To år efter Ruslands invasion af Ukraine har mange af de ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark, ikke noget ønske om at vende tilbage til deres hjemland. Seks ud af ti ukrainske flygtninge i Danmark ønsker at blive, selv når krigen ikke længere udgør en trussel mod deres hjemby.

Det viser en ny undersøgelse fra forskere ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. I en tidligere udgave af undersøgelsen fra september 2023 ville knap 50 pct. gerne blive i Danmark.

Undersøgelsen viser ifølge lektor Karen-Inge Karstoft fra Institut for Psykologi, at gruppen af ukrainske flygtninge har fået det bedre over det seneste halve år. Færre har symptomer på PTSD, og færre ser ud til at mistrives i Danmark.

- De har jo været her lang tid allerede nu og har gjort en indsats for at tilpasse sig livet i det danske samfund. Mange er kommet ind på arbejdsmarkedet og har fået et fritidsliv og et netværk, siger hun.

To år efter Ruslands invasion af Ukraine er der ikke udsigt til fred i landet. Og det er også en medvirkende årsag til, at flere ønsker at blive, vurderer lektoren.

- Det er måske svært at forestille sig, at man skulle kunne vende tilbage og genoptage det liv, man havde før krigen, siger Karen-Inge Karstoft.

Hun står i spidsen for et projekt, der følger knap 7.000 af de cirka 18.000 voksne ukrainere, som fik ophold i Danmark fra slutningen af februar 2022 og et lille år frem. Lidt under 4.000 af dem har besvaret undersøgelsen.

Selv om færre mistrives, så er der fortsat en stor gruppe, der lider af alvorlige følgevirkninger af at have opholdt sig i et krigshærget land.

24 pct. har symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse, PTSD, eller den alvorligere kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse, CPTSD. I den tidligere undersøgelse var det 29 pct.

Samlet har omkring 42.000 ukrainske flygtninge ifølge Udlændingestyrelsen indtil nu fået ophold i Danmark. Heraf knap 14.000 børn under 18 år.

Usikkerhed fylder

For mange af børnene er det en svær situation at skulle finde sig til rette i Danmark, fortæller Rasmus Kjeldahl, direktør hos Børns Vilkår.

Organisationen åbnede 5. april 2022 for muligheden for samtaler med BørneTelefonen på ukrainsk, og siden har der været 870 samtaler med ukrainske børn og unge i Danmark og 506 samtaler med forældre.

Børnenes perspektiv har ændret sig i løbet af de snart to år, siger Rasmus Kjeldahl.

- Fra at mange tænkte, at man så ind i en midlertidig fremtid i Danmark, fordi krigen snart var ovre, så har en ny realitet ramt de ukrainske familier, om at det ikke længere er sikkert, man kommer hjem igen.

- Det er klart, at så begynder der jo nogle tanker, om man overhovedet kan leve i det danske samfund, om man har nogle venner, og hvad ens fremtid bringer, siger han.

Ukrainerne har ophold på særlige betingelser i Danmark. En særlov sikrer dem midlertidig opholdstilladelse og mulighed for at tage et job og gå i skole. Særloven gælder frem til marts 2025.

Udløbsdatoen fylder stadig mere for de ukrainske flygtninge, viser undersøgelsen fra Institut for Psykologi.

En tredjedel svarer, at frygten for at blive sendt tilbage til Ukraine føles som et større eller meget stort problem i hverdagen. I den tidligere undersøgelse gjaldt det en fjerdedel.

I Dansk Flygtningehjælp efterlyser man længerevarende løsninger for ukrainerne i Danmark.

- Når uvisheden står på i længere tid, tærer det mentalt og nedbryder mennesker. Det viser vores mangeårige arbejde for flygtninge i Danmark, siger Kenneth Flex, direktør i Integration i DRC Dansk Flygtningehjælp.