Politik fra rødderne
Hvordan sikrer man, at digitalisering gavner velfærden, diskuterede fra venstre Hanne Marie Motzfeldt fra KU, Mette Harbo fra Københavns Kommune, Mette Louise Kaagaard fra KMD og Brit Ross Winthereik fra ITU.

Digitalisering er smart, men er det også værdifuldt?

Data og it kan skabe velfærd for færre penge, men pas på borgernes tillid. Der er brug for politikere, som vil stille krav, lød det i en debat på Folkemødet.

 folkemøde

Af Anni Kristensen | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

I København bor en 98-årig kvinde, som klarer det meste selv, men som er bange for at falde, når hun går i bad. Derfor har hun forbindelse med hjemmeplejen via en skærm vendt mod loftet, mens hun bader, så hun er sikker på at kunne få hjælp, hvis hun falder.

Kvinden er et eksempel på, hvordan mange borgere er glade for digitale løsninger, fortalte digitaliseringschef Mette Harbo fra Københavns Kommune under en debat på Folkemødet torsdag.

- Digitale løsninger er ikke for alle og må ikke være tvang, men skal bruges, hvor det giver mening, og hvor borgerne har en egeninteresse, sagde hun.

Det kan være, når man kan nøjes med et skærmbesøg i stedet for et fysisk besøg, der går ud på at høre, hvordan det går, og om borgeren har husket at tage sin medicin.

- Nogle er ikke interesseret, og så får de et fysisk besøg. Andre synes, det er dejligt, at kommunen ikke kommer rendende hele tiden. Pointen er, at vi har en demografisk udfordring med flere syge og ældre, og vi får ikke flere penge. I stedet for at tvinge folk til digitalisering skal vi finde dem, som synes, det er at en fordel at slippe for besøg eller at skulle være hjemme på bestemte tidspunkter, fortalte hun.

Som et andet eksempel nævnte hun, at hjemmebesøg kun kan flyttes ved at ringe ind.

- Kunne bare 20 pct. af de borgere eller deres børn selv flytte de aftaler, kunne det frigøre ressourcer til flere syge, og de ældre kunne slippe for at sidde i telefonkø, bemærkede Mette Harbo.

Hvad er værdierne?
De digitale løsninger er imidlertid ikke kun et neutralt redskab, argumenterede Brit Ross Winthereik, som er professor og leder af forskningsprojekt om offentlig digitalisering på IT-Universitetet.

- Det er mere end det. Der er et værdisæt bygget ind i ethvert system, og vi har ikke haft meget diskussion af, om det er de rigtige værdier. Når det for eksempel er svært få øjenkontakt med lægen, fordi han skal registrere rigtig meget under konsultationen, har vi så fået udraderet al nærvær i kontakten? Og var det egentlig, hvad vi ønskede, spurgte hun.

Ifølge hende skal man tænke it bredere end blot som ydelser, der skal opfylde behovene hos borgere og det offentlige. Det er også værdier som kort magtdistance, retfærdighed og nærvær. Det er dem, der bygger systemerne, måske ikke så trænede i, mente hun. 

- Debatten om dataetik bliver hurtigt til en tjekliste, men det er meget bredere end det. Når det kommer til selve de tekniske designs og kravspecifikationen, kunne vi godt have flere aktører ind - forskere, borgere og politikere, sagde hun. 

Folkevalgte må på banen
Ikke mindst de folkevalgte bør komme mere på banen, mente Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet. 

- Hvem er det egentlig, der bestemmer? Her har jeg en stor bekymring, for vi har talt og talt om dataetik, og jeg er virkelig træt af det, men det skal være de folkevalgte, der skal værne om de danske og europæiske værdier, sagde hun og foreslog, at hver kommune bør nedsætte et udvalg, der forholder sig til digitalisering. 

Brit Ross Winthereik fra ITU var enig, men bemærkede, at mange politikere og borgere er forsigtige med at deltage i debatten.

- Der er en skræk for dem med stor it-viden, politikerne føler sig uden for deres comfortzone, når de skal snakke digitalisering og værdier. Men nybegynder-perspektivet er godt - det skal man ikke være bange for, sagde hun.

Særskilt udvalg?
En tilhører kommenterede, at det udvalg måske allerede findes, nemlig i form af økonomiudvalget. Det fik Mette Harbo til at indskyde, at det efter hendes mening vil være en fejl at placere debatten om it i et særskilt udvalg. Det bør ligge i de udvalg, som de enkelte it-systemer hører under, mente hun.

- Vi skal bruge den styringsmodel, vi allerede har, til at få det på dagsordenen. Og så skal vi være sikre på, at vores leverandører forstår, hvad vi mener. Vi bruger ikke ordene 'øget demokrati', men vi skriver fx i nogle udbud, at et system skal øge borgernes frihed til selv at vælge. Det er  ikke nødvendigvis demokrati, men det er da en værdi, sagde hun.

Mette Louise Kaagaard, som er direktør for kommuner og regioner hos KMD, var enig: 

- Vi vil gerne have værdier ind, hvis det er noget, vi kan forstå. Hvis for eksempel borgerne skal kunne se de samme oplysninger, som myndighederne kan, eller det skal være muligt for borgere at kommentere oplysninger om dem. Den slags transparens er noget, vi bruger meget krudt på, fortalte hun.

Mette Harbo fra Københavns Kommune erkendte, at kommunerne nok har et behov for at se mere på værdierne: 

- Vi kan ikke spole tiden tilbage. Jeg har brugt meget tid på få it-systemer til at virke, det gør de nu, og så er vi måske kommet lidt sent i gang med at drøfte sikkerhed og værdier. Men det nytter ikke at se for meget tilbage. Vi skal leve forlæns ind i fremtiden - med data.

It


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57