Politik fra rødderne

Af Rikke Grynderup Steffensen
 | 
konsulent, COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling
Decentral økonomistyring forudsætter ledelsesrum og handlemuligheder på de udførende niveauer, skriver konsulent fra det kommunale komptetenceudviklingscenter, COK.  Og det er derfor vigtigt, at børnepasning, undervisning og ældrepleje bliver tilpasset lokalt. 
Decentral økonomistyring forudsætter ledelsesrum og handlemuligheder på de udførende niveauer, skriver konsulent fra det kommunale komptetenceudviklingscenter, COK. Og det er derfor vigtigt, at børnepasning, undervisning og ældrepleje bliver tilpasset lokalt. 
Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix

Styring skaber frihed

I fremtiden bestemmer den enkelte kommunes økonomifunktion sammen med lokale ledere, hvad der skal til for at understøtte lokale ledelsesrum og faglige mål.

Regeringens kommende nærhedsreform vil kalde på en ny tilgang til at styre den kommunale økonomi. Reformen vil skabe ændringer, ja måske endda et paradigmeskift i den kommunale og offentlige økonomistyring, hvor effektiv økonomistyring skaber decentral frihed. 

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, forudsætter en fremtidig, effektiv kommunal økonomistyring stærke decentrale ledere, der får endnu bedre muligheder for at skabe faglige resultater, og som har ikke blot formelt men også det reelt ansvar for driftsledelsen. Styrkelsen af den decentrale ledelse kræver, at den enkelte kommune udvikler og forbedrer sammenhængen mellem sin overordnede økonomiske styring og muligheden for at overføre over- eller underskud fra år til år. 

De indholdsmæssige frihedsgrader i opgaveløsningen må gå hånd i hånd med de økonomiske frihedsgrader, hvis de skal have et reelt indhold.

Indsigt i lokale forhold skaber mulighed for effektive prioriteringer, og derfor er det vigtigt, at børnepasning, undervisning og ældrepleje bliver tilpasset lokalt. 

Ny rolle til kommunal økonomifunktion
Hvis de decentrale kommunale ledere skal realisere lokalt definerede mål og opnå den ønskede effekt til gavn for borgere og lokalsamfund, så er det altafgørende, at økonomistyringen bevæger sig væk fra et overdrevet fokus på budgetoverholdelse og kontrolmålinger til et fokus, der understøtter det decentrale ledelsesrum.

  Det er altafgørende, at økonomistyringen bevæger sig væk fra et overdrevet fokus på budgetoverholdelse og kontrolmålinger til et fokus, der understøtter det decentrale ledelsesrum.

Et skift i fokus fjerner dog ikke det eksisterende udgiftspres, og servicerammen ser heller ikke ud til at blive udvidet nok til at imødekomme borgernes nutidige og fremtidige forventninger. Den kendsgerning kalder på en øget opmærksomhed på omkostningseffektivitet. Hvordan får den enkelte kommunale institution mest effekt og kvalitet for færrest kroner? 

Skal kommunerne skabe mere velfærd for færre ressourcer, men samtidig også bedre velfærd, er det nødvendigt at ændre økonomistyringen, så styringen i højere grad tilgodeser de ændrede betingelser. Det stiller nye krav til de kommunale økonomifunktioner, som må påtage sig en ny rolle. 

Spørger man professor Per Nikolaj Bukh, skal de kommunale økonomifunktioner i langt højere grad fungere som økonomifaglige sparringspartnere, når de lokale ledere tilrettelægger styringen af den decentrale økonomi.

Derfor bør kommunale økonomifunktioner ikke alene fokusere på budgetoverholdelse, kontrolmålinger, dokumentations- og resultatkrav, men også tænke den adfærdsmæssige del ind, så vi får tilrettelagt en styring ude i driften med velfungerende incitamenter, som understøtter det lokale ledelsesrum.

  Fremtiden lægger op til nye måder at tænke økonomisk styring på. Det er derfor vigtigt, at de kommunale økonomikonsulenter tilegner sig nye kompetencer.

Den kommunale økonomifunktion skal hjælpe de decentrale ledelsesniveauer med at finde innovative løsninger på det fortsatte krydspres mellem borgernes stigende forventninger til den kommunale service og de økonomiske ressourcer.

En udfordring der kræver nye kompetencer blandt de kommunale økonomikonsulenter.

Økonomisk sparring og faglige mål
Fremtidens økonomistyring kræver både viden om økonomiske teknikker, men også lokalkendskab til, hvordan incitamenter i økonomistyringsmodeller påvirker det decentrale niveau. Hvordan faktorer som for eksempel tillid og motivation tænkes ind i økonomistyringsmodeller. Og hvordan økonomistyringsmodeller håndterer den asymmetriske information i den kommunale styringskæde.

Begge dele forudsætter ny og opdateret teoretisk og praktisk viden hos såvel økonomikonsulenter som lokale ledere og kalder på konkrete teknikker til udvikling af økonomistyringsmodeller, for eksempel mere faglig funderet viden om principperne bag takst- og ressourcetildelingsmodeller.

Fremtiden lægger op til nye måder at tænke økonomisk styring på. Det er derfor vigtigt, at de kommunale økonomikonsulenter tilegner sig nye kompetencer, sådan at de bliver bedre til at udvikle økonomistyringsmodeller, der øger omkostningseffektiviteten. For at kommunerne også i fremtiden bliver i stand til at levere god velfærd, må økonomikonsulenterne lære nye teknikker til at udvikle takstmodeller, nye modeller for tildeling af ressourcer og nye former for budgetlægning.

I fremtiden bliver det derfor vigtigt, at den enkelte kommunes økonomifunktion i samarbejde med de lokale ledere finder ud af, hvordan konkrete økonomiske værktøjer kan understøtte den lokale leders ledelsesrum og faglige mål. 

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57