Politik fra rødderne
Af Michael Melgaard
 | 
Direktør, Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens
Beboere fra Sundparken vil for altid være stemplet, selv om boligområdet i Horsens er det mindst kriminelle på 'ghettolisten', skriver boligdirektøren. Faktisk opfylder kun to boligområder kriteriet om, at mere end 2,7 procent af beboerne over 18 år skal være dømt for overtrædelse af straffeloven.
Foto: Simon Jeppesen, Ritzau Scanpix (arkiv)

Tænkte Lars Løkke mon på Horsens,
 da han stod i Mjølnerparken?

En lovgivning designet til at løse særlige problemer i Danmarks største byer rammer hårdt og utilsigtet i en række mellemstore byer. Som direktør i Odinsgaard funderer Michael Melgaard over, om det mon var meningen.

 Der ligger cirka 1.000 almene boliger i en radius på 500 meter fra Sundparken, men hvad løser det at flytte folk over på den anden side af vejen?

Regeringens såkaldte parallelsamfundspakke, eller 'ghettopakken', som den også kaldes, er nu vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Det er vi mange, som er dybt bekymrede over. Primært punktet omkring 40 pct. familieboliger.

Et spørgsmål plager mig: Gad vide, om statsminister Lars Løkke Rasmussen og de syv ministre, han havde taget med til pressemøde i Mjølnerparken i København, da han præsenterede udspillet tilbage i marts, overhovedet nogensinde havde tænkt på eller hørt om Sundparken i Horsens?

En one-size-fits-all-model
Jeg tvivler. Men nu er Sundparken 'dømt' som værende en 'hård ghetto', og ud ruller en lovgivning, som på nogle områder er indgribende og vidtgående, og som vil koste beboerne og Horsens Kommune dyrt i mange, mange år fremover. Min vurdering af 40 pct. reglen i et kommunalt perspektiv, er, at dette politiske indgreb vil skabe betydeligt flere problemer, end det vil løse.

Set fra min position som direktør i Andelsboligforeningen Odinsgaard, der blandt andet omfatter Sundparken, virker det fuldstændig som om, at man har villet lave en politisk indgriben overfor nogle meget omtalte problemområder i Danmarks største byer, og så har man lavet en slags one-size-fits-all-model, som helt utilsigtet får enorme negative konsekvenser for boligområder i mellemstore byer som for eksempel Horsens.

Sætter byens udvikling tilbage
Værst og alvorligst er den nye lovgivnings krav om, at Sundparken over en årrække skal nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 pct. Hvilke muligheder har vi for at leve op til det krav? Her kan vi jo se på de redskaber, som parallelsamfundspakken selv oplister:

Fortætning: Altså at man laver fill-in-byggeri, som så i givet fald skulle være ejerboliger eller privat udlejning. Fin idé, der er blot ingen ledige arealer i Sundparken.
Salg af almene familieboliger: Det vil kræve mange års forberedelse, og det er ikke realistisk at sælge uden betydelige tab. Især ikke efter, at Sundparkens renommé har lidt ubodelig skade som følge af den omtale og debat, der har været i forbindelse med udspillet fra Christiansborg. For hvem vil købe bolig i et område, som er officielt udskammet som 'hård ghetto'?
Ommærkning: Det betyder, at man kan ændre status på en familiebolig, så den i stedet bliver ældrebolig eller ungdomsbolig. Ældreboliger vil kræve ombygning på niveau med nedrivning og genopbygning, hvilket nok ikke er en gangbar løsning for Sundparken. Ungdomsboliger er muligvis en gangbar løsning for Sundparken, dog skal man være opmærksom på, at byens største uddannelsescenter flytter fra området ved Sundparken og ind til Horsens Midtby. Så behovet for ungdomsboliger skal vurderes først.
Nedrivning: Tilbage er stort set kun den løsning at nedrive velfungerende, efterspurgte og renoverede almene familieboliger for at imødekomme lovens krav om maksimalt 40 pct. almene familieboliger i 2030. Efterhånden som det er gået op for beboerne, andre borgere i byen og politikerne i byrådet, at dét er virkeligheden også for Horsens vedkommende, har vantroen bredt sig, for det giver absolut ingen mening at sætte byens udvikling tilbage ved at fjerne boliger. Jeg har ikke mødt en eneste horsensianer, som har fundet nogen form for visdom i den løsning.

Ingen kære mor
Men, når nu den løsning nu er så indlysende forkert, kan vi så ikke få dispensation?
Sandt er det, at der er tænkt en dispensationsordning ind. Den siger, at i visse tilfælde skal man ikke afvikle almene familieboliger ned til en andel på 40 pct., men til i stedet eksempelvis 50 eller 60 pct. Oversat til vores virkelighed i Sundparken betyder det, at vi måske kan være så heldige, at vi ikke skal nedrive omkring 330 familieboliger men 'kun' 220 ud af Sundparkens 577 almene familieboliger.
Selv om at man så kan tale om at begrænse omfanget af en forkert beslutning, så er det stadig et gigantisk spild af både beboernes og samfundets ressourcer.

Men kan man ikke få en dispensation, så man slet ikke skal rive almene familieboliger ned, hvor det ikke giver mening? Det er der stillet spørgsmål om i Folketingets boligudvalg, og i et skriftligt svar fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen er svaret klar NEJ. 'Der vil skulle ske en fysisk omdannelse i alle hårde ghettoområder', som han understreger i svaret dateret den 21. november.

Velkommen til kommunen.dk

Prøv kommunen.dk i 6 uger for 299 kr ekskl. moms

Allerede abonnent?
Log ind her:

Hvis du benytter Internet Explorer, og har problemer med at logge ind, kan du prøve at benytte den gamle udgave af hjemmesiden: http://old.kommunen.dk

Vi anbefaler dog at du i stedet benytter en moderne - og mere sikker – browser, fx: Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.

Glemt kodeord?

Integration

Land & by

Social & sundhed

Teknik & miljø

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57