51 millioner.

Der kunne være tale om 51 millioner kroner – et tal, som kunne være en del af en virksomheds årsregnskab, en kommunes budget eller provenu fra en fodboldklubs emission. Men jeg tænker på mennesker – 51 millioner mennesker er flygtninge.

I Danmark tager vi imod en mikroskopisk lille andel af disse flygtninge, og alligevel er vi vidne til en debat, der antyder, at vores land er på vej mod afgrunden.

Vi glemmer, at der er mennesker bag tallene. Mennesker, som er på flugt fra krig og nød, efterlader deres familier, betaler store summer penge til menneskesmuglere velvidende, at der er risiko for at lide druknedøden i Middelhavet.

Jeg er radikal, fordi verden er mere nuanceret, mangfoldig og kompleks, end vi til tider kan rumme. Som politiker og menneske skal jeg hele tiden navigere mellem forskellige og ofte modstridende hensyn. Sjældent oplever jeg, at tingene er sort/hvide, at der er et entydigt rigtigt eller forkert svar på de spørgsmål og udfordringer, jeg møder.

Som radikal tror jeg på, at vi skal finde de rette balancegange – og dét i rigtig mange henseender: Mellem det sociale og De Liberale. Mellem fællesskabet og individet. Mellem inklusion og eksklusion. Og mellem Danmark og omverdenen. Ting – og mennesker – fungerer nemlig bedst, når de er i balance.

Balance kræver, at vi accepterer og anerkender hinanden, både det, der adskiller os, og det, som forener os. Vores kulturelle baggrund, vores erfaringer og vores livsmål. Vi kommer til verden som unikke individer med hver vores styrker og svagheder. Vi har ikke de samme forudsætninger og ressourcer, men vi har samme rettigheder.

Retten til at ytre sig, bevæge sig frit, mødes med, hvem man vil, og retten til at tro på, hvad man vil, er ukrænkelige og umistelige rettigheder. De gælder for alle uanset baggrund og politisk overbevisning. De er byggestenene i vores samfund. Med dem skaber vi den rette balance, så vi som unikke individer kan udfolde og bruge vores potentiale samtidig med, at vi udvikler og forbedrer os i fællesskab.

Politik skabes af og for mennesker. Ligesom vi skal bygge vores samfund på rationalitet og fornuft, skal vi også bygge det på følelser og værdier. Og vi skal finde den rette balance. I vores iver efter at måle, veje og dokumentere alting må vi ikke glemme at mærke efter og sikre, at vi kan stå inde for vores beslutninger med både hjernen og hjertet.

Den første konto, der skal bringes i balance, er flygtningekontoen – her kan Danmark med fordel åbne op og hjælpe en større andel af de mennesker, der har brug for vores hjælp. I solidaritet med flygtningene og i solidaritet med de andre europæiske lande.

Jeg tror på, at fremtidens Danmark er balancegangens mester. Her værner vi om vores grundværdier i et samfund og en verden, hvor nytænkning er foranderlighedens mantra. Vi frygter ikke det ukendte, det fremmede eller forandringer, men anerkender i stedet dets unikke bidrag til vores samfundsudvikling, så længe det ikke kolliderer med vores byggesten.