Kommunen.dk
MENU

Odense ansætter ny rehabiliteringschef

Odense Kommune har ansat Peder Klinge Søndergaard som ny rehabiliteringschef

Odense ansætter ny rehabiliteringschef

Odense Kommune har ansat Peder Klinge Søndergaard som ny rehabiliteringschef

Peder Klinge Søndergaard er 35 år og uddannet cand.oecon. & Master of Business Administration. Han kommer aktuelt fra en stilling som social- og sundhedschef i Lolland Kommune, hvor han har været ansvarlig for en medarbejderstab på cirka 600 personer og et nettobudget på cirka 750 millioner kroner.

Han har tidligere været ansat på OUH i en række chef- og specialiststillinger - og har derfor et godt kendskab til en række af de muligheder og udfordringer, som Odense Kommune står overfor i de kommende år på rehabiliteringsområdet.

Store forandringer forude
Peder Klinge Søndergaard har samtidig omfattende praktisk og teoretisk viden omkring organisationsudvikling, innovationsledelse, projektledelse og udvikling af driftsorganisationer med sig i bagagen, når han starter i sit nye job som rehabiliteringschef den 1. august 2012 i Odense Kommune.

I Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen ser adm. direktør Peter Pietras frem til samarbejdet med Peder Klinge Søndergaard.

- Rehabilitering til job er et område, hvor vi i Odense Kommune står overfor mange store forandringer og udfordringer, men også muligheder i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at vi har folk i toppen, som har relevant erfaring, forstår udfordringerne, og som kan omsætte de politiske udmeldinger til praksis. Det har vi fået med Peder Klinge Søndergaard som chef for det nye center for rehabilitering, siger Peter Pietras.

srl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR