Vækstplan gør jagt på sommer­hus­­beboere nytteløs

Regeringens vækstudspil om mere fleksibel brug af sommerhuse gør det komplet umuligt for kommunerne at handle på misbrug. Rent sisyfosarbejde, lyder meldingen.

sisyfos

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Regeringens 100 nye initiativer til udvikling af Danmark giver i praksis sommerhusejere carte blanche til at bebo sommerresidensen hele året rundt. I Venstres udspil ligger nemlig en lempelse af planloven, som betyder, at folk nu må bebo og udleje sommerhusene i en større del af vinterhalvåret end hidtil. Og det gør kommunernes jagt på folk, der bor ulovligt, helt umulig.

- Den kan vi ligeså godt opgive. Det vil betyde, at vi skal ligge på lur ude ved sommerhusene hele tiden, hvis vi skal have den mindste chance for at udstikke bøder for ulovligt ophold, siger John Schmidt Andersen (V), der er borgmester i en af landets større sommerhuskommuner, Frederikssund.

Ændringen af loven indebærer, at folk kan bo i deres sommerhus otte måneder om året mod seks måneder i dag. Planloven er samtidig indrettet sådan, at sager om på-bud, tvangsbøder og politianmeldelser for ulovlig brug i vinterhalvåret bliver ophævet, når det igen bliver lovligt at bo i sommerhuset om foråret.

- Enten skal vi have nogle stærkere værktøjer til at håndhæve reglerne, eller også må vi sige pyt. Vi kan simpelthen ikke nå det, siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K).

Kendt kattelem

Selv under den nuværende lovgivning kæmper kommunerne en mere eller mindre forgæves kamp. I Helsingør vurderer embedsfolk, at de bruger omkring et årsværk, hvilket svarer til en halv million kroner om året, på at behandle de 10-12 sager, kommunen har hvert år.

”Vores problem er, at borgerne bliver skidesure og kommunen står tilbage som idiot. Det er ligesom den værste af alle verdener.”

Helsingør Kommune gør ikke en aktiv indsats for at opspore folk, der bor ulovligt i sommerhusområderne, så sagerne opstår typisk på baggrund af anonyme henvendelser, hvis flytninger ser mærkelige ud i CPR-registeret, eller hvis kommunens folk tilfældigvis observerer et påfaldende mønster.

Sagsgangen er herefter træg: Først får borgeren en skrivelse fra kommunen og derefter et varsel om, at der vil blive opkrævet dagbøder. Herefter bliver sagen overgivet til SKAT, der skal sende et påkrav til borgeren inden 1. april, hvor sagen ellers bliver nulstillet.

- Folk reagerer typisk ikke på de breve, de får fra os. Mange ved godt, at loven alligevel ikke bliver håndhævet, siger Pernille Madsen, der er centerchef for Borgerservice, It og Digitalisering i Helsingør.

Kommunen har igennem mange år kun oplevet, at én bøde er blevet betalt.

- Vi har i fire år forsøgt at gøre SKAT opmærksom på udfordringerne, men der har man jo heller ikke ressourcer til at handle hurtigere, siger Pernille Madsen.

Kommunen som idiot

Hos KL har man kendt til problemet med forældelsesfristen i flere år, og organisationen har tidligere rejst problemet politisk uden held. Chefkonsulent for KL’s Kontor for Teknik og Miljø Eske Groes understreger, at kommunerne ikke er blevet hørt på dette felt forud for Venstres vækstudspil.

- Vores problem er, at borgerne bliver skidesure og kommunen står tilbage som idiot. Det er ligesom den værste af alle verdener, siger Eske Groes og fortsætter:

- Hvis man vil have noget, der hedder sommerhusområder, så er vi nødt til at have et regelsæt, så kommunerne rent faktisk kan handle på misbrug af de her områder.

Land & by

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet