Af Redaktionen
 | 
14_kronik<br />
14_kronik

More for less

Der er brug for radikal innovation i den offentlige sektor. Hvordan anspores den, og hvor dukker den op næste gang?

Innovation er måske tidens fremmeste 'modeord' i den offentlige sektor. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der findes flere forskellige slags innovation. I forskningen skelnes der ofte mellem inkrementel og radikal innovation. Inkrementel innovation er små løbende forbedringer. 

Denne type innovation anspores for eksempel, når man øger produktionsnormen på en hospitalsafdeling med et par procent årligt, eller når man sænker budgettet til et kommunalt serviceområde uden at ændre indholdet. Radikal innovation er i modsætning hertil de banebrydende innovationer, som fundamentalt ændrer den måde, en opgave udføres på. 

William Eggers, som er Global Director for Deloitte Research, argumenterer for, at den offentlige sektor i alt for høj grad har fokus på inkrementel innovation og små forbedringer. Konsekvensen af at søge små produktivitetsforbedringer, for eksempel ved at skære budgettet med to procent, er ofte, at kvaliteten af servicen falder mindst tilsvarende, da besparelsen typisk udmøntes i kortere besøg fra hjemmehjælperen, færre pædagoger i børnehaven, eller mindre snerydning. Vi ender med at få 'less for less'. 

I stedet er der ifølge Eggers brug for fokus på den radikale innovation i den offentlige sektor, de gennemgribende forandringer, der radikalt kan ændre måden vi opfatter en given service på, og som kan give 'more for less'. Radikale innovationer muliggøres ofte af teknologisk udvikling. Eksempelvis har brugen af elektroniske fodlænker helt ændret måden vi tænker straf på, og det til en brøkdel af omkostningen ved et fængselsophold.

Hvordan ansporer vi så mere radikal innovation i det offentlige? Heldigvis findes der allerede en del viden på dette område. Et relevant spørgsmål er, hvem der skal stå for innovationen. Hvor inkrementel innovation ofte kan genereres nedefra, er radikal innovation, ifølge William Eggers, i høj grad en strategisk opgave og et spørgsmål om vilje og mod fra mellem- og topledere samt politikere. Det drejer sig om at turde at investere i udvikling og igangsætte projekter, der i fundamental grad gør op med tidligere rutiner. 

David Osborne, som var en af de ledende skikkelser i Clintons 'reinventing government'-bestræbelser i 1990'erne, taler om nogle af de midler, der med success anvendes til at facilitere reelle innovationsgevinster. Han påpegede  vigtigheden af at udvikle en kultur, der understøtter udviklingsbestræbelser. 

Det handler både om at tolerere fejl, men også om at belønne successer. En effektiv mulighed er, ifølge Osborne, at lade 'opfinderne' få del i opnåede besparelser som følge af en innovation. Det kan være mellemlederen, der reorganiserer en arbejdsgang, eller en privatleverandør, der kan levere til under den udbudte pris, som gennem sådan et incitamentssystem får del i gevinsten.  

Den næste radikale innovation

I en tid, hvor der er behov for at nytænke den måde den offentlige service både leveres og modtages, kan der være brug for den radikale nytænkning for at undgå, at vi som samfund får 'less for less'. Et bud på den næste radikale innovation, der kan give 'more for less', kunne være online undervisning, som har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tænker undervisning på i dag. 

Det er svært at forestille sig, at internetbaserede læringsmiljøer ikke fylder en markant del af undervisningen på de fleste uddannelsesinstitutioner om ti år. 

Udviklingen er langsomt i gang, og vi får se, hvornår, ikke hvis, diskussionerne om klassekvotienter i gymnasierne og timetal på universiteterne bliver gjort irrelevant, fordi elever og studerende modtager deres primære undervisning online. Det er hverken let eller gratis at være frontløber i denne udvikling, men resultatet i form af bedre (ja!) undervisning og omkostningsbesparelser synes åbenbart. 

Problemet med innovation og udvikling i det offentlige er ikke at afgøre, om det er nødvendigt – for det er det. Problemet er, at få har tilrettelagt strategier i staten og i kommunerne, for hvordan man ønsker at anvende de knappe ressurser. Her er en af de overordnede beslutninger at fastlægge, hvilken type innovation og udvikling der skal satses på, for at være rustet til fremtidens udfordringer. 



Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57