Politik fra rødderne

Af Redaktionen
 | 

Nærdemokrati efter kommunalreformen

Der er behov for nye fora for dialog, hvis mistilliden til det politiske system skal bekæmpes.

Afstanden mellem rådhuset og borgerne er blevet større efter kommunalreformen. Hvis vi skal undgå at forvandle borgerne til passive tilskuere, skal det lokale demokrati styrkes. Efter kommunalreformen er der blevet flere borgere pr. folkevalgt politiker. Sammen med den øgede afstand mellem rådhuset og de nye yderområder i kommunerne skaber det en risiko for, at borgerne bliver passive tilskuere til politiske processer og beslutninger. Resultatet kan blive en øget mistillid til det politiske system.

Samtidig er der med styrkelsen af New Public Management filosofien en fare for, at politikerne isoleres i toppen af det kommunale hierarki, mens stærke direktioner og institutionsledere forestår den politiske styring og kontakten til borgere og virksomheder. Mange kommunalpolitikere klager over, at de har for lidt tid til politikudvikling og endnu mindre til at komme i dialog med borgerne.

Både borgere og politikere har derfor en interesse i at styrke nærdemokratiet ved at skabe nye arenaer for borgerdeltagelse og dialog mellem borgere og folkevalgte.

Netværksbaserede deltagelsesarenaer

Et stigende antal kommuner er gået gang med at udvikle lokale demokratistrategier. Formålet med disse strategier bør ikke alene være at få politikken ud til borgerne, men også at få borgerne ind i politikken.

I bogen ’Nærdemokrati efter kommunalreformen’ analyseres en række nye erfaringer med netværksbaseret borgerinddragelse i Holbæk, Vordingborg og Silkeborg Kommuner. De netværksbaserede deltagelsesarenaer udgør en ny form for 3. generations nærdemokrati, der supplerer brugerbestyrelser og lokalråd, der på trods af deres positive bidrag til nærdemokratiet er nogle forholdsvis bureaukratiske mekanismer for indirekte repræsentation af borgerne. I modsætning hertil bringer de lokale, geografisk afgrænsede netværk borgerne ind i politikken ved at tilbyde relevante og berørte borgere en direkte og ubureaukratisk mulighed for at rejse lokale sager, igangsætte nye initiativer, påvirke politiske beslutninger og styrke det lokale, politiske fællesskab. De skal simpelthen bare møde op i de åbne deltagelsesfora, hvor der ikke er nogen særlig gruppe, der kan tage monopol på at repræsentere de lokale borgere.  

Specielt i Holbæk Kommune har man gjort en stor indsats for at koble de lokale styringsnetværk til det repræsentative demokrati. De 18 lokalfora understøttes af en administrativ medarbejder, har deltagelse af lokale institutionsledere og mødes regelmæssigt med et af flere dialogudvalg og kommer med hurtige og præcise tilbagemeldinger på de sager, de lokale netværk ønsker at arbejde med. Lignende koblinger findes i de to andre kommuner. 

Analysen af de netværksbaserede deltagelsesarenaer i de tre kommuner viser, at borgerne er parate til mere lokaldemokrati, at der er skabt en bedre dialog mellem borgerne og de folkevalgte, og at de lokale netværk bidrager til en mere effektiv og demokratisk styring. Den politiske deltagelse og det lokale engagement er vokset. Samtidig har de lokale netværk skabt en bedre koordination mellem lokale institutioner og organisationer, aflastet politikerne ved at mobilisere lokale ressourcer og kvalificeret grundlaget for kommunale beslutninger. De positive resultater skyldes i høj grad, at de lokale arenaer er blevet ’metastyret’ af kommunen, som har skabt klare rammer for de lokale netværk og løbende understøttet disse.

Der er dog samtidig en tendens til, at borgerne mest bruger deltagelsesmulighederne til at klage over lokale forhold, at de lokale institutioner savner en mere direkte kontakt med rådhusforvaltningen, og at de lokale deltagelsesarenaer styrker dem, der i forvejen er aktive. 

Andre kommuner kan med fordel tænke i netværksbaner, når de forsøger at udvikle nærdemokratiet. Det kræver dog, at der er politisk opbakning både blandt borgere og politikere, at man kan lavet en ordentlig slagplan for udviklingen af lokale netværk, og at man bruger skræddersyede deltagelsesformer til at nå forskellige typer af borgere. Hvis disse grundbetingelser er opfyldt, er der god grund til at formode, at lokale netværk kan styrke nærdemokratiet. 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57