I øjeblikket er 52 folkeskoler under tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), hvoraf syv af skolerne har været under tilsyn i fem år eller mere. Det drejer sig blandt andet om dårlig trivsel blandt elever og manglende kvalitet i undervisningen. 

Flere af disse skoler ligger i udsatte boligområder, hvor borgerne i forvejen er i socialt og økonomisk udsatte situationer, og hvor områderne i højere grad kan være belastet af kriminalitet eller utryghed. 

Det medfører selvsagt udfordringer, som har betydning for elevernes forudsætninger og skolens miljø og kan være en stærk faktor for, at skolerne ender med at være under tilsyn – i flere tilfælde i en lang årrække, uden at der sker betydelige forbedringer. 

Problemerne ligger dybere og handler ikke blot om skolen. Derfor er det et problem, når skoler i udsatte områder bliver fastholdt i tilsyn i længere perioder, mener Peter Pannula Toft, kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole i KL. 

- Vi risikerer at spilde ressourcer, som ikke giver forbedringer, siger han. 

For når en skole først er under tilsyn, kræver det mange ressourcer fra både forvaltningen og skolen selv at følge op på de krav, der stilles, såsom at udarbejde handlingsplaner og redegørelser. 

- Kommunerne oplever, at de skal bruge rigtig mange timer på bureaukratiet undervejs. Hvis timerne nu var brugt på at dele ny viden og give brugbar sparring, så var alt godt, men det er altså ikke oplevelsen, siger Peter Pannula Toft.  

Samlet set betyder det, at flere kommuner er utilfredse med den måde, som tilsynssagerne kan kaste en skygge over skolerne i stedet for at hjælpe dem på rette vej. 

- Ude i kommunerne er der en oplevelse af, at tilsynet ikke har meget værdi på den lange bane, siger Peter Pannula Toft. 

Et tidskrævende tilsyn

Han fremhæver et eksempel fra Kalundborg, hvor embedsværket og forvaltningen brugte enormt mange ressourcer på at lave handleplaner og redegørelser for en enkelt skole, som var kommet under tilsyn. 

- Vi har på en enkelt skole brugt 1.200 arbejdstimer. Vi kan simpelthen ikke bruge så mange timer i fremtiden på noget, der i min optik bunder i bureaukrati, siger direktør for kommunens børn-, skole- og familieområde, Michael Gravesen, til TV2 Øst. 

Peter Pannula Toft mener, at der er en ubalance i forholdet mellem det, der kræves, når man er under tilsyn, og det udbytte, det giver på lang sigt. 

- Vi oplever et tilsyn, som er meget tidskrævende for en kommune og en skole at være en del af, siger han. 

- Den værdi og det udbytte, som et tilsyn burde give på sigt, stemmer ikke overens med den mængde arbejde, som skolen, skolelederen, pædagogisk personale, kommunen etc. lægger i de her tilsynsopgaver.

En anden kommune, der tidligere har udtrykt utilfredshed med Stuks tilsynsproces, er Lolland. Kommunen er særligt udfordret på den sociale elevsammensætning, hvilket har ført til, at hele kommunens skolevæsen nu er under tilsyn.

- Jeg synes egentlig, at det er godt, at der er eksterne kontrolfunktioner, som holder øje med, hvordan det går herude i kommunerne. Men jeg forstår ikke, hvorfor Stuk gør sig klog på, hvad vi gør forkert, men ikke, hvad vi kan gøre anderledes. Jeg vil faktisk sige, at jeg er dybt forarget over det, siger Thomas Østergaard (S), formand for kommunens børne- og skoleudvalg. 

Den kritik vækker genklang hos Peter Pannula Toft, der ofte hører fra kommuner, at Stuk ikke tilbyder tilstrækkelig støtte til skoler med dybtliggende udfordringer som følge af at være beliggende i udsatte boligområder.

Han opfordrer til, at både styrelsen og staten skal have for øje, at kommunerne altid stræber efter at gøre det bedre og have fokus på eleverne. Derfor bør et tilsyn kunne bidrage med nye perspektiver til det arbejde, som kommunerne allerede udfører, i stedet for at pålægge dem unødvendige arbejdstimer på opgaver, der kunne undværes, mener han.

Syv år under tilsyn 

I det vestlige Aarhus har Ellehøjskolen lige nu en af landets ældste verserende tilsynssager i Stuk. 

Skolen blev udtaget til tilsyn i 2016. Den er beliggende i et udsat boligområde, hvor stort set alle elever har anden etnisk baggrund end dansk. Desuden har flertallet af elevernes forældre ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Det har ført til udfordringer, hvor eleverne har dårlige danskfærdigheder, højt fravær og er i fare for at blive marginaliserede.

Dette er blandt årsagerne til, at Ellehøjskolen fortsat er under tilsyn af Stuk for syvende år i træk. 

Skoleleder Helle Mønster vedkender, at skolen har udfordringer, der er svære at løfte. 

- Mange af vores elever, der begynder i 0. klasse, har ikke et alderssvarende dansk. De mangler ofte sprog, begreber og omverdensforståelse. Det er den virkelighed, vi arbejder med helt fra 0. klasse, siger Helle Mønster. 

- Vi har haft stort fokus på den sproglige udvikling over de seneste par år, og nu har vi lavet et fælles fundament på baggrund af det. Vores lærere er blevet superkompetente til det her, men området ændrer sig jo ikke.

Selvom skolen siden 2016 har oplevet fremskridt på flere parametre, er der lang vej igen. I samarbejde mellem skolen, forvaltningen og styrelsen blev en handlingsplan udarbejdet, som har en varighed på tre år til og med skoleåret 2024/25. 

Målet er, at der ved periodens udløb skal kunne ses en udvikling, der på sigt kan løfte skolens udfordringer. Hvis ikke der ses forbedringer, har Børne- og Undervisningsministeriet varslet en mulig lukning af skolen. 

Helle Mønster ønsker hverken at spekulere i, om målet nås inden fristen udløber, eller i rimeligheden af syv års tilsyn. Hun roser i øvrigt samarbejdet med Stuk.

- Stuk har givet os ros og anerkendelse, når vi har fremlagt vores strategiplaner. De anerkender, at det er et svært område at løfte på. Jeg kan jo ikke gøre noget ved sammensætningen i distriktet. Det er der andre, der kan, siger hun. 

Aarhus Kommune udtrykker også tilfredshed med samarbejdet.

- Vi oplever, at styrelsen arbejder på, at tilsynet skal opleves meningsfuldt, og at man forsøger at tale ind i den kommunale og lokale kontekst, siger Mette Søberg, chef for Pædagogik, Undervisning og Fritid i Aarhus Kommune. 

Hun fortæller, at det handler om at balancere samarbejdet mellem styrelse og kommune korrekt, for at det ikke går ud over de enkelte instansers arbejde. 

- Det er en balance, hvor både tilsyn og autonomi godt kan eksistere samtidig. Folkeskolen er et kommunalt ansvarsområde, hvor byrådet sætter retningen. Samtidig har Stuk ansvaret for at føre nationalt tilsyn med kvaliteten. Vi lægger vægt på, at det i praksis sker i et samarbejde, hvor tilsynet kan være med til at understøtte vores arbejde i kommunen og det konkrete arbejde på skolen. 

Aarhus Kommune har ikke en opgørelse over det tidsforbrug, der har været i forvaltningen og på skolen i forbindelse med tilsynet.

Særligt forløb

Hos KL anerkender man, at folkeskolerne i udsatte boligområder står over for udfordringer, der ikke kan løses med et snuptag.

- Vi kan jo ikke trylle de her elever eller deres udfordringer væk, så det er fikset fra den ene dag til den anden. Myndighederne skal tænke i nye baner, siger Peter Pannula Toft. 

KL har tidligere kritiseret både Datatilsynet og Ankestyrelsen for at pålægge kommunerne for meget dokumentationsarbejde. Nu mener Peter Pannula Toft, at Stuk også bør gennemgå et tilsyn af deres egne krav til folkeskolerne.

- Man bør helt klart kigge på, hvor i tilsynets proces der er unødvendigt bureaukrati. 

- Der skal simpelthen lægges en længerevarende og specifik plan for den her slags skoler. Der skal laves et nyt udviklingsspor.

Han foreslår, at styrelsen kigger mod alternative arbejdsprocesser for skoler placeret i udsatte boligområder, som har udfordringer, der afspejler det. Styrelsen kunne etablere et netværk for de berørte skoler, hvor der arbejdes med udviklingsaktiviteter specifikt rettet mod den pågældende elevgruppe samt vidensudveksling. 

KL har gennem flere år opfordret til en evaluering af kvalitetstilsynet i samarbejde med styrelsen. Peter Pannula Toft mener, at styrelsen også viser interesse for en sådan evaluering i en nær fremtid. 

- Jeg vil glæde mig til at have kommunerne med ind i rummet med Stuk for at få rullet gode ideer ud til, hvordan tilsynet kan tænkes på en ny måde, der er mindst mulig bureaukratisk, så lærerne og personalet kan bruge tiden på børnene og ikke på at udfylde dokumenter, fortæller Peter Pannula Toft. 

- Vi skal være knivskarpe på, hvordan vi løser den opgave, så man i tilsynet får det, man har behov for, men samtidig også har øje for, hvordan tilsynets proces kan bidrage til merværdi, og sørger for, at den lokale belastning på elever og lærere er mindst mulig.