Der er sket noget med, hvad de unge laver, når skoledagen er slut. I midten af 80'erne havde syv ud af ti i alderen 13-17 år et fritidsjob. I dag er det cirka halvdelen, som eksempelvis prismærker varer i supermarkedet.

Men står det til regeringen, skal langt flere unge have et job.

Det skal blandt andet ske ved at lempe reglerne, som - i regeringens optik - kan virke afskrækkende, da de er indviklede og ulogiske. Regeringen vil eksempelvis lade unge på 13-14 år arbejde med alle slags ufarlige maskiner som kassebånd, hvilket man skal være 15 år for i dag.

Hos HK Handel, der repræsenterer de butiksansatte, vækker det bekymring. Det er en "farlig katastrofekurs", mener formand Mette Høgh.

Hun peger på, at rigtig mange oplever at blive overfuset ved kassebåndet.

- Det synes jeg simpelthen ikke, at et barn, der lige har fået sit første job, skal udsættes for, siger hun i en pressemeddelelse.

Udspillet lægger op til, at arbejdet skal være uden risiko for konflikter, er overskueligt og håndterbart for den unge. Et andet eksempel på en "ufarlig maskine" er en lille skruemaskine til mindre reparationsarbejde.

Det er godt, mener Lars Sandahl Sørensen, direktør i Dansk Industri, da det kan gøre det mere interessant at arbejde på et værksted.

- Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark.

- Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere, siger han i en pressemeddelelse.

Kun fem pct. af fritidsjobbene er inden for industrien. Mere end en fjerdedel er i supermarkeder og varehuse.

Der er i dag 70.000 færre unge med et fritidsjob end i 80'erne.

En del af faldet kan sikkert forklares med, at skole, lektier og fritidsaktiviteter nu vægtes højt, mener regeringen. Men ikke det hele.

Noget af det kan skyldes, at arbejdsgivere afholder sig fra at oprette jobbene, da reglerne er bøvlede, mener regeringen. Derfor skal de ændres. Eksempelvis så unge på 15-17 år kan arbejde på skæve tidspunkter - også alene i butikker, hvis de hurtigt kan få hjælp.

Udspillet får ros fra Dansk Arbejdsgiverforening.

En oprydning i og gennemgang af reglerne gør det dog ikke alene, understreger administrerende direktør Jacob Holbraad i en pressemeddelelse. Det kræver en helhedsorienteret indsats.

- Et fritidsjob er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv som ung og kan understøtte, at flere unge kommer godt ind i voksenlivet.

- Derfor er det også meget positivt, at regeringen nu foreslår en række initiativer, så de unge kan få lov til at udfolde sig i fritidsjob, lyder det.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation er formand Morten Skov Christiansen også glad for det nye udspil. Han peger i en pressemeddelelse på, at et fritidsjob er godt for de unge.

- Det her udspil giver mulighed for, at flere unge kan få et godt job. Nu ser jeg frem til de videre drøftelser med politikerne og arbejdsgiverne.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke sætte et tal på, hvor mange unge regeringen har et mål om skal have et job.

- Jeg synes jo, at når vi kigger ud på, hvad det kan at have et fritidsjob, så vil jeg gerne sige mange flere, lød det på et pressemøde.

- Men det er op til den enkelte og den enkeltes familie.

Regeringen vil også fjerne arbejdsmarkedsbidraget på otte pct. for unge under 18 år for at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Det svarer til 2.880 kr. årligt for en servicemedarbejder i et supermarked på 17 år og 480 kr. for en 14-årig avisomdeler.