Politik fra rødderne

Af Christina Böttcher Juel Andersen
 | 
Social- og sundhedsassistent, tillidsrep, Aalborg Kommune
Reportage - Aalborg Kommunes forebyggende enheder<br />Man kan forbedre ældreplejen ved at skrue på nogle knapper, der ikke nødvendigvis får udgifterne til at eksplodere. Bedre netforbindelser, meningsfuld dokumentation og synlig ledelse er nogle af dem, skriver SOSU-assistent Christina Böttcher Juel Andersen 
Foto: Liv Høybye / Polfoto arkiv<br />
Reportage - Aalborg Kommunes forebyggende enheder
Man kan forbedre ældreplejen ved at skrue på nogle knapper, der ikke nødvendigvis får udgifterne til at eksplodere. Bedre netforbindelser, meningsfuld dokumentation og synlig ledelse er nogle af dem, skriver SOSU-assistent Christina Böttcher Juel Andersen Foto: Liv Høybye / Polfoto arkiv

Med SOSU-medarbejderens briller:

Sådan får vi en bedre ældrepleje inden for de aktuelle rammer.

Vi fik i 2016 en ældreminister, Thyra Frank, og en minister for offentlig innovation, Sophie Løhde. Deres vision er at gøre den offentlige sektor bedre. Det vil jeg som medarbejder gerne bidrage til.

Jeg har været social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i 7 år, og jeg elsker mit arbejde. Jeg har daglig mulighed for at gøre en forskel i andre menneskers liv. Jeg hjælper Ole med at blive vasket eller Gerda med støttestrømperne og får også hendes livshistorie. Jeg hører, hvordan den inkarnerede bypige blev landmandskone, da hun købte en gård og 2000 mink, fordi den tidligere ejer vanrøgtede dyrene. Og sådan bliver en ellers simpel opgave med et par støttestrømper til et indblik i, hvordan jeg i mit arbejde plejer det hele menneske.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Min drøm er en værdig ældrepleje, som jeg også glæder mig til at møde ind til hver morgen. Jeg tror på, at de ældres oplevelse i høj grad hænger sammen med, hvordan også jeg og mine kolleger har det. Og omvendt. Men der er ikke tid nok. Vi haster rundt og når sjældent at høre Gerdas livshistorie og pleje det hele menneske. Køreplanerne er tit lavet sådan, at jeg, når jeg er færdig hos Bodil, skulle have været hos Hans for fem minutter siden, og min bil burde være en tidsmaskine.

Der bliver næppe bedre tid i fremtiden. Dels kommer der flere ældre, dels får vi flere yngre borgere, der på grund af for eksempel demens får brug for hjælp. Og erfaringen viser, at selvom der kommer flere opgaver, så øges ressourcerne ikke tilsvarende. Selvom jeg helst ville have flere ressourcer, så vil jeg nu prøve at bruge min praktiske erfaring til at give fire ideer til forbedring indenfor de aktuelle rammer.

Teknologi som hjælper

I plejesektoren møder vi teknologi for eksempel i form af loftlifte, som er pladsbesparende i de små hjem og nemme at betjene. Men også eksperimentet med selvkørende biler i Jammerbugt Kommune virker interessant. Som vikar med begrænset lokalkendskab bruger jeg megen tid på at finde rundt. Her er en bil, som selv kan finde vej, en fordel. Så kan jeg bruge tiden på dokumentation og forberedelse til næste besøg og ikke stresse med en GPS.

Vi bruger dokumentationssystemet CARE og vores iPads. Men det virker ikke optimalt. Der er lange ventetider på at logge på systemet, vi bliver ofte smidt af, og internettet er alt for ustabilt mange steder. Det er et stort problem. For vi er dybt afhængige af at kunne bruge vores iPads og CARE. Virker det ikke, kan vi ikke se, hvem vi skal besøge hvor, hvornår eller hvorfor. Og vi kan ikke tjekke medicinskemaet og løber altså en stor risiko for at begå fejl, der kan have katastrofale følger.

Jeg er sikker på, at teknologi er fremtiden. For eksempel betyder vores iPads, at vi hurtigt kan videregive vigtig information, inden den glemmes. Og generelt kan velfærdsteknologien være med til at styrke vores faglighed og frigive tid, men kun, når den virker. Vi har brug for bedre internetforbindelse, når vi kører i tyndtbefolkede områder. Vi har brug for et dokumentationssystem, der kan klare den øgede trafik ved vagtskifte. Og der skal sikres grundig indføring i teknikken. Hvis ikke teknikken virker, så øger den risikoen for fejl og ineffektivitet.

Meningsfuld dokumentation

Personalet i ældreplejen foretrækker at gøre en forskel hos borgeren fremfor at sidde bag en computer. Mit forslag er derfor, at vi fokuserer på meningsfuld dokumentation. Her menes den del af dokumentationen der er essentiel for, at jeg og mine kolleger kan yde den bedste pleje og service for vores borgere. Derfor skal vi heller ikke fjerne al dokumentation. For eksempel har jeg brug for, at min kollega skriver i journalen, at Knud er ked af det, fordi det er 5 år siden, konen døde. Så er jeg nemlig forberedt på, at han kan have behov for ekstra psykisk omsorg. Han skal måske motiveres lidt mere til at komme op af sengen, få tøj på og blive vasket. Jeg er ekstra opmærksom på, om han husker at spise og drikke. Jeg er ser efter tegn på, om han er ved at udvikle en depression, og om der er risiko for, at han begår selvmord.

Dokumentationen skal hjælpe mig til at gøre mit arbejde bedre og give plejen kontinuitet. Den skal ikke være en kontrol af mig, men give mig tid til at bruge min faglighed, viden og erfaringer til en bedre hverdag for Knud. Og så skal der være tid til at udføre den nødvendige dokumentation.

Fast personale

Som vikar ser jeg, at meget af det personale, jeg møder, også er vikarer. Vikarer er vigtige, men ikke som en fast del af normeringen. En vikar har sværere ved at finde rundt, og det er hårdt for borgeren at møde nye mennesker flere gange daglig. Derfor betror de sig til ikke til medarbejderen, og så går vigtig information tabt. Det er også svært som vikar at se, om Børge er mere trist, måske går mere usikkert eller virker mere forvirret end normalt. Sygdom kan nå at udvikle sig, inden der bliver grebet ind, fordi vikaren ikke kender Børge og dermed ikke kan se små forandringer i det normale. Vikarer er gode i nødstilfælde, men opstår de nødstilfælde næsten hver dag, så mister vi kontinuitet og vigtig information. Og så ender vi med at miste penge på det, der oprindeligt var tænkt som en måde at spare.

Jeg ved, at mere fast personale er en udgift, men hvis vi vil have en bedre ældrepleje med mere tid, bør fast personale være en prioritet. Vi vil skabe bedre kontinuitet og kvalitet i plejen; både for borgerne, men også for personalet. Og vi vil kunne opfange og behandle sygdomme tidligt i forløbet og dermed spare penge på langvarig behandling og hospitalsindlæggelser.

Faglig ledelse

I 2014 beskrev Ninna Thomsen (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, det, hun kaldte "velfærdsledelse". Her er dokumentation et redskab til større faglig forståelse, og målene for plejen er borgernære og konkrete fremfor en central kontrol af medarbejderne. Det er præcis den form for ledelse, jeg tror vil forbedre den offentlige sektor.

Mit ønske er en leder, jeg kan komme i kontakt med og sparre med om de udfordringer, jeg møder. En leder, der kan hjælpe mig med at blive bedre til mit arbejde og dermed gøre hverdagen bedre for borgeren. Derfor bør vi udvikle og understøtte en faglig og tilstedeværende ledelse.

Mange ledere har en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. De vil hellere end gerne være sparringspartnere for deres medarbejdere og på den måde have fingeren på pulsen. Men de er også underlagt en masse krav om dokumentation og kontrol, og samtidig har effektivisering flyttet mange ledere fysisk væk fra deres medarbejdere. Det betyder, at medarbejderne får svært ved at komme i kontakt med lederen, da det hæmmer kommunikationen, at man kun kan tale sammen over telefonen. Det betyder, at medarbejderne ofte føler sig alene med problemerne. Hvis lederne havde kontor der, hvor medarbejderne var, så ville det være lettere at sparre med hinanden i det daglige, og problemerne kunne tages i opløbet i stedet for at vokse sig større. Jeg er sikker på, at medarbejdertrivslen ville øges, og glade medarbejdere er effektive medarbejdere.

Mit ønske er, at ledere, politikere og personale sammen sikrer fremtidens ældrepleje. Med meningsfuld dokumentation, fungerende velfærdsteknologi, stærkt, fast personale, samt ikke mindst en faglig ledelse, der hjælper os medarbejdere med at blive bedre. Vi medarbejdere vil hellere end gerne bidrage til, at vores offentlige sektor bliver i stand til at imødekomme fremtiden. Kun sådan kan vi tilbyde vores ældre – og os selv i fremtiden – et værdigt liv i et Danmark, der stadig hænger sammen.

 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Virkelig et flot indlæg , tak for det . Jeg kan efter tidligere at have arbejdet i bla. hjemmeplejeregi , genkende problematikkerne ift. mangel på tid til " det hele menneske " , mennesket som også kan have brug for en lille snak på grund af hændelser i livet . Eller ensomhed. Dette er desværre en saga blot ... Teknologien er virkelig en rigtig god hjælp til at få fremmet kommunikationen , dog kunne det være ønskeligt , hvis systemet var hurtigere , samt at kommunikationen også kunne indbefatte de øvrige samarbejdspartnere eks. sygehus og læger, så ikke vigtig information går tabt....

pia Marian Poulsen, 22. jun 2017


Synlig ledelse,som medarbejderne kan sparre med, er super vigtig !! - Det duer ikke med så mange vikarer, - borgerne har krav på faste og ikke skiftende personer, som de føler sig trygge ved..

Winnie Hjorth, 15. apr 2017


Sådan vores ønske vores hjerter brænder for at være til stede . Og vide vi har gode samarbejdskollegaer. ..glider det meget nemmere det hele .

Hanne andersen, 9. apr 2017


Meget fint indlæg og virkeligt godt beskrevet. Er rigtigt rørt over, at det er en vikar, der har haft overskud til at se problematikken og fået det formuleret. Ville ønske, at inddragelse af borger og pårørende også blev medtænkt. Det er vores hjem, I kommer i, og selv om vi har brug for hjælpen, vores liv, I trænger jer ind i.

Lillan Albeck, 9. apr 2017


Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57