Politik fra rødderne
Af Jonas Jakobsen
 | 
Leder, Kirkens Korshær i Aalborg
"...at blive mødt med værdighed i en sårbar situation er en del af definitionen på det gode liv, og det har vi et fælles ansvar for at gøre opnåeligt for alle, også samfundets mest udsatte mennesker," skriver kronikøren.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Rapport fra bunden af samfundet

Uanset reformer og rettigheder bliver samfundets mest udsatte tabt på gulvet igen og igen. Der skal tid, omsorg og tålmodighed til at sætte sig ind i deres behov og situation, skriver Jonas Jakobsen fra Kirkens Korshær.

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Når smerten har fundet sig godt til rette, slået rod og gennem mange år nedbrudt et menneske så massivt, at det synes uoverkommeligt at bevare troen på, at en fortsat eksistens er mulig, så kan et øjebliks oplevelse af at være ønsket og værdsat være netop dét, der bidrager til livets bevarelse.

Når både krop og sjæl kalder på alkoholens eller stoffernes øjeblikkelige lindring, velvidende at det kun virker for en stund, og at der efterfølgende er en pris at betale, så er det i nuet, vi skal finde glæden, søge relationen og forsøge at give plads til den kærlighed, der kan hjælpe til at opretholde livets balance mellem godt og ondt.

Der skal ikke skabes mirakler. Mirakler findes ikke som andet end et utopisk begreb, der fortæller os, at det liv vi lever, vi, der ikke kæmper med misbrug og psykiske lidelser, er definitionen på det gode liv, og at vejen dertil for det nødstedte menneske kræver et mirakel. Miraklernes tid er ikke forbi, for de har aldrig eksisteret.

  At prioritere udsatte menneskers sundhed ved at give et sundhedstilbud der er tilgængeligt og målrettet, vil være værdigt for det enkelte menneske og en økonomisk besparelse.



Det burde være os alle naturligt givet at leve et liv med en tilpas balance mellem glæde og smerte. Det er det ikke, og vi fjerner os mere og mere fra det, der rent faktisk kunne hjælpe balancen bedre på vej. Ikke ved at tro på mirakler, men ved at møde smerten, se den i øjnene, lytte og forstå.

Hver gang vi overlader den til sig selv, uanset om det er sovende på bænken eller stående midt i flokken på byens torv, så retfærdiggør vi, at smerten er netop det enkelte menneskes byrde og ikke et fælles ansvar. Kærligheden er den eneste sikre vej til tryghed, og selv i de mest barske livshistorier har kærligheden gjort sit indtog og medvirket til, at livet opretholdes på trods.

Han gik jo selv
Han var gået fra skadestuen, før de var færdige med ham. Stingene var godt nok sat fint på plads og hullet i hovedet var også lukket, så det ikke længere blødte. Såret fremstod til gengæld nøgent og ubeskyttet i hovedbunden og gjorde det til et let offer for infektioner.

Han var kommet ind på varmestuen sammen med en kammerat, sandsynligvis direkte fra skadestuen med det antal stop undervejs, som et massivt misbrug nødvendiggør. Et par timers søvn i varmestuen fik toppen af alkoholtågerne til at dampe lidt af for så til gengæld at give plads til at mærke stingenes trykken i hovedbunden og den udtalte hovedpine, der uvægerligt følger med så voldsomt et slag.

Patientens tilstand taget i betragtning var behandlingen på skadestuen uden tvivl udført både professionelt og efter bedste evne af både læge og sygeplejerske. Det er bare ikke alle mennesker forundt at være egnet til at kunne gennemføre en behandling på en skadestue. Det er heller ikke altid de etablerede sundhedstilbud forundt at opleve den værdi, der er i at bruge tiden, der skal til, for at skabe den afgørende relation til hjemløse, misbrugere og psykisk syge borgere og derved højne muligheden for en vellykket behandling.

Han gik jo selv, han kunne bare været blevet, indtil han var færdigbehandlet, det er vel hans eget ansvar at tage vare på sig selv.

Lappeløsning på varmestuen
Uanset hvilket syn vi har på menneskets ansvar for eget liv, så er det indiskutabelt, at han den dag havde forladt skadestuen, før han var færdigbehandlet, og havde fundet sin vej til varmestuen, hvor medarbejderne kunne forklare ham fornuften i at lade stingene sidde, se efter, om såret krævede yderligere pleje, og kunne observere ham for en tid.

Det er en af varmestuens fornemmeste om end ubeskrevne opgaver at tage over, når de etablerede sociale indsatser og sundhedstilbud ikke formår at gøre hjælpen tilgængelig for et menneske i nød - en næstekærlig lappeløsning i en menneskenær praksis.

Socialt udsatte borgere har langt flere fysiske og psykiske helbredsproblemer end den øvrige befolkning. Samtidig er udsatte borgere oftere afskåret fra at kunne benytte egen læge. Enten fordi de ikke er tilknyttet en lægepraksis, eller fordi de ikke er i stand til at imødekomme de forventninger, der er til at skulle benytte en almen lægepraksis. Bare tanken om et fyldt venteværelse kan få de fleste til at holde sig væk.

Sundhedssystemet har for så vidt ikke fejlet. I hvert fald ikke når det kommer til effektivitet. For det går stærkt, og det er professionelt arbejde, der udføres af dygtige og kompetente mennesker. Men for udsatte borgere med massive udfordringer som psykiske lidelser, hjemløshed eller misbrug er det helt afgørende at blive mødt med en forståelse for de komplekse livsvilkår, der på samme tid både nedbryder og opretholder livet.

Det tager tid at forstå og tilkendegive forståelsen for borgerens stoftrang, for stemmerne i hans hoved eller for hans konstante uro forårsaget af den alt for store gæld, han har til de pushere, som har overtaget hans lejlighed. 

Et fælles ansvar
Udsatte borgere benytter oftere skadestuer og lægevagt end den øvrige befolkning. Det er dyrt og dækker kun den akutte behandling. At få lappet et hul i hovedet eller at få behandlet såret, når der går betændelse i efter et fejlfix, er forholdsvis hurtigt klaret.

Sundhed er bare andet og meget mere end kun det akutte. Hvornår kan en hjemløs misbruger blive testet for hepatitis eller undersøgt for sukkersyge, tuberkulose eller få tjekket sit syn, tænder eller hørelse? Hvor går man hen, når influenzaen eller lungebetændelsen rammer, eller når dele af kroppen begynder at lukke ned som følge af et langvarigt alkoholmisbrug? Hvordan skabes relationen og gives hjælpen til det hjemløse psykotiske menneske, der ikke er i stand til at tage vare på sit eget liv og måske endda udgør en risiko for sine omgivelser?

Hvis vi reelt mener, at der skal være lige adgang til sundhedsfremmende tilbud for alle borgere i vores samfund, så er det helt afgørende, at vi prioriterer samskabelsen på tværs af frivillige og offentlige sektorer ved at etablere både henvisende og behandlende sundhedstilbud de steder, hvor udsatte mennesker færdes og opholder sig. At prioritere udsatte menneskers sundhed ved at give et sundhedstilbud, der er tilgængeligt og målrettet, vil være værdigt for det enkelte menneske og en økonomisk besparelse.

Øget livskvalitet og at blive mødt med værdighed i en sårbar situation, vil jeg vove at påstå, er en del af definitionen på det gode liv, og det har vi et fælles ansvar for at gøre opnåeligt for alle, også samfundets mest udsatte mennesker.

Hvis det kunne lykkes, er det lige før, jeg vil være tilbøjelig til at kalde det et mirakel. Eller i hvert fald noget der ligner meget.

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57