Politik fra rødderne

Af Susan Thydal
 | 
Formand, Folkemøde Møn
img

Små folkemøder skaber god debat:

”Det er sværere at gemme sig bag argumenter som ‘idiot’, når idioten står lige foran dig.”

Folkemøder handler om dialog. Åben dialog. Dialog på tværs af partiskel. Folkemøder er for alle uanset alder, køn, religion og etnicitet. Folkemøder drejer sig om at få os alle til at engagere os i samfundets udvikling. Det er det, demokratiet går ud på.

Det er absolut ikke forbudt at være uenig, men dialogen har det bedre, hvis man taler sammen. Uden dialogen – og evnen til at lytte til andres argumenter - afskærer man sig på forhånd fra at nå frem til en løsning.

Udfordringen er at få folk til at deltage i samfundsdebatten. Og det er svært i vore dage. Den åbne og fordomsfrie debat har det skidt. Der har altid været misinformation, men med adgangen til internettet er det blevet muligt at sætte misinformationen i system. At få den bredt ud til mange mennesker på kort tid. Med sociale medier som Facebook og Twitter går det så stærkt, at kontrollen med, hvad der er sandt og usandt, forsvinder i mængden. Falske nyheder har gode vilkår.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Mon vi kan huske tilbage til tiden før internettet? Før vi alle gik rundt med mobiltelefoner, der hele tiden skal tjekkes? Kan vi huske de store forventninger, vi havde, da den kom frem? Det er ikke så længe siden. Herhjemme slog det for alvor igennem for kun godt 20 år siden.

Kamp mod falske nyheder

I internettets spæde barndom havde vi alle håb om, at det ville være med til at demokratisere debatten. At det ville give alle adgang til alverdens information og være en platform for mangfoldige synspunkter. Internettet ville demokratisere ytringsfriheden og revolutionere måden, vi debatterer på. Vi ville alle få direkte adgang til ordet.

Er vi så glade? Er det gået, som vi håbede?

Internettet har selvfølgelig åbnet debatten. Alle kan være med, medmindre de vender denne verden af computere, tablets og mobiltelefoner ryggen. Men er debatten blevet demokratiseret? Er der tale om en konstruktiv, åben debat med godt fodfæste i fakta? Eller er vi røget ud i et morads, hvor mange af os efterhånden fører en kamp mod det, vi kalder alternative fakta eller falske nyheder (fake news)? Nogle kalder det en frihedskamp; andre en modstandskamp.

Udviklingen har skabt usikkerhed om de virkelige nyheder. Usikkerhed om etablerede og seriøse medier. Usikkerhed om ærlige politikere, der ikke underlægger sig spindoktorernes taktiske og strategiske verden. Usikkerheden underminerer de demokratiske værdier, vort samfund bygger på. Underminerer og forpester den åbne og fordomsfrie debat.

USA’s nye præsident, Donald Trump, fører desværre an i denne udvikling. Med sin Twitter-politik puster han til ilden ved at beskylde etablerede og sandfærdige medier for fake news.

Under valgkampen i Frankrig blev den nuværende præsident, Emmanuel Macron, på skift beskyldt for at have skjulte formuer i udlandet, for at have et hemmeligt homoseksuelt forhold og for at være finansieret af Saudi-Arabien.

Den franske avis Le Monde skrev om en video på Facebook, hvor en mand overfalder to sygeplejersker på et hospital for at vise, hvor utaknemmelige indvandrere er. Men sandheden var, at videoklippet viste en beruset mand på et hospital  i den russiske by Novgorod.

Det hele falder ind under begrebet falske nyheder. Der var tale om direkte løgnagtig manipulation med det ene formål at undergrave præsidentkandidaten og vinde valget.

Ytringsfrihed for fuld udblæsning

Det er her, de små folkemøder, der pibler op rundtomkring i Danmark, bliver vigtige. De er et forsøg på at få dialogen og debatten tilbage på et mere konstruktivt spor. De små folkemøder giver os allesammen mulighed for at mødes med vores politikere i øjenhøjde. Folkemøde Møn giver folket mulighed for at komme helt tæt på beslutningstagerne. Ansigt til ansigt, enten ved at lytte og stille spørgsmål eller ved at deltage i mindre debatter ved caféborde, hvor politikerne også deltager.

Som noget nyt vil der på Folkemøde Møn i år være et Speaker’s Corner med en åben mikrofon for alle. Det er ytringsfrihed for fuld udblæsning.

På ‘Unge-folkemøde Møn’ fredag 25. august vil de unge efter at have deltaget i en valgkampagne med ”kandidater” fra partiernes ungdomsafdelinger kunne deltage i et prøvevalg. Unge-folkemøde Møn er starten på en æra, hvor de unge i lokalsamfundet involveres på en helt ny måde. Formålet er at give morgendagens beslutningstagere et godt grundlag for deres virke.

Fordelene ved den åbne, direkte debat er, at det er sværere at gemme sig bag argumenter som ”idiot”, når idioten står lige foran dig og kan svare igen. Også de andre små folkemøder, der breder sig fra syd til nord, satser på den direkte, tætte og nære debat. Nogle folkemøder har specielle emner på dagsordenen som Kvindfolkemødet på Falster, Naturmødet i Hirtshals, Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum og Kulturmødet på Mors.

Til Det Fynske Folkemøde, der afholdes 2. september, kommer der både lokale og landspolitikere, kulturpersonligheder og mange flere til det, de kalder en fynsk folkefest.

Det samme gælder det nye folkemøde i Odsherred, der løber af stablen 16. september.

Indgreb mod falske historier

De små folkemøder med den åbne og nære debat er vigtige og uundværlige, men det er selvfølgelig ikke nok til at bremse fake news, som ikke ville have den voldsomme spredning, de har, uden sociale medier som Facebook og Twitter. Facebook er i gang med en række initiativer for at bremse de falske historier. I Storbritannien er regeringen på vej med indgreb, der skal regulere internettet. Herhjemme er der forslag om at etablere en aktionsgruppe mod misinformation. Det sker på baggrund af World Economic Forum, der har erklæret misinformation for en trussel mod demokratiet.

Lea Korsgaard, chefredaktør for netmediet Zetland, har skrevet en bog om,  hvordan vi skal forsvare demokratiets grundværdier overfor bølgen af løgn på sociale medier og i politik. Det sidste er bekymrende. Politikerne burde være dem, der går forrest og genopretter tilliden til det politiske system – også i dagligdagen - ikke kun ved festlige lejligheder og i nytårstaler.

En demokratisk fest

De små folkemøder er da også andet og mere end forsøg på at bringe den demokratiske debat tilbage på det spor, vores demokrati hviler på. Det handler om at forstå de grundlæggende elementer i et demokrati. Det handler om at glæde sig over, at Danmark igen og igen ligger i top både i internationale statistikker om korruption, som det land, der er bedst at leve i, og det land, hvor vi er lykkeligst. Vi lever i en globaliseret verden. Vi udgør mindre end en procent af denne verden, så vi er dybt afhængige af andre både kulturelt, politisk og ikke mindst økonomisk. Vi lever af at handle med andre. Der er kun os selv til at tage vare på vores del af verden og gøre den til et eksempel for andre – uden at fordømme anderledes tænkende, der kæmper for at overleve.

Direktøren for Dansk Industri, Karsten Dybvad, advarede i sidste måned mod at lade os lulle i søvn, mens forandringens storm raser henover kloden. Det vil være en fejl af dimensioner, hvis vi lod afmagten og apatien tjene som vores kompas, skrev han.

Men folkemøderne er også en demokratisk fest. Demokratiets svar på Woodstock. Og for vores vedkommende er årets Folkemøde Møn helt unikt, fordi det giver de unge deres helt egen dag. Vi er stolte over den solide opbakning, vores folkemøde får fra såvel landskendte politikere som det lokale politiske liv og vores uundværlige lokale erhvervsliv.

Folkemøde Møn afholdes på Fanefjord Skole i Askeby på Vestmøn 25. og 26. august.

Land & by

Netværk


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57