han.

Nick Hækkerup synes ikke, myndighederne skulle have gjort mere for at gøre siden kendt i danskernes bevidsthed, da det ville kræve et stort bekosteligt oplysningsarbejde.

“Og da kriseinfo.dk kun er tænkt til de situationer, hvor det hele nær sagt bryder sammen, så må man også sige, at det ikke er ofte, at behovet har været der.”

Nedlæggelsen af kriseinfo.dk betyder, at mange kommuner er kommet på overarbejde for at sikre egne hjemmesiders kapacitet.