Når hver fjerde borger, der har været indlagt i psykiatrien, vender tilbage, inden der er gået en måned, siger det ifølge socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) sig selv, at man ikke altid er gode nok til at gribe dem, der bliver udskrevet.

Mens kommuner oplever at modtage patienter, der udskrives for tidligt, står sygehuspsykiatrien med patienter, der ikke kan udskrives, fordi de venter på et kommunalt tilbud. 

Selvom ministeren ikke direkte kritiserer kommunerne, gav hun tidligere på ugen over for Ritzau udtryk for, at det er i den modtagende ende, problemet skal løses.

Som led i tirsdagens psykiatriplan, vil regeringen derfor pålægge kommuner at oprette såkaldte afklaringspladser, hvor de kan modtage borgere, som ikke uden videre kan flytte hjem, efter de er udskrevet fra sygehuspsykiatrien. 

Der er da også plads til forbedring, medgiver rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune Nuuradiin S. Hussein (S).

- Vi kan blive bedre til at gribe borgere. Vi har akutpladser, som vi bruger i dag, men det giver god mening at etablere flere, siger han.

Men det er ikke uden risiko.

Når nogen slipper, må andre modtage

Det kan virke ulogisk, at man vælger at oprette kommunale afklaringspladser på det psykiatriske område kort efter, at man med sundhedsreformen har besluttet at flytte ansvaret for de midlertidige pladser på det somatiske område til regionerne - bl.a. for at undgå genindlæggelser og reducere kassetænkning. 

I begge tilfælde giver det sig selv, at man ikke skal være på et sygehus, hvis man ikke har et behandlingsbehov. Kan man heller ikke være derhjemme, skal man være et sted med kvalitet og meningsfuldt indhold, fastslår sundhedsøkonom ved Vive Jakob Kjellberg.

Og får man ikke beskrevet hvilket indhold, der skal være på afklaringspladserne, risikerer man at havne samme sted som med de midlertidige pladser, hvor kommuner som reaktion på stadigt kortere indlæggelsestider oprettede sengepladser, der på tværs af landet endte i uens løsninger og bekymrende kvalitet.

- Det er altid en iboende risiko, siger Jakob Kjellberg.

Han mener ikke, det i sig selv er et problem at være på en afklaringsplads, så længe de ikke bliver holdepladser for mennesker, der reelt er syge.

- Det må de ikke, så har vi fejlet, siger han.

Spørger man sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R), er det et fælles ansvar, at borgere ikke bare bliver sluppet.  

- Sygehuset har et ansvar for at behandle og beholde borgeren, så længe det er nødvendigt, siger han. 

Han er enig med regeringen i, at der er et problem i forhold til udskrivning og genindlæggelser, men hvorvidt kommunale afklaringspladser er den rigtige vej at gå, tør han endnu ikke sige. 

- En bekymring kan være, at man opretter noget, som har de samme udfordringer (som med de midlertidige pladser, red.), siger han. 

Svært at have relevante tilbud klar

KL har længe efterspurgt muligheden for at udbrede afklaringspladser i socialpsykiatrien til alle kommuner. 

Flere borgere har ifølge formand for socialudvalget Ulrik Wilbek (V) mere komplekse støttebehov end tidligere, og når patienter samtidig bliver udskrevet, inden de er færdigbehandlet eller stabiliseret, er det svært at have et relevant tilbud klar.

I Aalborg oplever man både, at borgere bliver udskrevet for tidligt og på tidspunkter, hvor kommunen har svært ved at hjælpe, f.eks. fredag eftermiddag, fortæller Nuuradiin S. Hussein. 

- Vi ved, at behandlingspsykiatrien har været under voldsomt pres, og derfor har de været nødt til at udskrive folk så hurtigt, som de overhovedet mener, at det er forsvarligt. Vi har oplevet, at det nogle gange har været en tand for tidligt, siger han. 

Han deler bekymringen om, at det kan være svært for borgere, der bliver udskrevet, at få hjælp. Når man ikke allerede har gjort mere på området, er det ikke udtryk for manglende vilje fra kommunernes side, men at de ikke har haft overskud til at investere i det. 

Hvis ellers midlerne følger med, er han fortrøstningsfuld i forhold til, at man i hvert fald i Aalborg både organisatorisk og fagligt vil kunne løfte opgaven. Han frygter heller ikke, at borgere vil blive parkeret på en afklaringsplads, fordi der ikke er noget relevant tilbud til dem.

Hører hjemme i kommuner

I lyset af historikken med de midlertidige pladser, kan man diskutere, hvorvidt ansvaret for de nye afklaringspladser bør ligge hos kommunerne eller regionerne. Ifølge Jakob Kjellberg kan man argumentere begge veje. 

På den ene side er der en stor snitflade til behandlingspsykiatrien, på den anden side er det specialiserede socialområde forankret i kommunerne, så der er en vis logik i, at pladserne placeres der.

Nuuradiin S. Hussein er ikke i tvivl om, hvor de hører hjemme.

- Jeg mener, at kommuner bør have ansvaret for afklaringspladser. Det er kommunerne, der kender borgerne og har adgang til at kunne hjælpe i forhold til bostøtte, bolig, økonomi og andre ting, som de har brug for, siger han.

Han mener dog samtidig, at det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner. 

Advarer mod håb som primær strategi 

Det samarbejde skulle sundhedsreformen gerne facilitere ved at skabe et forbindelsesled mellem kommuner og regioner i form af de nye sundhedsråd. 

Stinus Lindgreen sætter sin lid til, at de vil påtage sig det fælles ansvar for at sikre sammenhæng - det er i hvert fald tanken med dem.

Kommuner og regioner har en fælles interesse i, at borgerne får den rigtige hjælp, understreger Jakob Kjellberg, og den vil de forhåbentlig dyrke. 

Spørgsmålet er, om det er nok.

- Håbet, siger han, er, at der kommer et godt og konstruktivt samarbejde omkring sundhedsrådene, men man skal passe på med primært at have håb som strategi. 

Man er nødt til at have fokus på indhold, og det kræver, at man har kvalitetsstandarder for, hvad en afklaringsplads skal kunne - omend det vil være forskelligt rundt om i landet. 

Ulrik Wilbek håber, at man med afklaringspladserne vil kunne tilbyde en mere fleksibel, intensiv støtte i rolige rammer, mens man får afklaret, hvilke støttebehov en borger har brug for fremadrettet og samtidig sikre et bedre match mellem tilbud og borger. 

- Derudover er det naturligvis vigtigt, at der med pladserne følger en realistisk økonomisk ramme, så de reelt vil kunne gøre den forskel, som vi håber på, lyder det i en skriftlig kommentar.