Thorning-regeringen med Mette Frederiksen (S) som beskæftigelsesminister tog det som en bunden opgave at bibeholde de unge på arbejdsmarkedet og lukke døren til førtidspension for dem.

Reformen af førtidspension fra 2012 skulle bremse antallet af nye førtidspensionister og særligt de unge af slagsen ved at gøre det sværere at få adgang.

Midlertidigt tyder noget dog på, at det reelt ikke har haft den virkning, der var tilsigtet.

I alt er 20.700 personer begyndt at modtage førtidspension i årets første 11 måneder. Det viser nye tal fra Jobindsats, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er det højeste antal siden 2004, hvor der blev indført nye regler for førtidspension.

Blandt yngre kvinder, der er under 40 år, har der været den største stigning sammenlignet med tidligere år. Siden 2004 er antallet af kvinder, der årligt begynder på førtidspension, steget med 47 procent.

Britt Dinesen Christiansen, der er seniorøkonom i Danica Pension, bider særligt mærke i stigningen taget reformen fra 2012 i betragtning, da den blev lavet for at holde de unge under 40 år væk fra pensionen.

- Nu kan vi jo se, at det især er i den gruppe, at vi ser en stigning, siger hun og kalder tallene for "bekymrende".

Erik E. Simonsen, der er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, stemmer i med seniorøkonomen og siger, at udviklingen ikke er et velfærdssamfund værdigt.

- Når det gælder relativt unge mennesker, er der hverken en snus af værdighed eller sund fornuft om det, der sker i øjeblikket, siger han.

Ifølge ham bliver der tildelt førtidspension med en alt for let hånd, samtidig med at der ingen værdighed er for særligt de unge mennesker i, at man ikke vil investere i dem, men i stedet sende dem på førtidspension.

En af "vores største samfundsudfordringer"

Danica Pension og Erik E. Simonsen siger, at tallene viser, at der de seneste ti år har været en stigning i antallet af personer, der får tilkendt førtidspension som følge af en psykisk lidelse.

Erik E. Simonsen påpeger, at det er nødvendigt at se på, hvor mange af de psykiske lidelser, der reelt er baggrund for at forudse, at man ikke kan arbejde de næste 30 eller 40 år.

- Vi skal være sikre på, at de her mennesker aldrig nogensinde kommer til at kunne arbejde. Det kan være tvivlsomt, om det forholder sig sådan, tror jeg.

Reformen fra 2012 betød, at unge som udgangspunkt ikke skulle på førtidspension, men i stedet skulle have en individuel indsats i ressourceforløb.

- Forløbene kan vare i en årrække, og det kan jo være, at nogle af de her personer har været i de her forløb, men at de ikke er lykkedes med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og derfor desværre er endt med at få førtidspension, siger Britt Dinesen Christiansen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder i et skriftligt svar stigningen et billede på en af "vores største samfundsudfordringer".

- Nemlig at alt for mange, særligt unge, har høj mistrivsel og kæmper med psykiske diagnoser. Vi skal have ungdomsårgange, der trives, og så ser vi forhåbentlig også færre unge på førtidspension, siger hun.