Af Egon Clausen
 | 
Forfatter og debattør
Sygefraværet er steget på flere af de udflyttede statslige arbejdspladser som her i Statens Administration, der for et par år siden rykkede til Hjørring. Men inden man har evalueret konsekvenserne af første runde udflytninger, er man godt i gang med den anden, undrer Egon Clausen sig.
Sygefraværet er steget på flere af de udflyttede statslige arbejdspladser som her i Statens Administration, der for et par år siden rykkede til Hjørring. Men inden man har evalueret konsekvenserne af første runde udflytninger, er man godt i gang med den anden, undrer Egon Clausen sig.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix (arkiv)

Udflytning er motiveret af myter - konsekvenserne kendes først til maj

'Alle nikker og tilslutter sig påstanden om det skæve Danmark. Ingen politiker, der har sit politiske liv kært, tør betvivle det prisværdige i at sprede råd, nævn og styrelser ud over hele landet,' skriver kronikøren.

Udflytningen af statens arbejdsplader er populær i vide kredse, men på flere måder har den ikke desto mindre været en bedrøvelig affære. Store dele af den statslige forvaltning er lagt i ruiner, og ingen ved, hvad de samlede omkostninger beløber sig til. Alt er imidlertid sket under høje hyldestråb, og i bifaldstummelen har ingen tilsyneladende tænkt nærmere over, hvad udflytningen som proces egentlig siger om tilstanden i dagens Danmark. Her er der ellers flere betydende emner på færde. 

For det første: Udflytningen bygger på fejlagtige påstande, og den tilbyder nemme løsninger på komplicerede udfordringer.  Udflytningen bygger for eksempel på en påstand om, at København er blevet for stor. Det siges igen og igen: Danmark er ved at miste balancen, og for at genoprette den flyttes fem-seks tusinde statslige arbejdspladser til provinsen.

Set i det store perspektiv er det små tal, men mange borgere bakker ikke desto mindre op bag planerne, og udflytningskravet er så stærkt, at ingen politiker, der har sit politiske liv kært, tør betvivle det prisværdige i at sprede råd, nævn og styrelser ud over hele landet. Så alle nikker og tilslutter sig påstanden om det skæve Danmark. Derfor flyttes Rådet for Socialt Udsatte til Rønne, Dansk Sprognævn til Bogense, Handicaprådet til Brovst og Børnerådet til Billund.


Saglige argumenter må vente
For det andet mangler der seriøse argumenter. Der gives ingen præcise definitioner på, hvad der menes med bedre balance. Der fremlægges ingen analyser af forholdene mellem centrum og periferi i regioner og kommuner. Ingen tør tilsyneladende spørge om, hvorvidt udflytningen nu også redder Danmark. Og hvis enfoldige sjæle alligevel drister sig til at bede om saglige argumenter, bliver de afvist med den begrundelse, at det her er politik. Punktum. Her diskuteres ikke. Her dikteres.

Nogle af udflytningerne vil imidlertid have store og langtrækkende virkninger for alle borgere i landet, så det mindste, man kunne forvente, var da, at de ansvarlige politikere fremlagde saglige argumenter for dem. Det sker imidlertid ikke. Befolkningen får blot endnu engang at vide, at Danmark ikke må miste balancen, og det haster med at redde landet.

Interesseret i et abonnement? – klik her

Log ind på Kommunen.dk
Glemt kodeord?

Kultur

Land & by

Organisation & ledelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57