Af Redaktionen
 | 

Ved at inddrage borgerne kan man skabe værdi

Kommunalpolitikerne står over for en svær prioriteringsopgave. Ved at inddrage borgerne kan man skabe værdi i kommunerne.

Når en ny fireårsperiode i kommunalbestyrelsen begynder, kommer der helt naturligt nye ideer og indspil på banen. For mig er det derfor centralt at skabe et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen, hvor vi som professionel politisk ledelse altid sætter borgerne i centrum ved alle beslutninger. Og så er det også vigtigt for mig at skabe en afbalanceret udvikling i byen omkring vores grønne områder og vidensbyen.

 Jeg har været med i kommunalbestyrelsen i 12 år. Og mine erfaringer siger mig, at brede beslutninger, som mange bakker op om, skaber bedre løsninger på langt sigt. Jeg vil derfor arbejde hårdt for, at så mange som muligt kan genkende sig selv i de beslutninger, der træffes, samtidig med, at der skal være plads til – og respekt for - de uenigheder, der naturligt opstår, når engagerede mennesker mødes. Det kan måske lyde lidt klichéagtigt – men bestræbelserne har faktisk allerede båret frugt.

 20 ud af 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen har allerede vedtaget en fireårig økonomiaftale, hvor vi gennem årlige effektiviseringer og omprioriteringer ønsker at skabe rum til fortsat udvikling af kernevelfærden. Aftalen har også givet os mulighed for at sænke grundskyldspromillen, så vi kan tage toppen af den eksplosivt stigende grundskyld. Ideen bag den fireårige aftale er at sikre en mere stabil økonomi, hvor vi fremfor hovsaløsninger får en langsigtet strategi. Om det lykkes, afhænger desværre også af de ydre faktorer – for vi kan med aftalen kun styre vores eget forbrug. Udefrakommende regninger i form af statslige krav, udligningsreformer og lignende er vi ikke herre over. Her ville det være en hjælp for den kommunale visionsudvikling, hvis også de økonomiske aftaler med staten havde en flerårig karakter – en anbefaling, som den nuværende regering har givet, men dog stadig mangler at føre ud i livet.

Borgerne betaler mere 

En solid fireårig aftale er en god begyndelse og et vigtigt signal til borgerne. Med den fireårige aftale er rammerne for økonomien lagt, men de udfyldes ikke uden udfordringer. Hvert år skal der hentes effektiviseringer og besparelser hjem, alt imens borgerne stadig betaler mere og mere i skat - primært som følge af stigende grundskyldsbetalinger, der ender i statskassen. Det virker ulogisk for borgerne, at de skal betale mere og få mindre. Ofte kan der derfor være langt mellem borgernes forventninger og de udfordringer, som kommunen slås med for at få enderne til at mødes. Resultatet er, at kommunalpolitikerne sidder tilbage med en næsten umulig prioriteringsopgave, hvor borgernes forventninger langtfra altid kan indfris.

 En af løsningerne består i de mange borgere, der gerne vil engagere sig både i debatten og i den konkrete opgaveløsning. Uanset om det gælder sportsforeningerne, skolebestyrelsen, ældreområdet eller socialt udsatte, har vi frivillige kræfter på banen, som gør en stor forskel. Det er vi meget taknemmelige for.

Naturlige medspillere 

Behovet for borgerdrevet engagement stiger de kommende år, når vi som kommune bliver nødt til at fokusere vores drift yderligere. Kunsten bliver at motivere både borgere og ansatte til at gå positivt til opgaven, blandt andet ved at synliggøre, at de opgaver, der løftes af frivillige, er opgaver, der ellers ikke ville blive varetaget.

Og så skal vi tænke ud af boksen og ikke kun se borgerne som frivillige ressourcer, der kan bruges til at løfte konkrete praktiske opgaver, vi ikke lige har råd til at klare i det offentlige. Vi skal også se dem som naturlige medspillere, der kan bidrage med erfaringer, ny viden, vinkler og ideer i forhold til opgaveløsningen, byudviklingen og alt det andet, en kommune beskæftiger sig med.

Det sidste er sværere end det første – for det forudsætter, at vi som politikere og forvaltning tør give slip på lidt af vores styring og i stedet bringer borgerne tidligt på banen og lader dem gøre en reel forskel. Der er lettere sagt end gjort, da meget allerede ligger i faste rammer i kommunerne. Men ikke desto mindre er opgaven yderst væsentlig, så vi ikke får skabt for stor afstand mellem borgernes hverdag og de lokalpolitiske visioner og prioriteringer. 

For mig er visionen netop at sætte borgerne i centrum og altid starte med at spørge: ‘Hvordan bidrager denne måde at gøre tingene på til, at Lyngby-Taarbæk bliver en bedre kommune at leve i?’ Der vil næppe altid være enighed om svaret, men vi når langt, hvis vi kan blive enige om, at spørgsmålet er værd at stille – og at det skaber værdi at inddrage borgerne i beslutninger og processer.

Tænk borgerne ind

I Lyngby-Taarbæk er arbejdet med vidensbyen et eksempel på et godt og visionært initiativ. Vidensbyen er et samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, hvor den fælles vision er at skabe en international videns- og universitetsby. Vi har mange veluddannede borgere, mange uddannelsesinstitutioner og også mange vidensvirksomheder, som udgør grundlaget for arbejdet med vidensbyen. Arbejdet med vidensbyen har allerede skabt mange resultater, og det skal fortsætte - fremover også med et tydeligt fokus på borgernes fordele ved vidensbyen. 

Et bedre sted at leve 

Projektet må ikke fremstå som en øvelse, der alene handler om at udbygge byen. En del af vidensbyen er ganske vist byudviklingen. Her er målet for mig en afbalanceret byudvikling, som både tager højde for udviklingsbehovet hos kommunen, virksomhederne, handelslivet og uddannelsesinstitutionerne og samtidig værner om de fantastiske grønne områder, vi har, og som netop er årsagen til, at folk ønsker at bo netop her. Vi skal sigte mod en udvikling, hvor vi undgår et ukontrolleret byggeboom, der i jagten på udvikling for udviklingens egen skyld skyder i alle retninger og eliminerer de grønne områder, som vores borgere holder så meget af. Udviklingen skal i stedet ske gennem byfortætning på strategisk udvalgte steder, der ikke grundlæggende ændrer på kommunen som et grønt område. Det er en væsentlig del af min vision for vidensbyen.

Men vidensbyen handler også om mere og andet end byudvikling. Målet er også at forsøge at løse nogle af byens og kommunens udfordringer. Her arbejder parterne blandt andet sammen om at skabe resultater indenfor velfærdsinnovation samt klima og grøn teknologi til gavn for alle i byen – og dermed projekter, der helt i tråd med den overordnede vision kan gøre kommunen til et bedre sted at leve. Det er sådanne steder, fokus skal lægges – vi skal bare også hele tiden huske at tænke borgerne ind.

For mig er det overordnede mål for de kommende fire år at udvikle kommunen gennem et stærkt samarbejde og med øje for at bevare de værdier, vi værdsætter - en kommune, hvor det er godt at være barn og trygt at blive ældre, hvor man ikke brandbeskattes, og hvor der er balance mellem grønne områder, boligområder og erhvervsliv. En kommune, hvor vi har et godt handelsliv, der også er konkurrencedygtigt i fremtiden, og hvor vores folkeskoler ikke bare er blandt landets bedste i dag, men også i morgen og om 10 og 20 år. En kommune, hvor borgerne spørges til råd og fortsat har lyst til at tage ansvar og engagere sig, og hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner har gode forhold og lyst til at bidrage positivt. 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57