Juleafslutning. Let it snow, let it snow, let it snow!

Vi ser det, når vejrmanden plaprer om sandsynligheden for sne på  24. december. Og når ’Let it snow’ får rang af en julesang, uden at den omtaler jul.  Sne og jul hører sammen i folks bevidsthed.  Hvorfor mon?

bakspejlet

Af Morten Okkels | [email protected]

Vinterbørn

Sneen er bestemt mindre hyggelig, når man er ude i den, og problemet hænger på det kommunale Danmark, og sådan var det også i 60’erne. Det kan vi tydeligt se i Kommunens arkiver fra dengang. 

Det er nemlig ikke nok bare at sætte byens skolebørn i sving med skovlene, som en af tidens konservative lokalpolitikere ellers foreslog. Nu var tiden kommet, hvor moderne maskineri pludselig gjorde, at man ikke skulle finde sig i hvad som helst. Som som der står i reklamen til venstre fra 1966: NU skal sneen væk!

 Og navnlig i trafikale flaskehalse, kan jeg tilføje: 

Ambitionen om at etablere en isfri bro ved hjælp af varmelegemer dukkede første gang op i Randers i 1961. Og fra 1970 kunne juletrafikken passere over en ny Lillebæltsbro, hvor den løsning blev gennemført.

Om guldkalven

Jeg kan dog også finde en mere direkte reference til juletiden. Billedet med den dansende skare blev bragt i  Kommunen i december  1968. For det skete i de dage, at der udgik en befaling fra statsminister Baunsgaard om, at Danmark skulle skrives i mandtal. Med henblik på CPR og kildeskat og hele moletjawsen. 

Og Kommunens tegner illustrerede formanden for De Samvirkende Kommunalforeningers bekymring for datamaskinerne: 

”Jeg tror, at vi både fra statens og kommunernes side skal lære at mestre dette instrument, så takten kan sættes af forbrugerne og ikke af maskinerne,” sagde sognerådsformand Arnold Daugaard fra Houlbjerg. 

Et gear ned

Så tænker jeg, at når vi bekæmper sne alle andre dage, men håber på den lige netop 24. december, har det formentlig noget at gøre med, at folk netop i juletiden ønsker at holde den menneskelige takt.

Et tempo, hvor vi har mindre travlt med at komme over broen, men bare lader alting ske. 

Eller bare lader det sne! Som blandt andre Dean Martin og  Sinatra  gjorde det: 

The weather out­side is frightful / but the fire is so de­lightful. / And since  we’ve no place to go / Let it snow, let it snow, let it snow! 

... og godt nytår 

Sødt, ikke sandt? Men nu må klummeskriveren tage på juleferie sammen med resten af avisen, inden nogen forledes til at tro, at juletiden har gjort ham til en blød mand. 

Jeg må nu ikke glemme en særlig tak til læseren, der fulgte Kommunen i Bakspejlet her på bagsiden.

 

Der er helt sikkert mange gode historier tilbage i arkiverne, og vi fortsætter med flashbacks i en eller anden form i 2011. Men jeg stopper altså med klummen her, mens den stadig er rimelig sjov at skrive (og rimelig sjov at læse, forhåbentlig).

For én gangs skyld vil jeg påstå at kunne tale på hele avisens vegne: Glædelig jul, og vi ses i 2011.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet