Af Redaktionen
 | 

Valgeksperter kan kun give svar på det gennem snitlige

Vi kan ikke forholde os til enkeltpersoner og cases. Så hvorfor spørger I os egentlig?

Kommunalvalget er nu endelig overstået, og konstitueringerne er ved at falde på plads med nogle ganske få undtagelser. Dermed er min rolle som ’ekspert’ også ved at være udspillet, og min telefon er blevet stadig mere stille, hvilket på sin vis kræver en hel del tilvænning. Efter en periode med mange, endda rigtig mange opkald og samtaler med både interessante og dygtige journalister er det på en måde underligt at være tilbage som forsker og dermed ikke længere ’ekspert’. Jeg er sikkert ikke den eneste universitetsansatte, der kan blive ’star-struck’ af den megen opmærksomhed, der gives os i de intense perioder, der er omkring valgkampene. Derfor svarer vi også beredvilligt på spørgsmål, vi ikke nødvendigvis ved så forfærdelig meget om – eller som andre ved mere om for den sags skyld. At vi svarer – eller rettere, at jeg svarer – skyldes dels, at jeg får stillet spørgsmål, dels, som antydet, at det er bekræftende, at det, jeg laver, kan vække så meget interesse. De fleste ’eksperter’ er også bare mennesker med alt, hvad der følger af forfængelighed og ærekærhed.

Guestimates

Kommunalvalg er interessante og vanskelige at give fornuftige kommentarer til af forskellige grunde. For det første er kommunalvalg ’lav-informations-valg’. I langt de færreste kommuner produceres der meningsmålinger og da slet ikke løbende gennem valgkampen. Der betyder, at den bedste information, vi har om, hvordan valget vil ende i en given kommune, er – valget for 4 år siden. Når en national valgkamp står på, tæppebombes vi med meningsmålinger, der giver et forholdsvis præcist billede af, hvor vælgerne står. Det sker ikke i den gennemsnitlige kommune. Derfor er store dele af de kommentarer, vi giver, når vi gætter på, hvem der går frem eller tilbage i en given kommune, dybest set et ’guestimate’ – altså et gæt, der er baseret på det, vi (måske) ved om den pågældende kommune, samt lidt indregning af nationale trends og deres betydning i den pågældende kommune.

For det andet afholdes der 98 valg samtidig me valgkampe med hver sin dynamik, hver sin konfliktdimension og så videre. Få, hvis nogen, har et meget præcis overblik over, hvilke dynamikker, der findes i samtlige 98 valg. At være grundigt og helt fyldestgørende orienteret om, hvad der er sket i alle kommuner, og hvilke konsekvenser de politiske valg, der er blevet truffet, vil have på valgets resultat, er en næsten umenneskelig opgave og nok en urimelig forventning at have.

Ikke-svar

Disse to forhold gør, at de svar vi giver til tider bærer præg af at være så generelle, at de nærmest ikke er svar. At svarene bliver sådan, er altså ikke kun et udtryk for, at vi har meget lidt information til rådighed, men også for at de modeller, vi arbejder med til daglig, næsten alle som én forholder sig til gennemsnitlige udviklinger. Når og hvis vi skal bruges som eksperter, skal vi derfor have spørgsmål, der forholder sig til, om en kommune er gennemsnitlig eller ikke. Og hvis det, der sker i kommunen afviger fra vore modeller, kan vi IKKE forklare, hvad grunden er, for den kender vi ikke. Det betyder, at den journalist, der har fulgt en kommune indgående i en valgperiode, sikkert er bedre til at forklare, hvorfor vi nogle steder ser forhold, der ikke er gennemsnitlige. Vi som eksperter er bedst til det ’gennemsnitlige’, og derfor kommer vi ofte til at virke kedelige og forudsigelige.

En anden konsekvens af, at vores modeller er bedst til gennemsnit, er, at vi ikke kan forholde os til enkeltpersoner eller til enkelte hændelser. Standardeksempler er en borgmester eller et byrådsmedlem, der har sagt eller gjort et eller andet bemærkelsesværdigt, som vi spørges til konsekvensen af. Det korte og ærligste svar på den slags spørgsmål er, at det kan vi ikke sige noget fornuftigt om. Vi kan have en mening, men vi kan ikke udtale os forskningsbaseret om noget, der ikke er gennemsnitligt.

Hvad bliver vi så spurgt om? En del spørgsmål handler naturligvis om, hvem der bliver borgmester. I nogle kommuner er det lettere at svare på end i andre. Er der et fast absolut flertal og har der været det gennem flere valg, er sagen forholdsvis klar. Hvis ikke, er det sådan set vanskeligt at give et forskningsbaseret svar. Vi kan sige noget om, hvad vi tror, men da meningsmålingerne er få og konstitueringsprocessen til tider uigennemskuelig, er vores svar ofte af typen: ”Den siddende borgmester har gode chancer, men man kan ikke afskrive XX, der også kan have en god chance for at tage borgmesterkæden”. Et sådant svar har vist ikke et højt informationsindhold ...

Eksperter skaber historier

Et andet klassisk spørgsmål drejer sig om, hvorfor en given politiker er henholdsvis meget populær eller upopulær i en given kommune. Igen bliver vi brugt og stiller op til at give svar, der ofte er tømt for indhold. Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give et forskningsbaseret svar på, og den gode journalist, der kender sit stof og har fulgt en kommune og dens politikere tæt, er langt bedre til at give gode svar på den type spørgsmål.

Hvorfor spørges vi så? Mit indtryk er, at vi til tider bliver spurgt af redaktionelle grunde, fordi der skal indgå en ekspert. Der kan være gode billeder i at have en ekspert med – ikke fordi eksperten er en nydelse, men fordi det giver andre billeder. En anden mulighed er måske, at en historie er fastlagt og en ekspert derfor inddrages for at give historien en tyngde, den måske ikke ville have uden. Eksperten er derfor med til at skabe historien eller i fald gøre den tilstrækkelig interessant til, at den kan skrives eller sendes.

Lige så forudsigelige, som ovenstående spørgsmål er, lige så forundret kan man blive som ’ekspert’ over de spørgsmål, der ikke bliver stillet. Eksempelvis bliver det antaget, at der er voldsomme effekter af borgmesterskift. Faktum er, at vi har meget vanskeligt ved at finde såkaldte partieffekter i, hvordan kommuner bruger deres penge. Borgmesterfarven betyder altså uendelig lidt for, hvordan budgettet prioriteres i en kommune. Analyse på analyse bekræfter det resultat, og det viser, at der måske er en god grund til, at vælgerne ikke altid står i lange køer for at deltage i kommunalvalg. Faktisk er noget af det, der skal forklares, hvorfor deltagelsen ved de kommunale valg er så høj, givet at vi har vanskeligt ved at måle effekten af borgmesterens partifarve.

En sidste overvejelse om, hvornår eksperter måske med fordel kan anvendes, er den ballade, der opstod i kølvandet på DR's exit-poll. Her kunne man med fordel have inddraget eksperter, INDEN det journalistiske produkt stod færdigt. Måske skal eksperter ikke kun inddrages, når historien og vinklen ligger fast, men også som fakta-tjekkere, inden historien produceres. Vi kan også bruges til at fortælle, hvad der ikke er en historie ...

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57