Politik fra rødderne

Af Cecilia Lonning-Skovgaard
 | 
beskæftigelses- og integrationsborgmester, København , Venstre
Kvinder fra indvandrerfamilier kan være underlagt social kontrol i en sådan grad, at det resulterer i depression og stress, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.
Kvinder fra indvandrerfamilier kan være underlagt social kontrol i en sådan grad, at det resulterer i depression og stress, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix (arkiv)

Medarbejdere skal vide, hvordan de sætter ind imod undertrykkende kontrol

For at ruste alle kommunalt ansatte med direkte borgerkontakt til kampen imod social kontrol udsender København nu en handleguide.

En 13-årig pige på en københavnsk folkeskole fortæller sin lærer, at efter hun er begyndt at gå med tørklæde, må hun ikke længere deltage i klassens sociale arrangementer eller gå til de sportsaktiviteter, som hun tidligere har dyrket.

Det forbyder hendes forældre.

Læreren bliver bekymret og kontakter Etnisk Konsulentteam, som er Københavns Kommunes eksperter i sager om æresrelaterede konflikter og social kontrol. 

De har en samtale med læreren og den 13-årige pige, der fortæller, at hendes forældre er meget optaget af, at hun ikke vanærer familien ved at have kontakt med drenge. Hun må ikke snakke med dem eller være hjemme hos veninder, hvis deres storebrødre er hjemme. Hendes forældre tjekker hendes telefon, og hun er blevet slået, da de opdagede, at hun havde drenge i sin kontaktliste. 

Mange kan gøre en forskel
Det står nu klart, at læreren skal lave en underretning, så den 13-årige pige kan få hjælp.

Historien er blot en ud af mange, der finder sted i København, med social kontrol som omdrejningspunkt, som vi nu for alvor vil gøre op med via en ny handleguide til kommunens ansatte med borgerkontakt.

Det er ulykkeligt at tænke på, at der i et demokrati som det danske er børn, unge og kvinder, der oplever social kontrol og tvang, så de bliver så begrænset i deres tilværelse, at de ikke trives. Det skal vi aldrig acceptere, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe det.

Men udover at historien om den 13-årige pige er hjerteskærende, viser den også i al sin enkelhed, hvor stor en betydning for eksempel en folkeskolelærer kan have i forhold til at spotte og stoppe social kontrol.

Og den rolle kan de fleste kommunale medarbejdere spille, hvis de har kontakt med et menneske, der udsættes for social kontrol. 

Pligt til at gribe ind
Det er derfor, vi i Københavns Kommune har udarbejdet den nye handleguide om social kontrol til de af kommunens ansatte, som har borgerkontakt. Så de får viden om, hvornår de skal reagere og ikke mindst, hvor de kan få hjælp og rådgivning. Vores ekspertteam kommer samtidig ud og holder oplæg for at klæde medarbejderne godt på. 

Det er vigtigt at gøre kommunens ansatte klogere på, hvordan de skal kunne håndtere en sag om social kontrol. For det sker, at den fornødne tillid opstår, når en borger har kontakt med kommunen. Det kan være mellem en lærer og en elev, eller en socialrådgiver og en borger, og det er i det tillidsfulde rum, at man som medarbejder kan få et indblik i, hvad der sker inden for hjemmets fire vægge.

Medarbejderne skal faktisk spille en rolle, for som offentlig ansat har man en skærpet underretningspligt, når det handler om børn og unges udvikling og trivsel. 

  Det er ulykkeligt at tænke på, at der i et demokrati som det danske er børn, unge og kvinder, der oplever social kontrol og tvang, så de bliver så begrænset i deres tilværelse, at de ikke trives. Det skal vi aldrig acceptere, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe det.

Usundt psykisk pres
Dugfriske undersøgelser viser, hvad fagpersoner på området har vidst længe – nemlig, at der er en tydelig sammenhæng mellem social kontrol og psykisk mistrivsel i form af for eksempel depression eller langvarig stress.

Men sagerne om social kontrol og tvang er ofte komplekse, og medarbejdere skal tage svære beslutninger, der har store konsekvenser for et andet menneskes liv. 

Det er de situationer, vores handleguide skal være med til at gøre lettere. 

Men handleguiden står ikke alene. For ét er at handle, når man står med en konkret bekymring eller mistanke om social kontrol. Noget andet er, hvordan man arbejder forebyggende på for eksempel skoler eller i klubber for netop at undgå, at social kontrol overhovedet kan finde sted. 

Derfor har vi i København også stort fokus på det forebyggende arbejde gennem for eksempel undervisningstilbud og ung-til-ung dialog, som skal oplyse børn og unge om deres rettigheder og handlemuligheder, så de kan sige fra over for social kontrol. 

Også et problem for voksne
Fra mit eget område hører jeg også eksempler på, hvordan social kontrol forhindrer ikke-vestlige kvinder i at komme ud på arbejdsmarkedet. 

Det er en menneskelig og samfundsmæssig tragedie, at kvinder holdes isoleret i hjemmet og ikke må komme ud på arbejdsmarkedet på grund af et dybt forældet menneskesyn. 

Derfor har vi i min forvaltning igangsat en undersøgelse, som skal gøre os klogere på, hvordan social kontrol er en barriere for kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse. 

Jeg har fået genfortalt en anden historie om en ung kvinde, der var til samtale i jobcentret. Her fortalte hun sin jobkonsulent, at hun kun måtte gå ud i følgeskab med sin mand eller medlemmer fra hans familie, og at hun ikke måtte have veninder. 

Hun måtte heller ikke komme i praktik på et plejehjem, fordi manden og hans familie var bekymrede for, at hun der kunne risikere at komme i kontakt med mænd. 

Jobkonsulenten kontaktede Etnisk Konsulentteam, som rykkede ud og tog en snak med kvinden. På mødet fik kvinden at vide, hvilke rettigheder hun har og information om, hvilke foreninger, kvindeklubber og rådgivningstilbud hun har mulighed for at kontakte.

Firedobling af sager på ni år
Både jobkonsulenten og skolelæreren handlede præcis, som de skulle, og de hjalp to mennesker, der blev udsat for social kontrol. Jeg håber, at den nye handleguide betyder, at vi får mange flere af den slags historier.   

Eksemplerne taler deres tydelige sprog. Det samme gør tallene:

Københavns Kommunes ekspertteam har oplevet en stigning i antallet af henvendelser om æresrelaterede konflikter og social kontrol. Der var 242 henvendelser i 2009. I 2018 var tallet steget til 1.038. 

Nye tal viser også, at det strømmer ind med henvendelser til de nationale sikkerhedskonsulenter, der hjælper og rådgiver om social kontrol.  Fra april 2018, hvor ordningen blev oprettet, til august 2019 har sikkerhedskonsulenterne registreret i alt 333 sager. Mere end 12 procent af sagerne har været fra København.

Og det er kun tal for de sager, som myndighederne hører om.

Det er med andre ord afgørende, at vi bliver ved med at forebygge og bekæmpe social kontrol, og den nye handleguide giver medarbejderne, der er vigtige ører og øjne ude i virkeligheden, endnu bedre forudsætninger.

Arbejdsmarked

Børn & unge

Integration

Kultur

Social & sundhed

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57