Politik fra rødderne

Af Redaktionen
 | 

Tidligere blev Bornholm placeret i hjørnet af danmarkskortet

Tidligere blev Bornholm placeret i hjørnet af danmarkskortet, men nu er øen ofte helt forsvundet. Der er brug for trafikal ligestilling.

Vi har på Bornholm i mange år haft et afslappet forhold til, at korttegnere har placeret os oppe omkring Læsø. Det har endda i årenes løb givet nogle morsomme misforståelser i forhold til færgetrafik og lignende.

Vi har altid kunnet grine ad, at vi er blevet fejlplaceret. For vi har haft selvtilliden i orden – vi er altid kommet ud på den anden side som et helt samfund.

De senere år er der sket noget med danmarkskortet. Nu er Bornholm ikke længere fejlplaceret, men helt taget ud. Det har vi også i lang tid kunnet trække på smilebåndet over, for det er jo heller ikke nemt at være korttegner, når der ligger en klippeø helt afsondret fra resten af Danmark.

Men det føles nu, som om det, vi kan kalde 'det nye danmarkskort', er blevet til rammen for udvikling i Danmark. Det var således lidt svært at trække på smilebåndet på mødet i Ingeniørhuset forleden, hvor Transportministeriet under overskriften 'Togfonden og den kollektive trafik – styrket sammenhæng i hele landet'  viste et danmarkskort uden Bornholm. Og det var ikke en enlig svale - 'det nye danmarkskort' kan man for eksempel også finde i Leo Larsen-rapporten fra ekspertudvalget om infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov.

Det var som sagt hverken overraskende eller morsomt, for det varsler ikke gode tider for den del af Danmark, der ligger øst for Saltholm.

Katastrofal lukning

Vi forsøger rent faktisk at gøre en dyd ud af at begrænse offerretorikken og beklagelserne. Efter to vintre med snekaos af dimensioner er vi lidt forsigtige med at kalde noget en katastrofe.

Den 16. januar blev der desværre varslet intet mindre. En katastrofe for Bornholm: Varslingen af, at svineslagteriet i Rønne lukker, medmindre Danish Crown per 1. juni kan spare 20-25 millioner kroner om året.

En lukning af slagteriet vil betyde, at cirka 200 slagterimedarbejdere vil stå uden arbejde. Dertil kommer et konservativt bud på 165 arbejdspladser, der skal lægges oveni, som konsekvens af de effekter, det får for de håndværkere og leverandører, der har slagteriet som kunde.

Det lyder måske ikke af meget, men det vil faktisk sige, at Bornholm vil have 31 procent flere arbejdsløse,  end vi har i dag.

Derudover er der flere forhold, der gør den bornholmske situation til noget særligt. For det første svarer 200 private arbejdspladser på det bornholmske arbejdsmarked til 6.000 private arbejdspladser i København. Det er vel at mærke arbejdspladser, der forsvinder i ét hug. Det kan være svært at finde virksomheder, der er store nok til sammenligning, men som udgangspunkt kan vi tage DR Byen. Den beskæftiger 3000 medarbejdere. You do the math!

For det andet står Bornholm i den særlige situation, at vi har et lukket arbejdsmarked. Bornholmere har ikke mulighed for at pendle til nabokommunen, medmindre man har et vellønnet job i København og kan flyve på arbejde. Det vil næppe være tilfældet for 200 slagterimedarbejdere.

For det tredje vil en stor del af de 200 slagteriarbejdere, der kan stå på vores dørtrin 1. juni, i realiteten have valget mellem forsørgelse eller at flytte. Fraflytning af borgere i den erhvervsaktive alder og deres familier vil i et samfund som vores være en katastrofe i sig selv. Problemerne katalyserer hinanden; vi mister 5,5 millioner kroner per 100 fraflyttede borgere i bloktilskud, og vi mister samtidig den skatteindtægt, de skaber i kommunen. Det betyder lavere serviceniveau og afskedigelser i kommunen og dermed et endnu mere fastfrosset arbejdsmarked.

Og så opstår spørgsmålet om, hvor grænsen går for et bæredygtigt samfund. Eller sagt på en anden måde: Hvor længe er der basis for, at vi har vores eget hospital, vores egen politi- og retskreds, vores egen kommune? Vi mister i forvejen 600 indbyggere om året, og med et bornholmsk indbyggertal omkring de 40.000 er udsigterne dystre.

Alt tyder på, at lukningen af slagteriet vil være det første skridt blandt en række produktionsvirksomheder på Bornholm. Og den tillid, vi har haft, til, at det hele nok skal gå, forsvinder stille og roligt.

Brug for hjælp

Siden Danish Crown varslede lukningen, har vi i regionskommunen undersøgt alle lokale muligheder for at sikre slagteriets fortsatte eksistens på Bornholm efter 1. juni. Alle de lokale aktører har været mere end villige til at se på muligheden for at favorisere slagteriet med henblik på at sikre arbejdspladserne. Og alle er klar over, at favorable vilkår for slagteriet vil betyde større omkostninger for de bornholmske husstande. Men vi er villige til at vende hver en sten indenfor lovens rammer.

Vi har haft møder med alle interessentgrupper mindst én gang, og vi kan allerede nu sige, at vi ikke kan klare denne opgave uden hjælp. Danish Crown har understreget, at den største barriere for fortsat slagteridrift på Bornholm er transportomkostningerne. Det ligger på linje med, hvad alle andre erhverv på Bornholm peger på; det handler om transporten. Uanset om det er turister eller gods, der skal med færgen, så er det en hindring, når priserne for en færgetur til Bornholm når niveauet for charterrejserne til Sydens sol.

Hvis vi fortsat skal have produktionsvirksomhed på Bornholm, så skal der ske noget fra nationalt hold. Mange af de nuværende produktionsvirksomheder på Bornholm findes her kun af historiske årsager. Med det øgede pres på lønningerne i Europa og resten af verden er det usandsynligt, at nye produktionsvirksomheder vil placere sig hos os. Vi vil gerne konkurrere på lige vilkår med resten af landet. Vi vil gerne nå et punkt, hvor en trafikal ligestilling har gjort, at virksomhederne ikke spørger, hvorfor de dog skulle lægge deres produktion på Bornholm, men spørger 'hvorfor ikke'?

Trafikal ligestilling med resten af Danmark: Det betyder, at det skal koste det samme at transportere personer eller gods på strækningen Rønne-København som for eksempel på strækningen Odense-København. Prisen for det er 70 millioner kroner om året. For at sætte det beløb i perspektiv kan jeg nævne, at togfonden indeholder 28.500 millioner kroner.

Trafikal ligestilling handler altså ikke om, at det skal være gratis at tage færgen, og at Bornholm skal have en særlig fordel på bekostning af resten af landet. Det handler ganske simpelt om at kunne drive virksomhed på lige vilkår med resten af landet.

Lige muligheder

Da jeg sad den 20. januar i Ingeniørhuset og kiggede på 'Det nye danmarkskort', kunne jeg godt se, at togfondens spor ikke nåede til Bornholm. Men jeg kunne også se oplæg med overskrifter som 'Hvordan kan infrastrukturprojekter skabe attraktive erhvervsområder?', 'Hvordan kan infrastruktur understøtte vækst?' og 'Internationale erfaringer med infrastruktur som bæredygtig vækstdriver'.

Misforstå mig ikke – jeg er helt enig. Det er netop det, den trafikale ligestilling handler om – vækst gennem infrastrukturen. Vi skal på Bornholm have de samme muligheder som resten af Danmark for at udvikle os som det samfund, vi stadig er.

Vores håb er, at vi med regeringens hjælp kan blive løftet fra Afviklingsdanmark til Udviklingsdanmark. Og gerne inden deadline for slagteriet.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57