Politik fra rødderne

Af Steffen Damsgaard
 | 
Formand for Landdistrikternes Fællesråd
Udsulter man landområderne vil det nedbryde samfundsstrukturerne, og erhvervslivet vil opleve samme negative udvikling, advarer kronikøren.
Udsulter man landområderne vil det nedbryde samfundsstrukturerne, og erhvervslivet vil opleve samme negative udvikling, advarer kronikøren.
Foto: Martin Damgård, Ritzau Foto

Modurbanisering fra by til land vækker nyt håb for udvikling og vækst i hele Danmark

Befolkningstal og -vandringer skal ikke bruges til en 'krig' mellem land og by, for land og by er hinandens forudsætninger, skriver formand for Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig advarer imod kun at tilgodese de største byer.

Det er positivt, at Christiansborg endelig har fået øjnene op for de udfordringer, der trænger sig på og som truer med at knække Danmark over i to, men det er afgørende, at de nye kommunalbestyrelser og regionsråd trækker i samme retning, så danskerne i fremtiden får bedre muligheder for at bo og leve i alle dele af landet, også i de mindre landsbyer. Det er en fælles opgave.

Her er det afgørende at huske, at de eksporterende erhverv og virksomheder i stor stil er beliggende i landdistrikterne. Fødevareerhvervet og fødevareklyngen tjener penge hjem, som er afgørende for hele Danmarks økonomi og for vore alles velfærdssamfund. Det samme gør rederierne, som er omdrejningspunktet i Det Blå Danmark. Størstedelen af produktionsvirksomhederne ligger udenfor de største byer, og endelig er der brancher med store uudnyttede potentialer, som turisme og oplevelsesøkonomi, som er den største arbejdsgiver i landområderne. Det er alle erhverv som skaber jobs og dermed gode bosætningsmuligheder i de små samfund.

Blandt andet derfor skal man politisk satse på udvikling i hele landet. Udsulter man derimod områderne vil det nedbryde samfundsstrukturerne, og erhvervslivet vil opleve samme negative udvikling. Samfundsmæssig er der desuden tegn på at de sociale udfordringer i land- og yderkommunerne generelt er mindre end i de største byer. Det er stof til eftertanke.

Derudover bor en stor del af den danske befolkning i landdistrikterne.

Der er altså rigtig mange gode grunde til at man politisk - også regionalt og kommunalt – skal satse på udvikling og vækst i erhverv og bosætning i hele landet. 

Mellem by og land

De seneste årtier har vi i Danmark set en tendens til urbanisering – flytning fra land til by. Enkelte år har den været blandt de største i EU i henhold til EUROSTAT-opgørelser.

Der er som udgangspunkt ikke noget galt i en befolkningsudvikling, der ændrer sig lidt over tid. Befolkningstallet skal ikke bruges til en 'krig' mellem land og by, for land og by er hinandens forudsætninger, men politiske beslutninger, der kan påvirke den udvikling, skal ikke altid tilgodese de største byer.

Danske kommuner har i længere tid oplevet en stigende urbanisering. Folketallet i landdistrikterne er generelt vokset langsommere end i resten af landet, og fra 2007 til 2017 er befolkningen i landdistrikter længere væk fra de største byer faldet absolut med cirka syv procent, mens Danmarks samlede befolkningstal er steget med fem pct. 

Befolkningsvæksten har været særlig kraftig i- og omkring København, men indbyggertallet er også steget meget i Aalborg, Aarhus og Odense. De største relative befolkningsfald er omvendt sket på en række mindre øer, kommuner i det vestligste Jylland og på Lolland. Faldet er dog for de fleste af disse kommuners vedkommende mindre kraftigt end tidligere. 

Dobbelt urbanisering

Samtidigt med at der har været – og flere steder stadig er – en overordnet urbanisering med en generel vandring mod de større byer, foregår der også en lokal vandring mod de lokale bycentre. Det er den såkaldte dobbelte urbanisering, som kommer til udtryk ved forskydninger internt i kommunerne, hvor folk i landdistrikterne søger ind mod de mindre bycentre.

Bedste bud er, at der stadig foregår en overordnet urbanisering, men at denne til en vis grad i flere dele af landet er blevet erstattet af en intern urbanisering i kommunerne, hvor befolkningstallet forskydes fra de tyndere befolkede områder til såvel de mellemstore og de større byer i kommunerne. Det indebærer generelt en flytning mod de større byer, men også en flytning fra de mindste landsbyer og landdistrikter mod lidt større landsbyer og lokale bycentre. 

Ny tendens: Modurbaisering

Det er dog samtidig værd at bemærk en tendens til modurbaniseringer, som viser sig ved, at flere land- og yderkommuner oplever en stigende nettotilflytning fra de store byer. De nyeste tal for eksempelvis boligsalg og befolkningsudvikling understøtter billedet af, at områder uden for de store byer er på vej mod nye og bedre tider. Samtidig har udviklingen i realkreditlån til ejerboliger været positivt stigende i de fleste kommuner gennem de seneste år. Denne tendens skyldes flere forhold. Dels betød finanskrisen, at mange boligejere ikke kunne sælge deres ejendom, og dels frygtede mange beskæftigelsesmulighederne decentralt. Centraliseringer har i det hele taget betydet en overophedning af centrene, som især har ramt familier med pladsbehov. Samtidig har den generelle økonomiske udvikling gjort borgerne mere forsigtige  med at flytte.

Billedet af landdistrikterne er derfor nuanceret og flere steder ser vi nærmest en ruralisering.

Mere decentralisering

Beskæftigelsen for få år siden var faldende i store dele af landet, men dette fald er nu afløst af en stigning i størstedelen af kommunerne. Stigningen i beskæftigelsen skete først i de store byer, men siden har andre områder, for eksempel store dele af Sjælland, også været genstand for en stigning i beskæftigelsen. 

En stigning i beskæftigelsen kan være udtryk for, at flere dele af landet er inde i en positiv udvikling, som har en afsmittende effekt på boligsalget og befolkningsudviklingen i landdistrikter og yderområder.

Den centralisering, vi har set gennem årtier i det offentlige, har påvirket udviklingen negativt, især i mange land- og yderkommuner. Der er bl.a. elementer i strukturreformen, som har haft store negative konsekvenser. Vi var i 2015 nået op på at cirka 40 procent af de statslige arbejdspladser var beliggende i hovedstadsområdet.

For få år siden iværksatte V-regeringen en meget omfattende udflytning af 4.000 hovedstads-arbejdspladser, som stadig er ved at blive gennemført, og vi ser frem til de positive effekter, det kan give lokalt, med ekstra bosætning, mere effektiv funktionsvaretagelse tættere på borgerne og virksomhederne og endelig spin off til andre områder som for eksempel nye afledte arbejdspladser lokalt.

 

En aktiv rolle

Det er vigtigt for udviklingen i hele landet at rammevilkårene forbedres for de erhverv, der er i land- og yderkommunerne. Det er en opgave for Christiansborg, men det er også vigtigt, at de nye kommunalbestyrelser og regionsråd trækker i samme retning.

Dette er udgangspunktet for vores fire gode råd til de lokale politikere:

1. Definér – i tæt samarbejde med lokalråd, borgerforeninger og lignende – en offensiv landdistriktspolitik, der rummer alle politikområder (f.eks. bosætning, erhverv, uddannelse, infrastruktur og sundhed), som omhandler udviklingen af landdistrikterne. Det er første skridt.

 

2. Nedsæt et landdistriktsudvalg, som arbejder målrettet med området i samarbejde med lokalsamfundene. Dermed skabes en god platform, der sikrer et nødvendigt politisk fokus. En landdistriktskoordinator kan med fordel tilknyttes.

 

3. Moderniser landsbyernes udviklingsplaner, så de giver et realistisk billede af de muligheder og udfordringer, der eksisterer lokalt. På den måde sikres et lokalt ejerskab.

 

4. Skab en decentral struktur. Hver tiende skole på landsplan er lukket siden kommunalreformen trådte i kraft. Det har mange steder haft negative konsekvenser for landsbyerne. Er skolen væk, er der stor risiko for, at købmanden også forsvinder. Nu arbejder kommunerne hårdt for at skabe de bedste rammer og levere høj kvalitet. Et godt eksempel er 'Liv i By og Skole'-projektet i Jammerbugt Kommune. Her har man virkelig formået at opretholde de små landsbyskoler i kommunen gennem et forpligtende samarbejde mellem lokalsamfund og kommunen.

 

Land & by


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57