I en historisk afstemning fik Tønder Kommune grønt lys fra de 947 indbyggere i Bredebro, som fik muligheden for at stemme for eller imod en 64 hektar stor solcellepark nord for byen. 

Tønder blev dermed den første kommune, som har afholdt en digital og anonym vejledende afstemning blandt borgerne om et VE-projekt. Borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) kalder afstemningen en succes og et redskab til at styrke tilliden mellem borgere og lokalpolitikere. 

- Først og fremmest har vi taget temperaturen lokalt. Vi har tidligere oplevet populistiske bevægelser uden rod i de berørte områder skabe en masse uro omkring denne type af projekter. Her har vi direkte kunne spørge de relevante borgere og få et klarere billede af opbakning og modstand, forklarer han.  

Ifølge Jørgen Popp Petersen er det nødvendigt for den grønne omstilling at tage nye værktøjer i brug som fx vejledende borgerafstemninger i områder, hvor projekterne mange steder er mødt af kritik og lokal modstand.

I Tønder Kommune har man lige nu 21 energiprojekter i behandling, og her vil man benytte sig af vejledende afstemninger for at tage temperaturen i de berørte områder, fortæller borgmesteren. 

- Det er et forsøg, men også en mulighed for at lægge pres på udviklerne, når borgerne har mulighed for at komme til orde, ligesom borgerne kan føle sig mere trygge i processen. 

Jørgen Popp Petersen understreger dog, at afstemningerne kun er vejledende. 

- Det endelige ansvar ligger hos politikerne. Sådan bør det også være. 

For eller imod politikere

En del af ansvaret kan dog i fremtiden blive taget fra politikerne i landets byråd og givet til borgerne. 

Sidste år foreslog Dansk Folkeparti, at flere folkeafstemninger skulle gøre demokratiet “mere levende og moderne”, og på baggrund af den efterfølgende debat bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vive om at undersøge borgerdrevne folkeafstemninger i et lokalt perspektiv. 

Vives undersøgelse viser, at borgere og politikere generelt er ret uenige om, hvorvidt det er en god idé at borgerne skal overtage en del af magten fra politikerne. Således er 38 pct. af borgerne enige i at, “det ville være en god idé at ændre reglerne, så almindelige borgere kan kræve en folkeafstemning i kommunen.” Det samme mener blot 22 pct. af lokalpolitikerne. 

- Det er måske ikke så overraskende, at borgerne og politikerne ikke er enige her, siger Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker og medforfatter til undersøgelsen. 

Der er ingen signifikante forskelle mellem politisk venstre- og højreorienterede borgere. Der er derimod en forskel mellem centrum og fløjene, som er tilhængere af at give mere magt til borgerne på bekostning af politikere. Undersøgelsen viser overraskende nok, at flere af de samme vælgere også gerne ser, at man flytter magt fra politikerne til eksperter. 

- Det er ret overraskende, for det er jo at flytte magten to forskellige steder hen – både tættere og længere væk fra borgerne, siger Rasmus Tue Pedersen. 

Deres analyse peger dog på, at det først og fremmest handler om manglende tillid til politikere, siger han.  

- Rigtig mange, som vil have flere borgerafstemninger, har ringe tillid eller tiltro til politikerne. Så nogle vil gerne engagere sig og have mere direkte demokrati, mens det for andre handler om, at de er utilfredse med politikerne. 

Ifølge Rasmus Tue Pedersen ser gruppen af borgere, som er utilfredse med lokalpolitikerne, ikke ud til at have vokset de seneste 20 år. 

- Holdningen til lokalpolitik og -politikere har tværtimod været forbløffende stabil, tilføjer han.

Flere former for inddragelse

Både politikere og borgere er bekymrede for økonomien, hvis borgerne kan kræve lokale folkeafstemninger og nedstemme besparelser, skolelukninger og nedskæringer i velfærden. Det gælder 67 pct. af politikerne og 50 pct. af borgerne. 

- Det er tydeligt, at både politikere og borgere har bekymringer for de økonomiske konsekvenser, men hvis vi ser mod andre lande, så er der ikke meget der tyder på, at det er tilfældet, siger Rasmus Tue Pedersen og tilføjer:

- Frygten for at vælgerne konsekvent stemmer for at hæve serviceniveauet og imod nedskæringer, er ikke berettiget, når vi ser ud på udlandet.

Rasmus Tue Pedersen understreger desuden, at der er flere former for folkeafstemninger, selvom de fleste nok tænker på “den fulde model” fra Schweiz. Det er derfor ikke nødvendigt at give borgerne helt ‘frie hænder’ til at kræve afstemninger om budgetter og andre ømme beslutninger. 

De borgerdrevne afstemninger i fx Tyskland er mange steder kendetegnet ved væsentlige begrænsninger i forhold til, hvilke emner, der kan gøres til genstand for afstemninger, mens afstemningerne i Sverige altid kun er vejledende.

Ligesom der er mange modeller for lokale folkeafstemninger, så er der ligeledes mange muligheder for at inddrage borgerne i de lokalpolitiske processer, fortæller Rasmus Tue Pedersen. Han fremhæver fx borgerportaler, hvor borgerne kan stille forslag, vejledende afstemninger og borgerhøringer. 

Derfor bør man heller ikke lægge for meget i, at politikerne er mindre begejstret for de borgerdrevne folkeafstemninger, end borgerne er. 

- Det er langt fra, at politikerne sidder og siger, at borgerne kun skal stemme hver fjerde år og ellers bare blande sig udenom. Man gør allerede en masse ting lokalt for at involvere borgerne på nye måder, mener Rasmus Tue Pedersen. 

Populisme eller demokrati

Selvom man i Tønder var glade for borgerafstemningen, regner borgmesteren ikke med, at det er et initiativ, som man kommer til at brede ud til andre områder. Jørgen Popp Petersen påpeger, at der er andre måder at inddrage borgerne på. 

Og selvom man forsøgte at sikre, at solcelleprojekterne ikke blev torpederet af populistiske kampagner, er han ligeledes bekymret for, at borgerdrevne folkeafstemninger kan ende i en populistisk dagsorden. 

- Jeg vil ikke afvise, at vi i fremtiden også vil forsøge at udbrede afstemningerne til andre områder, men jeg er personligt imod at lægge for mange beslutninger ud til folkeafstemninger, siger Jørgen Popp Petersen. 

Det er ikke første gang, at folkeafstemninger bliver kædet sammen med populisme. Da en række partier uden om regeringen krævede en folkeafstemning om afskaffelsen af st. bededag, blev kravet afvist som et udtryk for populisme. 

 Rasmus Tue Pedersen ønsker ikke selv at tage stilling til, hvorvidt folkeafstemninger er en god eller en dårlig ting, det afhænger af den enkeltes syn på demokrati. Han påpeger dog, at folkeafstemninger ofte kan blive diffuse og handle om følelser, når danskerne skal tage stilling til spørgsmål om fx EU-forbehold, som ikke direkte har betydning for borgernes hverdag. 

Sådan vil det dog ikke nødvendigvis forholde sig ude i kommunerne, mener han. 

- Når man taler om skolelukninger eller -sammenlægninger, eller hvor man skal bygge et nyt plejehjem, så taler vi om borgernære beslutninger, hvor borgerne vil have deres helt egen viden og holdning om deres lokalområde. Det er derfor lettere at tale om borgerinddragelse på et lokalt niveau, hvor det på nationalt plan let kan blive abstrakte temaer, som vi som borgere ikke har nogen førstehåndserfaringer med, siger Rasmus Tue Pedersen.