Kommunen.dk
MENU

400 mio. til nedrivning af boliger på landet

Nedrivningspuljen genetableres, og det betyder, at der skal ryddes ud i de nedslidte landejendomme. Den kommunale medfinansiering er på 40 pct.

400 mio. til nedrivning af boliger på landet

Nedrivningspuljen genetableres, og det betyder, at der skal ryddes ud i de nedslidte landejendomme. Den kommunale medfinansiering er på 40 pct.

I går indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative en vækstplan-aftale, som betyder, at den såkaldte nedrivningspulje genetableres.

Partierne har afsat 400 mio. kr. til nedrivning af nedslidte boliger på landet i 2014 og 2015. Medmindre der bliver lavet ny lovgivning, skal kommunerne medfinansiere nedrivningerne med 40 pct., så der over to år samlet set bliver investeret op mod 667 mio. kr. i at redde landsbyer fra forslumning. Det skriver Ingeniøren.

Da nedrivningspuljen sidst var på finansloven i 2010 og 2011, skulle kommunerne kun medfinansiere 25 pct., så i alt blev der hældt 333 mio. kr. i nedrivning og renovering. For de penge fik kommunerne revet omkring 3.500 bygninger og renoveret 1.325 huse.

Behovet er stadig til stede: I en rundspørge fra Kommunernes Landsforenings blad Momentum fra maj 2012 anslog de 78 kommuner, der svarede, at de havde 10.200 huse, der er så forfaldne, at de burde rives ned.

De hårdest ramte kommuner var Lolland og Vordingborg med 1.500 nedrivningsmodne huse hver. Guldborgsund, Thisted og Tønder havde omkring 1.000 faldefærdige rønner hver.

tsp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR