Nye, succesfulde partier, politiske nedsmeltninger og interne stridigheder har domineret overskrifterne i den indeværende kommunalpolitiske periode. 

Der er sket meget i landspolitik siden KV21, og ændringerne har haft en betydelig indvirkning på kommunalpolitikernes bevægelser mellem partierne. 

En del af forklaringen er  begivenhederne sidste sommer, hvor tidligere næstformand i Venstre Inger Støjberg stiftede Danmarksdemokraterne, mens partiets tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen, parallelt grundlagde Moderaterne på den lilla midte. 

Blandt andet disse to nyopståede partier har fungeret som katalysator for de mange partiskift blandt kommunalpolitikere. 

Ikke overraskende

I den seneste valgperiode fra 2017-2021 foretog i alt 159 kommunalpolitikere partiskift.

 Allerede nu, godt halvvejs i denne periode, er vi oppe på 150. 

Nye Borgerlige, Venstre og DF er de partier, der har mistet flest medlemmer i byrådene, hvorimod Kristendemokraterne og Liberal Alliance ikke har mistet nogen. 

Ifølge Roger Buch, som forsker i kommunalpolitik, vil tallet fortsætte med at stige.

- Antallet af partiskift plejer at accelerere, når vi nærmer os slutningen af en valgperiode, så vi kommer meget længere op. Der er ingen tvivl om, at det bliver rekordhøjt, siger han. 

Og det er altså ifølge kommunalforskeren slet ikke overraskende, at vi når rekorden netop i den aktuelle valgperiode. 

- Der har været nogle vilde år i landspolitikken med splittelse, nye partier og uenigheder. Især i Venstre og i DF har der været dyb splittelse, som uden tvivl smitter af på det kommunalpolitiske landskab, siger han. 

Man kan mene, at det skaber uro i baglandet, når en kommunalpolitiker melder sig ud af sit parti for at tilslutte sig et andet, men i virkeligheden kan det gøre det modsatte, når stridende parter ikke længere skal samarbejde. 

- Når nogle af dem, der har været involveret i en uenighed, er væk, kan der falde mere ro over dem, der er tilbage, siger Roger Buch. 

 Ilde set at skifte

Han understreger, at det høje antal skift ikke skyldes, at politikerne er blevet mindre loyale, men at de tværtimod benytter det ændrede politiske landskab til at finde ud af, om de har mere hjemme et andet sted. Og det bakker vælgerne ofte op om. 

- Man skal huske på, at vælgerne som regel er enige med den, der skifter parti. De fleste vælgere forstår godt skiftet og synes, at det er godt, forklarer Roger Buch. 

Han påpeger også, at der ofte ligger grundige overvejelser forud for et partiskift. Det er ikke noget, “man bare gør”.

- Der er et negativt syn på at skifte parti, og der ligger en kritisk undertone i selve begrebet partihopper. Som om politikerne bare hopper og shopper, siger han. 

Han mener, at vi derfor kan være tilbøjelige til at se forbi de gode ting, som et partiskifte kan bringe med sig.

- Der er mange positive ting ved partiskift, som vi tit overser. Lars Løkkes parti er opstået ved partiskifte. SF, DF og alle de nye partier er skabt og skabes konsekvent ved, at nogen forlader et parti og derefter danner et nyt, siger han og tilføjer:

- Hvis ingen skiftede parti og stiftede nye partier, så ville vi stå med samme fire partier, som vi havde for 100 år siden. Det skaber dynamik og udvikling, når politikerne skifter parti, siger han. 

Det er for tidligt at afgøre, om tendensen vil fortsætte ud over den nuværende valgperiode. Roger Buch mener, at det først kan vurderes, når vi har haft mulighed for at observere perioden efter KV25.

- Vi har tidligere set, at partier har genvundet styrken, så vi kan ikke vide, om de kan gøre det i næste valgperiode igen.