Der er noget særligt ved begyndelser. De rummer mulighed for at sætte retning. Derfor denne opfordring til jer, der nu indtager Christiansborg:

Se kulturturismen som det, den er – en strategisk investering i Danmarks fremtid.

Debatten har rykket sig. Hvor vi tidligere spurgte, hvordan kulturen kunne tage del i turismen, taler vi nu om kulturen som en vækstmotor. Og det er ikke kun i storbyerne.

Kulturturisten anno 2026 er ikke kun gæst på museer i København og Odense. Det er også cyklisten på Vestkystruten, børnefamilien der laver runearmbånd på Bork Vikingehavn og parret med alle jyske fyrtårne på bucket listen. Natur og kultur hænger meget mere sammen, end vi traditionelt har tænkt i turistbranchen – og netop i kulturen ligger et stort, endnu uforløst potentiale overalt i Landistriktsdanmark.

Hvis vi vil et Danmark i balance, skal vi investere i kultur - ikke kun dér, hvor mennesker bor, men også hvor turister allerede kommer.

En investering, der betaler sig

Erfaringerne er klare: Når vi investerer i kulturinstitutioner, skaber det varig værdi. Især når det er allerede konsoliderede kulturinstitutioner, der får en saltvandsindsprøjtning. Kendte eksempler fra Vestkysten er Vadehavscentret, Tirpitz, FLUGT, Naturkraft og Strandingsmuseet.

Men det er langt fra gjort med disse investeringer. Denne del af Vestkysten har flere turistovernatninger end vores hovedstad. Men hvor der investeres milliarder i ombygning af museer i København, er det ofte sværere, nogle gange umuligt, at skaffe millioninvesteringer til kultur i den vestligste egn af Danmark.

Museumsreformen, der ellers brystede sig af at understøtte kultur som turisme, rettede ikke op på skævhederne mellem kulturtilskud i by og land. Faktum er, at de museer med et solide besøgstal og størst turismepotentiale i Kystdanmark stadig får de laveste grundtilskud fra staten. Det betyder manglende base for udvikling. Og det betyder et Danmark i ubalance. Måske var det et sted at rette opmærksomheden hen for jer, der kan se fidusen i at styrke erhvervsudviklingen “ude på landet”?

Der er brug for jeres opmærksomhed. Et godt eksempel finder I netop her, hvor gæsterne er opslugte af at stave navnet på armbåndet korrekt med runer. Bork Vikingehavn er en succes, der er vokset fra 15.000 til 90.000 gæster over 25 år uden nævneværdig støtte. Men næste skridt kræver både en investering i en bygning, der kan rumme danefæ, og en faglig bemanding, der kan skabe indhold til oplevelsen. Det er svært med et grundtilskud på 1,5 mio. kr.

Når der en dag investeres i udvikling, vil I få en helårsåben attraktion, der kan sprede sæsonen ud på de kølige måneder. Det vil skabe mindst et par håndfulde faste arbejdspladser i en kommune, der kæmper med faldende indbyggertal. Det er endda før vi tæller de mange afledte jobs med, som følger når restauranter, hoteller og butikker får flere gæster året rundt. Kort sagt: Kulturturisme bidrager til at finansiere den velfærd, som hele landet er afhængig af.

Men rammerne halter

Potentialet er der. Turisterne er der. Men de nationale rammer følger ikke altid med.

Hvis kulturturismen for alvor skal løfte Danmark, kræver det politiske prioriteringer:

• Der skal etableres målrettede puljer til udvikling og modning af kulturprojekter – forankret i eksisterende institutioner
• Vi skal blive langt bedre til at dokumentere kulturens økonomiske og samfundsmæssige værdi
• Kulturen skal tænkes ind fra start i nationale satsninger som Den Grønne Trepart – ikke kobles på til sidst

Kulturturismen er ikke en niche. Den er en drivkraft for vækst, sammenhængskraft og udvikling i hele landet.

Men det kræver, at I ser kulturen som andet og mere end et tilvalg. At I tænker den ind som en del af løsningen – både når det handler om erhverv, bosætning og grøn omstilling.

Turisterne er her allerede. Spørgsmålet er, om vi er klar til at møde dem.

Med investeringer, kvalitet og langsigtet vilje.

Det kalder jeg en investering med mening.