Danmark skal hænge bedre sammen, mener regeringen, og det skal ske med et nyt infrastrukturudspil, som vil det ændre det trafikale danmarkskort frem mod 2035.

Der skal være mindre kø, trængsel og forsinkelser på motorvejene, og den kollektive trafik skal forbedres, hedder det blandt andet i udspillet.

Samlet ligger prisen på 160,7 milliarder kroner for både nye og igangværende projekter for infrastrukturen i Danmark.

Særlig markant i udspillet er en række udvidelser og opgraderinger af landets motorveje. De kommer til at omfatte kendte ruter som Hillerødmotorvejen på Sjælland, E45-motorvejen i Jylland og Fynske Motorvej.

- Der bliver lagt op til massive investeringer både i kollektiv trafik og i veje, så vi kan binde Danmark tættere sammen, lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af aftalen torsdag.

Skeptiske støttepartier

Regeringen sigter efter en bred aftale. Men allerede inden forhandlingerne om den politiske substans synes linjerne at være trukket skarpt op.

Støttepartierne er nemlig af den overbevisning, at planen halter på det grønne område.

Balancen er ikke ramt mellem motorvej og kollektiv trafik, siger De Radikales transportordfører, Rasmus Helveg, der savner en udvidelse af letbanen i Odense og Aarhus.

- Jeg er fuldstændig enig i ambitionen om, at det her skal være klimaneutralt eller bedre endnu, at det bliver klimapositivt.

- Men jeg kan ikke forstå, hvordan bygningen af så mange veje og så relativt begrænset et fokus på kollektiv trafik skulle kunne bidrage positivt, siger han.

Og Enhedslistens transportordfører, Rasmus Vestergaard Madsen, er enig:

- Jeg havde gerne set, at regeringen var mere visionær i sit forslag.

SF: For lidt klima

Hos SF mener transportordfører Anne Valentina Berthelsen, at der skal være langt større investeringer i kollektiv trafik og cyklisme, end tilfældet er.

- Den her plan bærer tydeligt præg af, at regeringen mener, at rigtige mænd kører i bil. Fred være med det. Det har de sikkert tilfælles med de borgerlige langt hen ad vejen, og vi anerkender også, at sådan er det for nogle. Men vi har en klimakrise at løse.

Klimaet går dog ikke unævnt hen i udspillet. Det indeholder blandt andet krav om, at der fremover udlægges klimavenlig asfalt på alle statsveje, hvor der enten skal udskiftes eller lægges ny asfalt.

Ifølge Nicolai Wammen er udspillet overordnet CO₂-neutralt. Det samlede grønne regnskab for udspillet viser en lille CO₂-gevinst på cirka 30.000 tons.

Også Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito med fokus på bæredygtig udvikling og transport, savner klimaambitioner.

Han anerkender, at der er grønne elementer i aftalen. Men det er ikke nok, lyder dommen.

- Det løser i virkeligheden ikke noget at ekspandere kapaciteten i vejnettet, fordi man oplever trængsel. Det genererer bare en større efterspørgsel på transport på den lange bane.

Og den klimavenlige asfalt er i virkeligheden ikke særlig klimavenlig, siger Henrik Gudmundsson.

- Klimavenlig asfalt bidrager meget lidt til CO₂-reduktion. Det er få procent, man kan få ud af det.

Forsker: Mærkbar gevinst for borgerne

Selv om kritikken er hård på den grønne front, vil planen have en mærkbar effekt for den enkelte borger, der benytter de omfattede veje og kollektive trafikruter.

Det siger Jeppe Rich, professor hos Danmarks Tekniske Universitet, hvor han forsker i transportøkonomi og fremtidens transport.

- Der vil komme en del betydelige tidsbesparelser lokalt og regionalt, siger han og roser desuden planen for at sigte efter, hvad der i hans øjne er økonomisk gode investeringer:

- Som økonom og transportmand tænker jeg, det er rigtig fornuftigt, siger Jeppe Rich.