Politik fra rødderne

Af Bøje Larsen
 | 
Adjungeret professor, CBS
Ledelseskommissionens rapport bygger på nogle forforståelser, som ikke bliver undersøgt eller beskrevet, mener Bøje Larsen.
Ledelseskommissionens rapport bygger på nogle forforståelser, som ikke bliver undersøgt eller beskrevet, mener Bøje Larsen.
Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix

Stor satsning uden kant

Hovedproblemet for Ledelseskommissionens rapport er, at de 700 sider peger i mange retninger, mener adjungeret professor Bøje Larsen, CBS.

Offentlig ledelse er blevet et samfundsanliggende. Det ses i dag som en vigtig måde at forbedre (eller forværre) samfundet på. Mette Frederiksen kundgjorde i en 1. maj tale et opgør med ”den åndsforladte styring af den offentlige sektor. New Public Management, evige effektiviseringer, lovgivning og lovgivning og lovgivning og bureaukrati og bureaukrati og bureaukrati.” (Information, 2.5.18).

Den borgerlige regering på sin side har nedsat en ledelseskommission, der nu er kommet med sine anbefalinger. Kommissionens ledende folk stiller op på Folkemødet og forklarer sig. I Staunings tid var det politikkens indhold (social, arbejdsmarkeds, udenrigs), der var i centrum, ikke systemet. Det er det i dag. Og måske ikke helt med urette.

Stor satsning
Det er ikke nogen lille satsning med nævnte kommission. Den består af 10 dygtige medlemmer. Der har været et sekretariat til at betjene dem på 10 akademikere. 15 forskere er blevet spurgt, 4 ”eksperter” (også forskere), 19 organisationsrepræsentanter var i en følgegruppe, managementkonsulenter har givet bidrag, 6 studerende har indleveret prisopgaver.

1800 offentlige ledere har svaret på et omfattende spørgeskema. Kommissionens medlemmer har været til utallige dialog-møder. Endda til Holland for at undersøge deres løsninger, men det var for forskelligt. Der er blevet produceret mere end 700 A4 siders tekst, herunder også mødereferater. Det er måske den største kommissionssatsning, siden den Parlamentariske Kommission skulle undersøge, hvem der havde været for tyskvenlige under besættelsen.

 Nu fik vi så i dag kommissionens afsluttende 28 anbefalinger i 7 grupper: Offentlig ledelse skal handle om værdi for borgerne, ikke ”blot om at lægge vagtplaner” (fra den mundlige præsentation), samarbejdssystemet skal forenkles, der er bl.a. for mange overenskomster på et hospital.  Politikerne skal have tillid til ledelsen, ikke skyde dem ned bagfra … formulere mål, ikke blande sig i detaljer. Forvaltningschefer og andre, der leder ledere, skal lede driften og udviklingen af driften (ikke blot lede opad og ignorere driften), men ikke med detailstyring. Ledere skal sætte retning. Ledere skal sætte holdet, og ledere skal selv udvikle sig. Formuleringerne er ikke vilde eller overraskende, men som formand Søgaard sagde ved præsentationen, er der sandheder, der ikke kan siges tit nok.

Flere forforståelser
Hovedproblemet for kommissionen er efter min mening, at de 700 sider peger i mange retninger. De er ikke indhentet med et bestemt perspektiv for øje. Det, der forener dem, er derfor ret lidt, måske kun at offentlig ledelse ER vigtigt. Samt nogle generelle forforståelser, f.eks.:

At ledelse er forskellig i det private og det offentlige. Skellet trækkes gerne op …. at være offentlig leder menes at være mere komplekst, med flere parter, med politikere ved roret og mindre ledelsesrum.

Antagelsen undersøges ikke og diskuteres ikke, Jeg tror, at man tænker, at den private virksomhed er en stor og simpel profitmaksimeringsmaskine, og at profit kan afgøre alle detailspørgsmål i afdeling 18. Måske tjener denne forforståelse til at please de offentlige ledere … det er sørme svært det, I laver.

 Den eneste afvigelse, jeg fandt, var i et af ungdomsbidragene, der hævder, at i 2030 er mange store virksomheder lige så politiserede som det offentlige – der er ”politiske og holdningsmæssige krav til dem”. Og det er der allerede i dag. Managementkonsulenterne er i øvrigt – fra den traditionelle vinkel - inde på, at hvis opgaver (som i Staunings tid, brobyggeri) blev lagt i private firmaer, og de fik lov til innovation, ville der i Danmark kunne opbygges en ekspertise, der ligesom mht. de store entreprenørfirmaer, der voksede ud af brobyggerierne mm., kan eksporteres.

Er offentlige ledere de gode?
 En anden gentagen, men uundersøgt forforståelse er, at de offentlige ledere er gode - dynamiske, opofrende og hæderlige. Det siges så tit, så det igen for mig lyder som man vil please modtagerne. Der nævnes ikke ret meget om problemer f.eks. af typen, hvor SKAT uretmæssigt betaler skat tilbage, bestikkelse og misbrug/brug af venner som konsulenter, om eventuel manglende effektivitet og innovationslyst.

Der er næppe tvivl om, at den offentlige sektor i Danmark er mere hæderlig end i mange andre lande, tak for det, men om det særligt skyldes de offentlige ledere som personer eller almene danske værdier, der også gør sig gældende for dem, er uklart.

Der er ofte også nogle klassiske forståelser om ledelse og organisation. F.eks. at ledelse primært handler om at lede personale. Lede ”nedad”, som det kaldes, hvor dog ikke mindst forskerne tilføjer, at lederne har andre opgaver f.eks. på tværs, opad, udad og mht. opgaveudvikling og innovation.

 Blandt forforståelserne er i den forbindelse en tanke om, at organisationen er en fast fysisk størrelse, hvor man bor sammen i et hus og gør det i længere tid. Men vi lever i i dag i vidt omfang spredt, på mange destinationer, er ikke altid ”på kontoret”, vi har ikke livslang karriere i den samme organisation, og brugerne/borgerne/kunderne har heller ikke som i en gammel kommune et fast forhold til én kommune-mor. Ledelse i disse nye, løsere, midlertidige, multinationale  netværksorganisationer drøftes ikke meget. Der er noget Matador over forståelsen.

I mange retninger
 Ud over disse forforståelser går materialerne som nævnt i mange retninger. Det skyldes bl.a., at kommissionen ikke har sat rammer for de mange bidrag …. det er godt og åbent, men det fører til denne skov. Det kunne kommissionen så måske have håndteret ved at tage de mest markante og mest velformulerede meninger ud og få vist dem. Men de ser nærmere ud til at have forsøgt at sammenfatte det hele. Det er svært. Det bliver let til nogle almindeligheder uden kant.

Kommissionens egne skrifter (f.eks. den 233 siders rapport fra spørgeskemaundersøgelsen) er skrevet i et lidt fladt sprog, ingen personlige henvendelser til læseren, ingen navne, abstrakte lovmæssigheder, intet levet liv. Der er heller ikke så tydelige budskaber, at man har kunnet give den en anden titel end ”Offentlige ledere og ledelse anno 2017”.

Mht. forskernes bidrag, har der i kommissionen ifølge mødereferaterne, som jeg læser dem, været en bekymring for, om de kunne skrive forståeligt. I hvert fald har de sat en sprogrevser på indlæggene. Det ser ud til at have hjulpet. Men kommissionens egne tekster er ikke blevet livet op på samme måde.

Få overraskelser
Der er heller ikke substantielt vanvittigt mange overraskelser i rapporten (data er også altid noget bøvl at få til at være tydelige). For mig mest bemærkelsesværdigt, at den (bl.a. af Frederiksen) så kritiserede styring ikke ses så negativt blandt de spurgte ledere, som jeg havde frygtet. At medarbejderrepræsentationssystemet og fagbevægelsen ikke ses som store forhindringer for ledelsesudøvelsen, delvis tværtimod (selvom formand Søgaard på udgivelsesdagen kunne komme i pressen med det modsatte synspunkt, hvorefter denne ”kant” blev filet af af nogle af medlemmerne af følgegruppen). At lederuddannelser sætter deres spor og gør ledere mere aktive udad og opad. Måske fordi man via kurserne lærer ledere at kende fra andre sektorer – og ser, at selv pædagoger eller djøfere er en slags mennesker med en forståelig logik (synspunktet er endnu ikke verificeret :-) ).

Mit forslag er, at du går ind på hjemmesiden – ledeseskom.dk - og læser deres samlede anbefalinger og så derefter nogle af forskernes artikler. Der er mange inspirerende betragtninger. Eller, læs om kommissionen i pressen og ellers et skuespil af Holberg og en god ledelsesbog med kant.

Se Ledelseskommissionens forslag her.

Læs hele kommissionens rapport her.

Læs mere om kommissionen og se den øvrige udgivelser her.

 

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57