De nye barselsregler, der trådte i kraft for halvandet år siden, har fået flere mænd til at holde barsel. Men for en bestemt gruppe børn har reglerne tilsyneladende ført til, at de begynder tidligere i daginstitution.

Tre ud af fire fædre svarer, at de enten har holdt eller forventer at holde de 11 ugers barsel, der med den nye barselslovgivning er øremærket til barnets far.

Det viser en rundspørge, som Megafon har foretaget for Mødrehjælpen blandt 2.500 nybagte fædre.

Den øremærkede barsel medfører imidlertid også en skævhed. Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, peger på, at der er stor forskel på brugen af barsel på tværs af sociale grupper.

- Vi risikerer at få et A- og et B-hold, fordi nogle vælger selv at finansiere en længere barsel til moren, mens andre ikke har samme mulighed.

- Det er vigtigt, at flere fædre føler sig trygge ved at tage barsel - både økonomisk og socialt, siger hun.

Fædrene bruger i snit 97 dage på at holde barsel. Det er 66 dage mere end i 2021.

Selv om tallene vidner om øget ligestilling mellem kønnene, når det gælder brug af barsel, viser de også, at der er en skævhed blandt mændene.

Risiko for social ulighed

For mens 82 pct. af fædre med en lang videregående uddannelse holder alle 11 uger, gælder det kun for 59 pct. af de mænd, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Det viser undersøgelsen fra Mødrehjælpen.

Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - er ikke overrasket.

- Det er ikke noget nyt, at det er de privilegerede og højtuddannede mænd, som har arbejdsbetingelser, der tillader det, som tager mere barsel. Det har vi set i mange år.

- Det kan også være, fordi der er en højere grad af ligestillingsorientering i det segment.

Hun mener, at den sociale ulighed, det skaber, er et problem.

- Det medfører, at børn af henholdsvis højt- og lavtuddannede fædre ikke er stillet på samme vis. Fædre i den ene ende af spektret har mulighed for at gå mere aktivt ind i børneomsorgen end fædrene i den anden ende, lyder det fra Mai Heide Ottosen.

I Mødrehjælpens undersøgelse svarer 23 pct., at reglerne medfører, at deres barn begynder i institution tidligere, end det ellers ville være sket.

En ny undersøgelse blandt medlemmer af fagforeningen Bupl, der repræsenterer pædagoger, peger i samme retning. Her fremgår det, at 57 pct. af ledere i daginstitutioner blandt Bupl's medlemmer oplever, at børn begynder tidligere i institution, efter de nye regler for barselsorlov er trådt i kraft.

Bupl oplyser dog ikke tal, der konkret viser en udvikling i børnenes alder, når de bliver indskrevet i en daginstitution.

Det kan lægge pres på pædagogerne, fordi det er en mere krævende opgave at passe helt små børn, lyder det fra Bupl-formand Elisa Rimpler.

Ukendte konsekvenser

Hvad det betyder for børnenes udvikling, at de kommer tidligere i institution, ved man dog endnu ikke meget om.

Det siger Katrine Isabella Wendelboe, der er psykolog og postdoc på Københavns Universitet.

- Den situation er stadig ret ny i en dansk kontekst. Det er sjældent, at børn på seks måneder kommer i institution. Derfor har vi heller ikke særligt meget viden om, hvad det får af betydning for dem.

- Men vi ved, at helt små børn stiller andre krav til deres omsorgsgivere end de lidt ældre børn, der er omkring et år gamle. Et barn på seks måneder er ikke begyndt at bruge ord, og det kan ikke på samme måde bevæge sig til og fra de voksne, siger psykologen.

Det gør det sværere for barnet at kommunikere direkte om sine behov, siger Katrine Isabella Wendelboe.

- De fleste vil nok betragte det som et gode ikke at skulle sende sine små børn tidligt i institution, men derimod have dem i trygge rammer derhjemme så længe som muligt, lyder det fra Mai Heide Ottosen fra Vive.