De bange anelser og dommedagsprofetierne stod i kø, da tidligere transportminister Ole Birk Olesen lancerede sit kontroversielle afregningsforslag for to år siden: Kommunerne skulle fremover aflevere 70 pct. af om omsætningen for betalingsparkering og kontrolafgifter til staten, landets bilister skulle ikke længere være en malkemaskine, som kommunerne kunne anvende til at opkræve ekstraskat til brug for allehånde formål.

Forslaget fik kommuner til helt at afskaffe p-betaling og kontrol, fordi regnskabet ikke kunne hænge sammen i den model, som reelt gjorde p-området til en underskudsforretning, mens staten til gengæld stod til at indkassere et trecifret millionbeløb i ekstraindtægter.

Men ordningen kom aldrig i spil. Regeringsskiftet betød nye regler med tilbagevirkende kraft, så kommunerne - som hidtil - afleverer 50 procent af kontrolafgifterne til staten, mens de beholder hele omsætningen fra betalingsparkering, indtil man rammer et loft på 320 kr. per indbygger. Herefter afleverer kommunerne hele det overskydende beløb til staten.

Parkeringsregnskabet for 2020 ventes først opgjort i til efteråret, men i 2019, var Københavns Kommune og Frederiksberg alene om at ramme 320 kroners loftet. København måtte af med knap 274 mio. kr. eller 58 pct. af sine p-betalingsindtægter, mens Frederiksberg blev modregnet 12,5 mio. kr. eller 27 pct. af indtægterne.

Forskel på halvanden mio. kr. i Esbjerg

Hertil kom halvdelen af kontrolafgifterne, men for kommunerne var holdningsskiftet på Christiansborg en økonomisk håndsrækning af anseelig størrelse, som man fortsat glæder sig over. Eksempelvis i Esbjerg, hvor formand for Teknik og Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (V) førte an i beklagelserne over udsigten til at skulle aflevere 70 pct. af bruttoindtægterne til staten.

- Vi stod til at skulle blive skåret i omegnen af en million kroner i bloktilskud. Sidste år havde vi cirka en halv million kroner i overskud, så der er en forskel på halvanden million, som er mange penge i trafiksammenhæng i vores kommune, fortæller teknikformanden.

Kursskiftet i Folketinget kom istand regeringsskift og en kovending fra Venstre, som oprindelig stod bag den skrappe opkrævning, men endte med at gå med i den nye aftale.

Den del af historien vil Søren Heide Lambertsen nødig stå på mål for - han skiftede personligt i perioden fra S til V i byrådet og har hele tiden været imod at lade staten få en større del af pengene.

- Det vigtige er, at man fandt en fornuftig ordning, som lader kommunerne beholde penge til at forbedre parkeringsforholdene. En mulighed, vi ellers ikke ville have, siger Søren Heide Lambertsen.

Lige så begejstret er Frode Nielsen, centerchef for P-Nord i Aalborg Kommune, som varetager p-kontrollen for cirka halvdelen af de kommuner, som bruger ressourcer på området. P-Nord har 40 kontrollanter, som betjener kommuner rundt i hele landet.

Ved udsigten til 70 pct.-beskatningen var der opbrud i kundekredsen, og et par stykker nåede at melde sig ud. Nu er kunderne omtrent tilbage, ligesom et par nye er kommet til eller kommer det i løbet af de kommende måneder.

- Nu kan man drive det som en forretning igen, og det havde ikke været muligt under den gamle plan. Jeg tror ikke, nogen kommuner driver p-kontrol for pengenes skyld, men udelukkende for at sikre flow i parkeringen, så det ikke sander til, fordi man kan overtræde reglerne uden konsekvenser. Og det havde nok været resultatet flere steder, hvis ikke reglerne var ændret i sidste øjeblik, fortæller han.

FDM fryger ekstraskat

Både han og Søren Heide Lambertsen på kant med FDM, som støttede Ole Birk Olesens skrottede plan, og som frygter, at kommunerne lader parkeringsindtægterne indgå i de samlede indtægter som en ekstra skat.

- Kommuner, som truede med at opgive p-kontrol og betalingsparkering som reaktion på udsigten til at skulle aflevere en større del af staten, var reelt på kant med loven, for man kan ikke bruge den begrundelse til at undlade investeringer i trafiksikkerhed. Nu står vi så tilbage med en afregningsmodel, hvor kun to kommuner afleverer penge for deres betalingsindtægter, og hvor der ingen garanti er for, at indtægterne går til forbedrede parkerings- og vejforhold, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

De samlede p-indtægter i kommunerne løb op i en lille millard i 2019. Her kom cirka en tredjedel fra p-afgifter, mens resten var indtægter fra betalingsparkering, som 25 kommuner praktiserede. 

Efter København var Aarhus Kommune topscorer med indtægter for 81 mio. kr. i 2019, og her slap kommunen for at skulle aflevere 56 mio. kr. til statskassen.

Siden da har kommunen udvidet området for betalingsparkering betragteligt.

Dennis Lange tør ikke gætte på, hvad de samlede p-indtægter løber op i for 2020, fordi coronarestriktioner har påvirket færdselsmønstrene radikalt sidste år. Men han frygter fortsat, at kommunerne vil udnytte den nye afregningsmodel til at skaffe sig indtægter, som ikke øremærkes trafikanterne.

Det er Søren Heide Lambertsen lodret uenig i.

- Alle indtægter fra parkering går til at forbedre parkeringsforholdene, og sådan har det hele tiden været hos os, siger han.