Af Redaktionen
 | 

Udearealerne glemmes

Sammenlægninger og  nedskæringer på institutionsområdet går ud over udearealerne. Børnene – og samfundet – taber.

Børns udvikling har en klar sammenhæng med bevægelse. Flere og flere børn bevæger sig for lidt, og de er i markant dårligere form end tidligere. Hvert 7. barn er overvægtig, og man har fundet tegn på tidligt stadie af diabetes 2 helt ned hos 9-årige. Der ses en tendens til en positiv sammenhæng mellem 

fysisk aktivitet og kognitive processer, som er forudsætning for læring. De fundne sammenhænge er specielt udtalt blandt de yngste. Fysisk aktivitet stimulerer børns selvværd, og giver bedre trivsel. 

Alt forskning peger altså mod, at vores børn har et stigende problem, der hedder manglende bevægelse, hvilket med stor sandsynlighed vil give dem store omkostninger på helbredet, indlæringsmuligheder og psykisk velvære. 

Samtidig med at vores folkesundhed bliver dårligere, skranter økonomien, og besparelser er nødvendige. Sammenlægninger og nedskæringer rammer ikke kun vores sundhedsvæsen, men også væresteder, skoler og institutioner. Blot i Københavns Kommune er der tale om i alt 48 institutioner med hver 45-60 børn, der sammenlægges til storinstitutioner med op til 200-250 børn.

En børneinstitution til 55 børn koster ca. kr. 18.000 kr. pr m2, inkl. udearealer. Deraf bliver der brugt ca. 4-5 procent af den totale anlægssum på legeplads. Hvilket svarer til værdien af ca. 2 x 3 meter institutionsbyggeri. 

Desværre vælges ofte f.eks. 3 m2 gangareal og 3 m2 kontor frem for udearealer med bakker, cykelbane, bærhave, picnic-områder, regnvandsinstallationer osv. Begrundelsen for valget er tit, at ”udearealerne jo altid kan opgraderes senere”, eller kravene til bygningen ellers ikke kan overholdes. Realiteten er dog at opgraderingen ’glemmes’, og børnene bliver ladt i stikken med triste udearealer, der hverken pirrer fantasien, sanserne eller lysten til at bevæge sig. Bør man ikke som bygherre her gå ind som børnenes stemme og kræve mer’ værdi for pengene? 

Økonomi til udearealer

Hvordan får vi skabt økonomi til udearealer, der inspirerer til bevægelse? Ved at vælge en underrådgiver, der kan lave arkitektonisk udformning af tekniske foranstaltninger, der sikrer genbrug af overskudsmaterialer, såsom regnvand, overskudsjord og støjmure. 

Ting, der kan gøres billigt, og yderligere giver projektet oplevelser og grøn værdi i form af for eksempel legebakker, multifunktionelle støjmure eller regnvandsinstallationer. Rådgivere, der kan skære ned på de dyre anlægsposter og indarbejde flere billige let udskiftelige elementer, og på den måde kombinere stor ’legeværdi’ for små penge med lave vedligeholdelsesudgifter. Nogen, der med andre ord forstår sig på formgivning, børn, pædagogik, teknik og økonomi, og kan få mest ud af de sparsomme kroner.

Billige muligheder for bevægelse 

I planlægning af de nye storinstitutioner er man nødt til at gøre kravene til udearealerne stærke nok til at modstå de hårde besparelsesrunder. Dette kan gøres ved, at man som i Odense Kommune fastlåser minimumsbeløb eller -procentsats af byggesummen til brug udelukkende på udearealer og rådgivning af disse. En anden mulighed er at nedsætte en fokusgruppe bestående af institutionsleder, sikkerhedsrepræsentant, pædagogisk repræsentant, daglig leder, økonomisk repræsentant, bygherrerådgiver og landskabsarkitekt. Denne gruppe vil med enkelte møder kunne opnå ejerskab og sammen skabe de bedste pædagogiske forudsætninger for udformning af legearealer. Yderligere vil gruppen blive en fortaler for denne projektdel og besværliggøre en eventuel besparelse på disse. En sidste mulighed er, at kommunen selv tager styringen, går ind og hyrer en landskabsarkitekt og byder projektet ud sammen med øvrige entreprenører i byggeprojektet.

Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget?

Gør vi ikke noget nu, bliver vores børn taberne, der står tilbage med triste, uinspirerende udearealer, og på sigt hele samfundet med en større gruppe unge, der er hospitalskrævende, har indlæringsvanskeligheder eller psykiske problemer grundet lavt selvværd. En udskydelse af problemet kommer om nogle år til at koste os dyrt med ekstra bevillinger til fedmevejledninger på hospitalerne og specialundervisning. I sidste ende går det ud over videnssamfundet. Så gør noget nu!


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57