Billede
Det stille og varme vejr giver frygt for iltsvind flere steder i Mariager Fjord og Limfjorden. I 1997 blev netop Mariager Fjord ramt af iltsvind hvilket gav masser af døde fisk i vandet. 
Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Vandmiljøet kan ikke klare mere godt vejr: Historisk iltsvind truer

2020 kan blive det værste år siden 2002, og forsker advarer om, at kvælstofudledningen skal reduceres for ikke at efterlade os med et kronisk problem. Som EU’s værste miljøsynder.

iltsvind

Af Morten Guldberg | [email protected]

Vejrudsigten bliver en gyser i kystkommuner de kommende uger. Ved Limfjorden, Mariagerfjord, Sydøstjylland og det sydfynske øhav især skal man håbe på ikke bedre, men voldsomt vejr. Helst en storm over flere dage, som kan ruske op i de kystnære vande, hvor algevæksten buldrer afsted, fiskene dør, og arealer på størrelse med Danmarks største øer i værste fald kan ligge øde hen i løbet af efteråret.

Den seneste iltsvindsrapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet, giver et dystert billede af udviklingen 2020, men muligvis venter det værste stadig, såfremt det relativt varme og stille vejr fortsætter ind i efteråret. 

2020 kan blive det slemmeste år siden 2002, hvor iltsvindet forårsagede omfattende skader på plante- og dyreliv, vurderer Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han har beskæftiget sig med vandmiljøet i mere end to årtier.

 Lavbundsjordene dyrkes fortsat intensivt, og udledningen over de seneste år har gjort os til EU’s værste miljøsynder på området sammen med Holland. Vi overholder slet ikke ikke EU’s minimumskrav og  jeg forventer, at vi ender med en sag ved EU-Domstolen.

- Kommer der en storm, kan situationen ændres meget hurtigt, men det vigtige er det lange perspektiv, for problemerne består. Havmiljøet kan ikke tåle lange, tørre somre med varmt vejr. Vil vi ændre på det, må vi sætte ind på de faktorer, som forårsager problemerne, siger han med henvisning til de konkrete konsekvenser i de værst ramte kommuner.

- Det fjerner hele grundlaget for kystturisme og dermed de indtægter, mange kommuner henter ad den vej, når der ikke længere er fisk at fange, algerne gør vandet giftigt, og badevandet mudrer til, siger han

Danmark ender ved EU-Domstolen

Stiig Markager peger entydigt på den fortsatte kvælstofudledning fra landbruget og dyrkningen af lavbundsjorde tæt på kyst, søer og vandløb som de væsentligste syndere.

Herfra tilføres vandet store mængder kvælstof og fosfor. Og snarere end at blive mindre, er udledningen vokset de seneste år.

- Lavbundsjordene dyrkes fortsat intensivt, og udledningen over de seneste år har gjort os til EU’s værste miljøsynder på området sammen med Holland. Vi overholder slet ikke ikke EU’s minimumskrav, og jeg forventer, at vi ender med en sag ved EU-Domstolen, siger Stiig Markager. 

Ny vandmiljøplan på vej

Beregninger på 2013 anslog, at kvælstofudledningen skal reduceres til 42.000 ton om året for at bringe ligevægt i miljøregnskabet, men det vil kræve, at cirka en tredjedel af den nuværende udledning falder bort.

Stiig Markager ser derfor frem til efterårets politiske forhandlinger om både en ny, seksårig vandmiljøplan, som skal afløse den nuværende i 2021, og hele klimaplanen, hvor landbrugsproduktion, lavbundsjorde og klimagasser ikke lader sig ignorere.

Her kommer politikerne til at træffe beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for både miljø og landbrug.

- 20-30 pct. af klimagasser kommer fra landbrug og lavbundsjorde, og det er simpel matematik, at man er nødt til at tage hul på diskussionen om, hvem der skal betale, hvis 15 pct. af landbrugsarealet skal tages ud af drift. Årsagen til iltsvindet kommer fra præcis de arealer, som er mest udsat for oversvømmelser, og som ikke bare udleder mest kvælstof og fosfor, men også klimagasser. Vi har overudnyttet vores landskab ved at dyrke jord, som aldrig burde være dyrket, siger han. 

Landbrug & Fødevarer: Ikke vores skyld

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at man kan kæde landbrugets udledning sammen med det stigende areal i iltsvind, man ser nu.

- Landbrugets udledning af kvælstof er siden 1990 faldet med 51 pct. Det her viser, at iltniveauet i vandet bliver påvirket af en lang række faktorer. I år har  en våd vinter og et solrigt forår bidraget negativt til algevæksten, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer til Ritzau i en kommentar til iltsvindsrapporten.

Stiig Markager medgiver, at vejret i år har spillet ind, men at det ikke ændrer på den grundlæggende problemstilling. 

- Det er korrekt, at kvælstofudledningen er faldet med cirka 50 pct. siden 1990. Men dels var udgangspunktet meget højt, dels er udledningen ikke faldet, men steget de sidste otte år, så argumentationen holder ikke, siger han.

 Jeg kan naturligvis ikke ønske en katastrofe for natur og miljø. Men dybest set må politikerne forholde sig til, hvad vi skal efterlade til vores børn og børnebørn.

Her og nu er der ikke så meget andet at gøre end at bede om dårligt vejr. De enkelte kommuner, som er mest berørt af iltsvindet, kan fortsætte arbejdet med at omdanne arealer til rekreative områder, men ifølge Stiig Markager løber de ind i problemer med afregningen hos landmændene, der skal afgive jorden, som de fortsat henter hektarstøtte fra EU til. Derfor er det national lovgivning, som skal bane vejen for en løsning, som under alle omstændigheder først vil vise sig for alvor om 20-30 år.

Så skal vi i virkeligheden håbe på fortsat godt vejr, så politikerne har lettere ved at reagere?

- Jeg kan naturligvis ikke ønske en katastrofe for natur og miljø. Men dybest set må politikerne forholde sig til, hvad vi skal efterlade til vores børn og børnebørn, siger Stiig Markager.

Iltsvind skyldes udledning til havet

  • Arealet med iltsvind i de indre danske farvande er fordoblet over det seneste år.
  • Samlet var 3.300 kvadratkilometer ramt af iltsvind i august, hvilket er en fordobling i forhold til samme periode sidste år.
  • Iltsvind fremkaldes af en kombination af høje temperaturer og stille vejr. En stærk vestenvind kan normalt blæse ny ilt ned på hav- eller fjordbunden.
  • Mens vejret er den udløsende faktor, så ligger årsagen til iltsvindet i udledningen af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger til vore farvande.
  •  Iltsvindet varierer derfor i takt med med nedbør, vind og vandtemperaturer.
  • Jo mere nedbør, jo mere udvaskning af næringsstoffer. Jo mindre vind, jo mindre iltning. Jo højere vandtemperatur, jo større iltforbrug i vandet til nedbrydning af næringsstofferne.

Kilder: Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet, Ritzau

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet