Gentagne gange har statsmininster Mette Frederiksen lovet at tage et opgør med bureaukratiet i den offentlige sektor. I valgkampen gik S til valg på en ”selvstyre-reform”, der skulle føre til, at partiet ville “lede den offentlige sektor på en ny måde”, og da Mette Frederiksen stod på Folketingets talerstol som nyvalgt statsminister, var et af de største emner i talen behovet for at skrue op for nærhed og ned for bureaukrati. 

- Medarbejderne er ved at drukne i alle de gode intentioner, om hvordan de udfører deres arbejde bedst muligt. Jeg forstår godt dem, der lader bureaukratiet gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, sagde statsministeren. 

Et år senere samme sted gentog Mette Frederiksen behovet for mere nærhed:

- Men jeg forstår godt jer offentligt ansatte, som bliver fjerne i blikket, når vi taler om det her på Christiansborg, og alle jer andre derude, som synes, I har hørt den samme sang tusind gange. Jeg forstår godt, hvis I ikke rigtig tror, det kommer til at ske, sagde Mette Frederiksen i 2020. 

Men selvom ambitionen er klar, og behovet for nærhed og afbureaukratisering er blevet gentaget gang på gang, efterlyser fagbevægelsen stadig den frihed, der er blevet stillet dem i syne. Frihedsforsøg er ikke nok, lyder det.

- Hvis politikerne ønsker at vise borgerne og medarbejderne, at man har tillid til dem, så skal de fokusere på den rolle, de selv spiller. De skal væk fra en rolle, hvor de render fra enkeltsag til enkeltsag og kigger ledere og medarbejdere over skulderen. 

Og det er Socialdemokratiet tilsyneladende klar til. Således kommer partiet ifølge næstformand og borgmester i Køge Marie Stærke til at præsentere et udkast til et udspil og kodeks til politikerne selv til partiets kongres til september. Det er tid til at se indad. 

- Vi vil opfordre til, at kommunalpolitikere og det enkelte byråd skal gøre op med sig selv, hvor meget de vil styre, og hvor meget de vil lade den enkelte skolebestyrelse eller plejehjemsleder selv bestemme, siger Marie Stærke.  

Nærhedsreformationen

Det er langt fra første gang, at politikerne har talt om et opgør om detailstyring, og Fagbevægelsen har længe håbet, at det var netop en nærhedsreform, der skulle agere rambuk mod det overflødige bureaukrati.  

Fagbevægelsens Hovedorganisation roser derfor regeringen for at have taget et stort skridt mod en ny styring af den offentlige sektor med de omfattende frihedsforsøg på daginstitutions-, folkeskole- og ældreområdet. Men formand Lizette Risgaard påpeger, at der stadig er tale om isolerede forsøg på udvalgte områder. 

- Derfor er der rigtig mange offentligt ansatte, som ikke har oplevet, at deres arbejdsgange er blevet lettere, og at de kan bruge mere tid på deres kerneopgaver til gavn for borgerne, siger hun. 

Fagbevægelsen har længe haft flerårige budgetter på ønskelisten, noget, som “bredt set vil forbedre ledelsen af den offentlige sektor,” siger Lizette Risgaard. 

- Det er på tide at gøre op med de rigide rammer og udvise tillid til, at kommuner og regioner kan prioritere mere langsigtet. 

Netop de flerårige budgetter var et delelement af den selvstyre-reform, som Socialdemokratiet lancerede i valgkampen, men indtil nu har de langsigtede budgetter ladet vente på sig. 

Marie Stærke vil ikke løfte hele sløret for det kommende udspil, men hun fortæller, at dele af det vil sigte mod at give kommunerne bedre muligheder for at lave langsigtede budgetter. 

Årtier med manglende tillid

At genskabe tilliden til det offentlige og et opgør med unødvendigt bureaukrati er derfor langt fra en ny dagsorden. År efter år viser undersøgelser, at ansatte i det offentlige skal udføre omfattende og ofte overflødig dokumentation af deres arbejde. 

Senest viste en medlemsundersøgelse fra FOA, at ansatte i ældreplejen i gennemsnit brugte 50 minutter på at dokumentere det arbejde, de udførte. Syv ud af ti af medlemmerne pegede desuden på, at dokumentationen ikke bliver anvendt, mens en tilsvarende del af FOA’s medlemmer mener, at for meget af deres arbejdstid går med dokumentation. 

De omfattende dokumentationskrav er et udtryk for mistillid:. 

- Der er en generel mistillid til, at borgerne får den rette behandling, og vi ender derfor med at dokumentere alt muligt for at beskytte os selv, men også for at tilfredsstille pårørende, siger formand for ældreområdet i FOA Torben Klitmøller om undersøgelsen.  

Det er ikke hensigtsmæssigt, mener Lizette Risgaard: 

- Personalet oplever mistillid, når politikerne ønsker at detailstyre, hvordan ressourcerne skal anvendes, uden hensyntagen til fagligheden og den enkelte borger. Hos de pårørende kan der være en bekymring for, at deres forældre, børn eller samlevere ikke får den kvalitetsvelfærd, som de har brug for. Men løsningen er altså ikke, at alt skal dokumenteres og detail-styres, fordi det vil bare tage endnu flere ressourcer fra velfærden.

Bureaukrati kræver nuancer 

Det kan være svært at tale bureaukratiet op, når ansatte i ældreplejen bruger næsten en time hver eneste dag på dokumentation, og bureaukrati ender derfor let som en politisk boksebold. 

Men fortællingen om bureaukrati og offentlig styring bliver ofte for ensidig, mener Tina Øllgaard Bentzen, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved RUC og forsker i tillidsbaseret ledelse i offentlige institutioner. 

- Den endeløse jagt på det dysfunktionelle og dumme bureaukrati, hvor man bare kan kaste regler ud ad vinduet, er en illusion. Jeg har endnu ikke mødt en organisation, hvor det bare var let at smide regler ud, siger Tina Øllgaard Bentzen. 

- Det er klart, at vi bliver sure på styringen, når det bliver dysfunktionelt, men vi glemmer, hvorfor det blev sat i verden i sin tid. Problemet er sjældent styring, men snarere dårlig eller meningsløs styring.

Mens mange kommuner måtte slække på kontrol og krav for at kunne håndtere udfordringer under coronakrisen, oplevede det offentlige samtidig større tillid fra borgerne. Ifølge en undersøgelse fra FH oplevede 47 pct. af lederne af plejehjem, skoler, børnehaver og sygehuse mere tillid fra deres topleder eller arbejdsgiver. Krisen understregede, hvor vigtig nærhed er. 

- Corona har på sin vis været et ikke-planlagt nærheds-reforms-laboratorium, og det er vigtigt, at vi bruger erfaringer derfra, siger Tina Øllgaard Bentzen. 

Frihedens paradokser

Både Tina Øllgaard Bentzen og Marie Stærke understreger, at bureaukratiet er bedre end sit rygte. 

- Regler og bureaukrati er ofte til for borgernes skyld og særligt for borgernes retssikkerhed. Hvordan kan man sikre, at aftalerne mellem borger og myndighed bliver overholdt, hvis de ikke er noteret ned? Det er også bureaukrati, og der gemmer sig derfor rigtig mange dilemmaer, når vi skal gøre op med regler, siger Marie Stærke. 

Det kræver derfor en mere nuanceret tilgang end blot at tordne mod “overflødige regler”. For når man skruer op for de ansattes faglighed og frihed, følger der dilemmaer med, som politikerne skal være bevidste om. 

- Når man slipper fagligheden fri og vil skabe løsningerne sammen med borgeren, betyder det også, at løsningerne bliver mindre ensartede. Så kræver det, at man får talt åbent om, at nogle regler, som fx betyder, at der bliver gjort rent hver uge hos en borger, ikke nødvendigvis længere gælder. 

- Til gengæld kan det være, at der blevet drukket meget kaffe med den ældre. Der vil i højere grad komme forskelle i, hvordan opgaverne bliver løst, og det skal vi tale om, siger Tina Øllgaard Bentzen. 

Lizette Risgaard mener, at den frihed helt naturligt vil resultere i en større variation i måden, velfærden leveres på. Det centrale bør dog være at sikre, at der ikke opstår store forskelle i kvaliteten, mener hun: 

- De offentligt ansatte kæmper hver dag for at levere en høj kvalitet til borgerne, og vi skal naturligvis ikke acceptere det, hvis friheden udnyttes til at presse medarbejdere til at levere en velfærd, som de ikke kan stå inde for. 

Men det er kun den ene side af frihedens medalje, mener Tina Øllgaard Bentzen

- Man glemmer, at når man vil have mere tillid til de offentlige medarbejdere, er det kun den ene side. Borgerne skal også have tillid til den offentlige sektor, men der kan sagtens være situationer, hvor borgerne ikke har den tillid, og hvor det ikke ligger lige til at slippe fagligheden fri, men hvor der er brug for bedre kontrol.