Af Lars Bjørknæs
 | 
Cand. jur. og markedsøkonom
Stod bag afsløringerne af overforbrug blandt grønlandske politikere i 2009 og afsløringerne, der har ført til skandalen om Vejle Havn. Mød Lars Bjørknæs på Journalista.dk.

Vejle Havn-sagen.

Når byråd, bestyrelse og ansatte bliver lidt for gode venner.

”Søg aktindsigt i repræsentationskontoen”. Så kort lød beskeden i foråret 2015 fra en kilde, som over en årrække havde fulgt Vejle Havn. Umiddelbart en nem opgave, da havnen er omfattet af Offentlighedsloven. Men i praksis meget besværlig grundet et specielt samspil mellem medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, som bakket op af byrådet og den kommunale administration har været mod- og ikke medspillere.

Kilden henvendte sig, fordi jeg over en årrække har arbejdet med aktindsigter. Først ved det såkaldte Sneskredsvalg på Grønland, hvor jeg dokumenterede økonomisk misbrug hos Siumut-partiet. Siden med dansk fokus for at teste myten om, at der ikke kan spares indenfor det offentlige. Henvendelsen kom samtidig, fordi kilden ikke kunne råbe de lokale medier op.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

I foråret 2015 havde et medlem af Vejle Byråd, Morten Kristensen (SF), fået længe ventet aktindsigt i udgifter, som havneledelsen og bestyrelsen havde afholdt. Da han havde taget de indledende skridt, var det indledningsvis muligt at lægge sig i slipstrømmen.

Ved fremsendelsen af de første bilag brugte havnen en klassiker, når der er åbenlyse problemer. Bilagene lå hulter til bulter, og det var tvivlsomt, om alt var blevet fremsendt. Det, der kom, dokumenterede et stort overforbrug, hvorfor det var simpelt at skrive de første artikler til Journalista.dk om turistoplevelser i Florida og våde nætter i Vilnius.

Bestyrelsesformand: Hvorfor os?

Dækningen fik ikke for alvor de lokale medier på banen, selvom misbruget var åbenlyst. I stedet gik der måneder, før sagen blussede op. Det samtidig med, at det var svært for mig at få udleveret nye bilag, da svartiderne i bedste fald var lange. Tydeligvis ikke noget, kommunen anså for problematisk, da henvendelser hertil forblev ubesvarede.

Det gav Vejle Havn mulighed for at have kunnet lukke sagen. Det ved at udpege en naturlig syndebuk i form af havnechefen, hvilket først skete flere måneder efter via en politianmeldelse, der i januar førte til ransagninger hos bestyrelsesmedlemmer og ansatte. Bedømt på bilagene var det ofte hans firmakort, der betalte dyre middage og våde barbesøg.

I stedet stod bestyrelsen sammen med medarbejderne og afviste, at nogen havde gjort noget forkert. Det kom til udtryk i en mail, som daværende bestyrelsesformand, Torkild Christensen (DF), sendte til mig for at kommentere de første artikler. Her stillede han sig uforstående overfor dækningen og mente, at de brugte penge var havnens egne.

Bestyrelse, ledelse og politikere

Torkild Christensen personificerede en ledelsesstil, som jeg ikke før har oplevet. Det ved at fremstå på niveau med medarbejderne, selv-om han var deres overordnede. Eksempelvis da DFeren sammen med havnechefen besluttede, at han skulle fuldtidsansættes som vagt – ved siden af formandshvervet. Planen blev først bremset, efter der var indkøbt vagttøj.

Da økonomien var solid, havde havnen fået lov til at leve sit eget stille liv. Bedømt på byrådsmedlemmernes mangelfulde tilsyn syntes det vigtigere at komme i dens bestyrelse end at foretage revision, hvilket må anses for en afgørende grund til, at overforbruget kunne udvikle sig.

Det, selvom Vejle Havn reelt skal overholde samme krav som den kommunale forvaltning – hvilket skal overvåges af kommunalbestyrelsen. På samme måde som selskabets værdier kan sidestilles med kommunale.

Erhvervsfolk lidt for sjov

En anden årsag til, at Vejle Havn-skandalen kunne få lov til at udvikle sig, synes at være et generelt behov blandt mange lokalpolitikere, som mod en fornuftig aflønning bruger lidt fritid på at agere forretningsfolk. En gruppe af bestyrelsesmedlemmer, som ikke nødvendigvis udpeges på baggrund af, hvilke erhvervsmæssige kvalifikationer de har at tilbyde. Fokus er i stedet på, hvem der har tilstrækkeligt stemmetal til at udpege partifæller.

Når det sker i et offentligt ejet firma som Vejle Havn, er det uden økonomisk risiko for bestyrelsesmedlemmerne – selvom de er indsat som ejernes repræsentanter. På samme måde medfører ejerformen også, at aflønningen ikke afspejler virksomhedens positive eller negative udvikling.

I forhold til ikke kun Vejle Havn, men også andre kommunalt ejede havne, kan statussen som fritidsjob blandt andet aflæses i studierejserne. Ofte har det fremstået vigtigere for bestyrelsesmedlemmerne at komme til turistprægede destinationer end at opsøge sammenlignelige havne. Et eksempel var, da Randers Havn i 2012 besøgte Bordeaux, hvis nærmeste større havn ligger 45 kilometer fra byens centrum. Omvendt var den sydfranske storby oplagt til flere af turens sociale arrangementer, som blandt andet inkluderede besøg på en berømt vingård.

Kommuner som meget silent partners

Risikofriheden underbygges også af, at byrådene tydeligvis ikke forventer et afkast til kommunekasserne. Derfor er havnenes økonomi adskilt fra kommunernes, så havnene med få begrænsninger selv kan råde over ofte meget store egenkapitaler.

Samtidig spiller det utvivlsomt også ind, at havnene på mange måder kan siges at have et sikkert kundegrundlag. Mens nogle som Hirtshals har faste færgeforbindelser til Norge, har Vejle Havn en række logistikvirksomheder placeret i havneområdet. Alene geografiske forhold giver ofte en fornuftig indtjening, hvorfor servicering af lokale og eksisterende kunder fremstår vigtigere end at jagte nye.

Når bestyrelseslokalet som i Vejle ofte fyldes med særdeles rutinerede lokalpolitikere, virker det bestemt ikke overraskende, at en række havne har haft en rundhåndet omgang med repræsentationskontoen. Når fokus bliver på bestyrelsesmedlemmernes personlige ambitioner baseret på politiske forbindelser, overtrumfer sociale aspekter hurtigt de erhvervsmæssige.

Overset forbindelse til TVIS

Min fremgangsmåde ved frås er at efterprøve, hvordan personerne i andre sammenhænge bruger skatteborgernes penge. Derfor undersøgte jeg i sommeren 2015 fjernvarmeværket TVIS, hvor flere Vejle Havn-folk sad eller havde siddet i bestyrelsen. Eksempelvis Leif Skov (S) og Peder Hummelmose (V), som blev bestyrelsesformand i Vejle Havn efter Torkild Christensen. Gennemgangen viste et forbrug, som delvis lignede Vejle Havns. Specielt på udlandsrejser, hvor bestyrelsen var flittige gæster i baren.

TVIS-artiklerne blev offentliggjort på Journalista.dk i september 2015, hvor Vejle Havn-sagen begyndte at tage fart. Ikke kun lokalt, for også de landsdækkende medier gik ind i skandalen.

Det lagde pres på byrådet i Vejle, som fik udarbejdet en revisionsrapport af PwC. Den blev offentliggjort i oktober 2015, hvor fokus var på privatfly og dyre middage. Udover Leif Skovs og Torkild Christensens afgang medførte rapporten også, at sagen eksploderede mellem hænderne på byrådet.

Eksponeringen ændrede ikke på, at det stod bag den resterende bestyrelse. Eneste umiddelbare konsekvens blev, at der blev bestilt endnu en revisionsrapport. Nu hos BDO, der reviderer Vejle Kommune – og også fast Vejle Havn. BDO fandt kun Florida-rejsen betænkelig begrundet i et begrænset fagligt program. Omvendt blev eksempelvis Vilnius-turen ikke kritiseret, selvom den også var påfaldende.

Tvivlsom revisionsrapport

BDO-rapporten er væsentlig, selvom en række konklusioner blev bygget på interview med dem, der havde afholdt de ekstravagante udgifter. Tiltales de medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, som blev udsat for ransagning tidligere på året, kommer rapporten utvivlsomt til at indgå i retssagen.

Derfor tillader jeg mig også at tvivle på strafferetlige konsekvenser for andre end den tidligere havnechef, for med BDO-rapporten i hånden kan de andre involverede påberåbe sig, at der alene var tale om overforbrug i politisk og moralsk forstand.

Samtidig vil de kunne pege fingre ad havnechefen og påstå, at det hele var hans skyld.

[wpv-post-body view_template="faktaboks"]

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57