Folkeskolen står overfor en fundamental forandring i den kommende tid. 

Færre stramt styrede læremål. Mere praktik og mindre boglighed. En mere spændende og varieret skoledag. En folkeskole, der skal kunne rumme flere elever. 

Men spørgsmålet er, om det kan ske, når undervisningen for mange elevers vedkommende byder på stakkevis af fotokopier, og mindre end én procent af kommunernes budgetter på skoleområdet bliver brugt på læremidler. 

I Danmarks Lærerforening (DLF) mener man, at der er brug for mere fokus på skolernes læremidler, hvis man vil indfri målet med den kommende forandring af folkeskolen. 

- Hvis vi skal lykkes med at skabe en mere varieret undervisning, så er der også brug for mere varierede undervisningsmidler. Der har været et manglende fokus på det her område. Der er brug for investeringer, siger Regitze Flannov, forkvinde hos DLF’s Undervisningsudvalg.

Køb noget Astrid Lindgren

I kølvandet på, at Børne- og Undervisningsministeriet i februar præsenterede anbefalingerne til brug af skærme i grundskoler, har flere borgmestre også efterspurgt flere penge, hvis de digitale læremidler og dermed skærme skal fylde mindre i klasselokalerne. 

Til DR har flere borgmestre fremført, at det økonomiske pres på folkeskolen og kommunerne generelt samt mangel på bøger på flere områder gør det vanskeligt at skrue ned for skærmbruget. 

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at en mulig løsning er at skrue ned for investeringerne i det digitale for i stedet at prioritere bøger og andre analoge læremidler. 

- Vi sidder for tiden og forhandler nogle ændringer i folkeskolen, hvor der også følger flere penge med. Men jeg vil også sige, at det er ikke gratis at købe alle de digitale læremidler. Man kunne jo overveje at skrue lidt ned for det og så til gengæld få købt noget Astrid Lindgren, siger han til DR. 

Hos Danmarks Lærerforening mener man ikke, at man skal lægge så meget vægt på enten det digitale eller det analoge. I stedet bør det handle om kvalitet og et varieret udvalg af både analoge og digitale læremidler. 

- Det giver ingen som helst mening at tale om, at vi skal bruge mindre af noget, hvis ikke der er mulighed for det. Man kan lave meget spændende undervisning med både digitale, men også med analoge læremidler. Det her handler om at investere i et godt, bredt udvalg, så  eleverne får bedre undervisning, siger Regitze Flannov. 

500 fotokopier om året

I en undersøgelse foretaget for Danske Undervisningsforlag har 405 lærere svaret på spørgsmål om deres oplevelse og brug af læremidler. 

Her peger lærerne overordnet på, at der er brug for flere læremidler at vælge imellem. Og at manglende indflydelse på indkøbene af læremidler kan ende med at hæmme undervisningen og dermed kvaliteten for eleverne. 

Ifølge undersøgelsen er Danmark det land i Norden, der har færrest årlige udgifter til læremidler pr. elev. I alt bliver der brugt 501 kr. om året. Norge bruger  mere end det dobbelte. 

Samtidig viser tal fra Danske Undervisningsforlag, at danske skoleelever i gennemsnit får 500 fotokopier med hjem i skoletasken hvert år. 

“I min kommune er det forvaltningen, der afgør, hvilke digitale platforme der stilles til rådighed/investeres i. Dette er uden blik for, hvad der ønskes/virker i klasserummene,” lyder det blandt andet fra en lærer i undersøgelsen. 

One size fits all

Gode rammer, gode lærere og gode læremidler. Det er i grove træk opskriften på at skabe en reel forandring til en mere motiverende undervisning for flere, mener Regitze Flannov. 

Lige nu er der mange vikarer i folkeskolen, og i 2022 var knap 20 pct. af de ansatte lærere ikke uddannede. I kombination med få og gamle læremidler i hånden bliver undervisningen udfordret. 

- Tiden lige nu er vigtig med hele forandringen af folkeskolen, fagfornyelse og arbejdet med nye læreplaner for at sikre den gode undervisning. Der er brug for både efteruddannelse og bedre rammer, men der er i den grad også brug for at snakke om lærernes adgang til undervisningsmidler. 

Både undersøgelsen og Danmarks Lærerforenings oplevelse peger på, at flere kommuner laver store indkøb af særligt digitale læremidler, fordi det er billigere. Samtidig foregår storindkøbene uden om lærerværelserne. 

I regeringens udspil til en ny folkeskole er der lagt vægt på, at skolen skal være mere fri. Undervisningen skal skræddersyes på den enkelte skole. Men den grundtanke står i stærk kontrakt til mange kommuners one-size-fits-all-indkøb af læremidler. 

- Vi har som lærere aldrig haft frit valg på alle hylder. Men jo større indkøb, jo længere væk kommer vi fra den enkelte lærers mulighed for at tilpasse undervisningen til klassens elever. Det kan være et problem for undervisningen, siger Regitze Flannov. 

Skal udfordre hele klassen

Stig Toke Gissel, der er leder af Nationalt Videncenter for Læremidler, Læremiddel.dk, understreger, at gode læremidler i sig selv ikke sikrer god undervisning. Men det er en vigtig faktor for god kvalitet. 

- Gode læremidler understøtter lærerne, forberedelsen af undervisningen og elevernes fordybelse i timerne. Der er mange gode grunde til i højere grad at diskutere, hvilke midler lærerne har til rådighed, siger han.

Han mener også, at der er ulemper ved, at nogle kommuner laver store indkøbs-aftaler. For jo tættere på underviserne og deres fagsyn indkøbet kommer, jo bedre undervisning kan der også komme ud af det. 

Stig Toke Gissel mener, at den mest interessante diskussion ikke er, om læremidler er digitale eller analoge. I stedet mener han, at der skal være mere fokus på læremidler, der  understøtter god undervisning, for eksempel “differentiering”. Altså læremidler, som både de fagligt sikre og de fagligt usikre elever i en klasse kan blive udfordret af. 

- Det er en kompliceret opgave, som det ikke er godt bare at overlade til læreren. Det skal understøttes af gode læremidler. Udfordringen er jo, at enhver klasse er forskellig. Og der kan mange læremidler halte i forhold til at differentiere til hele klassen. 

- Løsningen er heller ikke bare, at der bliver købt flere læremidler, som man godt kan få indtrykket af fra undersøgelsen. Der skal være fokus på kvaliteten. For det gode læremiddel kan virkelig understøtte, at undervisningen får et kvalitativt løft, siger han.