Som tilsluttet FN’s Handicapkonvention har Danmark forpligtet sig til at skabe et inkluderende uddannelsessystem. Dette gælder også inklusion af børn med fysiske funktionsnedsættelser. Hidtil har børn og unge med kognitive udfordringer været i fokus i forhold til inklusion i folkeskolen, hvilket den nyligt udgivne rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet også viser. I rapporten, der består af syv delrapporter, dokumenteres, at det går fremad i forhold til inklusion af børn og unge i folkeskolen, men også,  at der er behov for at styrke lærerne fagligt for at kunne hjælpe alle børn bedst muligt. Og det er godt, at der er fremskridt, men knap så godt, at rapporten mangler et serviceeftersyn af skolernes bygningsmasse.

Når vi taler om inklusion, kommer debatten ofte til at handle om den voksende gruppe af børn, som kæmper med udviklings- og adfærdsforstyrrelser samt psykisk sårbarhed. Men der er faktisk også en anden børnegruppe, som ofte har det svært i folkeskolen, og som sjældent bliver nævnt i den offentlige debat, nemlig børn med fysiske funktionsnedsættelser. Denne gruppe børn er afhængige af, at skolerne er fysisk tilgængelige. Er det ikke tilfældet, får de fysisk udfordrede børn svært ved at blive en del af det rummelige fællesskab, som folkeskolen gerne skulle være.

Kun en lille kommune har god adgang overalt

I sommeren 2019 foretog UlykkesPatientForeningen en rundspørge blandt alle landets kommuner i forhold til den fysiske tilgængelighed, og denne rundspørge afslørede betydelige udfordringer med den fysiske tilgængelighed på en række parametre. Problemerne er særligt omfattende i forhold til adgangen til faglokaler, legepladser og muligheden for at parkere tæt på skolens indgang.

Kun én kommune (med en enkelt folkeskole) har vist sig fuldt tilgængelig efter vores parametre. Den gennemsnitlige tilgængelighed for alle de målte kommuner var på 45 pct. Det svarer til, at skolerne i gennemsnit kun har kunnet svare positivt på lidt under halvdelen af de stillede spørgsmål.

I den gode ende finder vi kommuner som Fanø, Stevns og Glostrup, mens kommuner som Samsø, Dragør og Aalborg ligger i bunden. Ifølge egne udsagn i 2019. Meget kan naturligvis være sket siden.

At kommunerne har vanskeligt ved at tilbyde handicapadgang på samtlige skoler, er forståeligt. En stor del af de danske skoler er bygget i en tid, hvor der ikke fandtes krav om tilgængelighed. Det gør der i dag, og vi ser heldigvis, at mange kommuner er meget opmærksomme på tilgængeligheden for elever med handicap i både nybyggeri og ved renovering af eksisterende skoler. 

Udenfor på grund af handicap

Når undersøgelsens resultater alligevel er bekymrende, er det fordi, folkeskolen er vigtig for hele den livsbane, der ligger foran barnet. 

Uddannelsen starter i folkeskolen, og desværre ser vi, at børn med et handicap her klarer sig markant dårligere end deres kammerater. 41 pct. af alle afgangselever med handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse. For øvrige elever er tallet 11 pct. Blandt årsagerne til den store forskel mellem de to elevgrupper kan være både manglende støtte og viden om elever med handicap, manglende ressourcer, men også manglende tilgængelighed. Den haltende tilgængelighed skal i hvert fald i vores optik ikke være en faktor, der udelukker børn og unge fra en uddannelse på lige fod med andre.

De fysiske rammer er en forudsætning for at kunne indgå i den fælles leg. Når næsten to tredjedele af de danske skoler ikke har kørestolsadgang på legepladsen, betyder det, at en gruppe børn på grund af et handicap er afskåret fra at kunne indgå i frikvarterernes fællesskab. Undersøgelser viser, at social isolation generelt er et betydeligt problem for mennesker med handicap. Social isolation er farlig, og den skal ikke begynde i skolegården.

Forældre kan også være udfordrede

Ud over gruppen af børn og unge med fysiske funktionsnedsættelser, findes der også en forældregruppe, som kan omfatte forældre med et fysisk handicap. Den danske folkeskole er præget af et tæt samarbejde mellem skole og forældre, og undersøgelser viser, at forældreinvolveringen har en tydelig og direkte konsekvens for barnets læring. Derfor er det også problematisk, hvis skolens fysiske rammer afholder en bestemt gruppe forældre fra at kunne deltage i faglige og sociale arrangementer på skolen. Uddannelse er forudsætningen for beskæftigelse.

Fra UlykkesPatientForeningens side anbefaler vi derfor, at politikerne har fokus på den fysiske tilgængelighed, så også børn eller forældre med fysiske funktionsnedsættelser kan være en del af folkeskolen på lige fod med andre børn og forældre.

Siden vi præsenterede vores rundspørge, har vi været i dialog med flere kommuner omkring udfordringerne med den fysiske tilgængelighed. Og vi kan kun opfordre de kommuner, der er i tvivl om, hvorvidt deres skoler er tilgængelige til at se nærmere på tilgængeligheden på deres skoler.