Af Redaktionen
 | 

Længere skoledage

Er det tid til at gentænke den danske model for mad i skolen?

Den nye skolereform er på plads og længere skoledage for vores børn bliver et af resultaterne. Her kommer maden og måltidet på skolen ind i billedet. Skal vi have fuldt udbytte af reformens investering i Danmark som videns og innovationssamfund så må hensynet til sundheden i den opvoksende generation spille en vigtig rolle. Derfor er det på tide at maden og spisningen på skolen tænkes ind i folkeskolens fremtid allerede nu så folkeskolen også bliver tidssvarende og kommer på omgangshøjde med den forandring, der finder sted i vores madkultur

Danmark har tradition for at praktisere et bredt udsnit at forskellige tilgange, når det gælder om at tilgodese børns behov for spisning i skolen. Traditionelt har vi betragtet det som familiens ansvar og den danske madpakke er stadig en del af vores kulturarv, men billedet er i hastig forandring ikke mindst blandt de ældre børn. Madpakken har fået en kedelig klang, vi er som forældre blevet mere travle, og skoledagen strækker sig ud over eftermiddagen. Samtidig er der en voksende forståelse for, at skolen har en vigtig rolle at spille som sundhedsarena. Det betyder ikke bare, at der skal mere bevægelse og leg på skoleskemaet, men også sund mad på bordene i kantinen – og tid nok til at spise i løbet af skoledagen.

Skolemad slår madpakken

Undersøgelser både herhjemme og i udlandet dokumenterer, at den offentlige skolemad oftest er sundere i sammenligning med madpakken og samtidig er skolen en vigtig hjørnesten i vores forståelse af, hvad der skaber læring og dannelse. Her giver det rigtig god mening at tænke madpraksis på skolen ind i selve skolens DNA. Mad - ikke som et servicetilbud - men som integreret del af undervisningen og læringen og som en investering i vores børns sundhed og velfærd.

Spørgsmålet er derfor, hvorledes vores velfærdsystem skal fylde energi og sundhed på børnene i fremtidens folkeskole. Undersøgelser viser at omkring 10% af eleverne slet ikke spiser i løbet af skoledagen og at en stor del af eleverne i udskolingen jævnligt køber fastfood når de skolen i frikvartererne. Det er vigtigt at tage afsæt i den evidens, forskning og viden der allerede er om skolemad, hvis vi vil bidrage til vores børns sundhed og samtidig bidrage til at fremtidssikre den danske folkeskole. Forskningsevalueringen af det danske forsøg med skolemad i Danmark  (www.evius.aau.dk, 2009) samt tilsvarende udenlandske undersøgelser viser, at en skolemadsordning skal være integreret i skolens kerneydelser: undervisning og dannelse - for at kunne fungere succesfuldt.

Stjernekokke dur ikke

Ideen om, at møde op ved køkkendøren – med en stjernekok eller en lastbil fuld af færdigmad er derfor ikke gangbar i det lange løb. Jamie Oliver’s velmente, men kuldsejlede skolemadsinitiativ I England viser med al ønskelig tydelighed, at der er behov for bæredygtige skolemadsløsninger, der er fast forankrede på skolen.

Sundhedsfremme med skolemad som værktøj kræver en integreret indsats med afsæt i skolens hverdag og elevernes behov - en bred og tværfaglig indsats, der har fokus på kvalitet, maddannelse og brugerinddragelse. Skolemad skal være en del af skolens kerneydelse og et fælles anliggende, der har en høj prioritet på både skolelederens og skolebestyrelsens dagsorden.

Den reform af skolen, der nu er vedtaget er en oplagt anledning til at se på nogle af de innovative forsøg, der er gjort på at nytænke maden som en integreret del af skoledagen rundt omkring i landet. Vi har en oplagt mulighed for at tage ved lære af dem når folkeskolereformen skal rulles ud i løbet af de kommende år.

  Og heldigvis er der masser og erfaringer og inspiration at hente fra en række skoler. Det gælder fx Lisbjerg Skole, Århus Nord, Madskolerne i København, Strandgårdskolen i Ishøj og LOMA-Lokal Mad i Svendborg.  På Nymarkskolen i Svendborg, der er en skole for udskolingselever, har man taget konsekvensen af den nye virkelighed og med LOMA anlagt et lokalt og dannelsesmæssigt  perspektiv på både madlavning, læring, lokalt producerede råvarer og offentlige indkøb af fødevarer.

Elever i køkkenet

Erfaringen fra ’LOMA-Lokal Mad’ viser, at en god madordning starter med et godt produktionskøkken, hvor eleverne kan deltage i tilberedningen i samarbejde med professionelle. Maden skal indtages i skolens fælles kantine, hvor der er tid og ro til et måltid, der er mættende både i fysisk og i social forstand. Deltagelse i madlavning skal være integreret i undervisningen, der også omfatter et samarbejde med de lokale fødevareproducenter.

Danmark står ikke alene med udfordringer i forhold til børn og unges sundhed og den mad, der bliver indtaget i løbet af skoledagen. Den igangværende europæiske diskussion om omfattende  reformer på skoleområdet falder nemlig sammen med en generel diskussion af de Europæiske skolemadsprogrammers fremtid. Både i England og USA er mad på skolen nu forsidestof og nytænkning af mad på skolen er blevet en agenda, der diskuteres internationalt i et forsøg  på at udvikle  strategier der kan modvirke fedme og overvægt og fremme sundhed blandt børn og unge.  Også i EU er børns sundhed og mad på skolen højt på dagsordenen. I forbindelse med reformerne af EU's landbrugspolitik (CAP2020) spiller nytænkning af madforsyningen i skolen en vigtig rolle. Det omfatter også skolefrugt ordningen og de såkaldte ledsageforanstaltninger, der er afgørende når det gælder om at skabe læring og varig maddannelse. Sådanne foranstaltninger kan være med til varigt at øge indtaget af frugt og grønt hos børn og unge. Oplagte eksempler på sådanne ”hands on” madaktiviteter er skolehaver, spiselige skolegårde, taghaver, by-landbrug, gårdbesøg, smagstræning og madskoler. Disse aktiviteter er samtidig oplagte eksempler der vil kunne kvalificere til at udgøre de læringsfyldte aktivitetstimer som folkeskolereformen forudser. 

Mere kvalitet og sundhed

I Danmark ved vi allerede rigtig meget om disse forhold - vi ved rigtig meget om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Og vi har over de seneste år udviklet en fremtrædende position internationalt når det gælder evidensbaseret viden af forskning omkring effekterne af skolemad både når det gælder ernæring, maddannelse og læringsparathed. Lad os gøre brug af denne viden og give bedre muligheder for integrerede og lokalt forankrede skolemadsordninger, der kan give mere kvalitet og sundhed i hverdagen for både elever og lærere. Og lad os samtidig undgå kortsigtede færdigmadsløsninger i fremtidens danske folkeskole.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57