Politik fra rødderne

Af Redaktionen
 | 

Manual for biologisk mangfoldighed

Biodiversitet er på dagsordenen i Danmark, EU og på topmødet i Rio til juni. Men det er også kommunernes ansvar.

Kan du på to linjer forklare begrebet biodiversitet?, spurgte vi forleden Danmarks Naturfredningsforenings Facebook-venner. Og der kom mange kreative svar lige fra mange forskellige dyr og planter og artsmangfoldighed  til variation i vækst, evolutionens potentiale, eller ligefrem livets rigdom.

Eller som en Facebook-ven fra Odense konkluderede: Biodiversitet er det modsatte af landbrugsørkener, iltsvindsfjorde og overfiskede farvande.

De mange gode svar glædede mig, for det viser, at helt almindelige mennesker ikke lader sig skræmme af ordet biodiversitet, men at de er engagerede i sagen og forstår, det handler om mangfoldighed af liv og levesteder. 

Naturen går tilbage 

Og der er brug for den folkelige forståelse, for biodiversiteten er under voldsomt pres i Danmark. Det viser den første videnskabeligt baserede evaluering af den danske biodiversitet, en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU. Generelt har samtlige naturtyper det elendigt, konkluderer rapporten. En række af de tidligere almindelige danske plante- og dyrearter som viben og haren er mange steder sjældne gæster i landskabet. Værst ser det ud i det, vi kalder lysåben natur, det vil sige græsland og enge, heder og moser, hvor mellem 60 og 70 procent af de insekter, dyr og planter, som DMU har undersøgt, har vist sig at være i tilbagegang. 

Et dystert og deprimerende billede, som desværre går igen verden over. På FN topmødet i Japan i efteråret 2010 forpligtede Danmark sig sammen med resten af det internationale samfund til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2020, og EU har pålagt hvert medlemsland at udarbejde en national handlingsplan for den biologiske mangfoldighed, som skal implementeres i 2015. Et arbejde, der ikke kan vente til den næste kommunale valgperiode.

Hver kommune sin 'rødliste'

Det er et fælles ansvar - nationalt og lokalt - at sørge for, det sker, og byrådsmedlemmer landet over er forpligtet til at sætte biodiversitet på kommunens dagsorden og komme med forslag, som vil gøre en forskel for biodiversiteten i lokalområdet. Men hvis naturindsatsen skal have en reel effekt, er det vigtigt at den er langsigtet og målrettet og bygger på viden om, hvad der er behov for, og hvad der virker. Første skridt er at kortlægge de værdifulde naturområder inden for kommunegrænsen. Den eksisterende natur skal findes og registreres og vurderes. Det gælder ikke mindst moser, enge, heder og overdrev, som i forvejen er beskyttet ifølge Naturbeskyttelseslovens §3.

Kortlægning og registrering giver overblik over, hvilke arter, som findes i kommunen, og hvilke der er truede. En slags lokal 'rødliste' som kan ligge til grund for kommunens naturindsats og anvise de konkrete virkemidler, som skal standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed.

Nye muligheder 

Efter beskyttelse af den eksisterende natur kommer naturgenopretning. Lokale aftaler med lodsejere om rydning, græsning og hø-slet, kan være til stor gavn for naturen. Det aktuelle arbejde med at omsætte Vand -og naturplanerne til konkrete projekter giver nogle særlige muligheder, for kommunerne skal vælge den billigste måde at beskytte vandmiljøet, og her er en stor gevinst at hente – både for vandmiljøet og for naturen på land – hvis man tager de rigtige arealer ud af den intensive landbrugsdrift. 

Selvom det udgør en beskeden del af landbrugsarealet, giver det et effektivt løft til den biologiske mangfoldighed. Ved at stille krav om at landmanden skal ophøre med at pløje, gøde og sprøjte de lavtliggende jorde nær søer og vandløb, og de sandede jorder på skrænter og bakker, vil kommunen både beskytte vandløbene mod forurening med næringsstoffer og samtidig give mulighed for større biodiversitet i naturen på de udyrkede områder.

Kommuneplanen er et vigtigt redskab til at værne om den biologiske mangfoldighed. Kommunerne skal undgå planer om byggeri og anlæg i eksisterende naturarealer, eller hvor det vil føre til yderligere opsplitning af naturarealer, og det er vigtigt at tænke på fauna-passager, når kommunen gennemfører nye vejanlæg og lignende.

Når strategien er sat i søen er det vigtigt at følge op med naturovervågning, så kommunen kan dokumentere, om indsatsen virker, og ligeså vigtigt er det at fortælle borgerne om deres mulighed for at færdes i naturen, og hvad det er, de ser derude. Det giver nemlig forståelse for kommunens pligt til at prioritere beskyttelse af den biologiske mangfoldighed – uanset om vi kalder det livsmylder, artsrigdom eller livets rigdom. 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57