Af Redaktionen
 | 

Kasketterne i Velfærdsdanmark skal flyttes rundt

Målet er mere aktive borgere, og kommunerne kan hente hjælp hos professionshøjskolerne

Lige nu har vi opfattelsen af, at velfærdssamfundet er under afvikling. Men de kommende års sænkning af det offentlige udgiftsniveau behøver ikke betyde dårligere velfærd. Det er en mulighed for at skabe en velfærdsmodel, hvor borgeren spiller en langt mere aktiv rolle end i dag. Det kan give bedre velfærd for den enkelte og mindske presset på de stadig mere begrænsede offentlige ressourcer. 

Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi skaber plads til borgerne og understøtter den enkelte ud fra vedkommendes livssituation. Mere aktive borgere kræver med andre ord, at politikere, ledere og medarbejdere i velfærdssamfundet omdefinerer deres egen rolle. Det er konklusionen på rapporten Den aktive borger, som University College Lillebælt (UCL) netop har udgivet sammen med Mandag Morgen og 17 kommuner, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer.

Et eksempel på, at en ny indretning af velfærden kan skabe bedre velfærd for den enkelte og mindske ressourcetrækket, er Fredericia Kommunes projekt 'Længst muligt i eget liv'. Projektet, der har vundet KL's Innovationspris, går kort fortalt ud på, at ældre trænes til at kunne genvinde (en del af) deres tidligere funktionsniveau frem for blindt at visiteres til hjælp. De ældre bliver mere selvhjulpne og oplever derigennem øget livskvalitet. For kommunen har projektet betydet en konkret besparelse på cirka 13 millioner kroner men også nye arbejdsgange, der understøtter den aktive borger.

Et andet eksempel er UCL's partnerskab med Nordfyns Kommune om kommunens indsats: 'Helhed og inklusion'. Visionen med partnerskabet er at sikre, at børn og unge i Nordfyns Kommune i fremtiden kan blive boende i deres lokalmiljøer og deltage i lokalområdets almindelige institutioner, skoler og fritidstilbud. Midlet er en radikal omlægning af den måde, der aktuelt arbejdes med børn og unge på i Nordfyns Kommune gennem organisationsudvikling og udvikling af det tværprofessionelle arbejde. 

Hjælp til selvhjælp

En af nøglerne til succes er medarbejderne. De yder ikke bare hjælp til borgerne, men hjælp til selvhjælp. Det lyder jo indlysende, og det er da også det paradigme, vi har uddannet studerende til i de seneste mange år. Men vi har også oplevet, at vores studerende, når de lander i hverdagen, falder ind i et arbejdsmønster, hvor hjælpen kommer til at stå alene. Bureaukrati, arbejdspres og tidstyranni gør det simpelthen nogle gange nemmere at gøre tingene for de ældre. Derfor skal alle ressourcer aktiveres. 

Professionshøjskolerne udgør en ressource for kommunerne, og denne ressource kan med fordel sættes klogt i spil. Grænserne mellem uddannelse og den praktiske hverdag nedbrydes, for eksempel når vores studerende deltager i kommunernes projekter, og vores undervisere udvikler metoder til praksisdokumentation med henblik på spredning og uddannelse. En af vores forskere forsker i metoder til det gode ældreliv på et plejehjem. Og sammen med Nordfyns Kommune arbejder vores konsulenter på at udvikle helt nye måder at samarbejde tværfagligt på. 

UCL kan skabe viden og uddannelsesaktiviteter baseret på relevante, aktuelle behov. Vi følger implementering og opsamler robust viden herom. Vi udvikler formidlingsmateriale, således at de gode erfaringer kan spredes på tværs af kommunerne. Vi ønsker at sikre, at forsknings- og udviklingsaktiviteter bidrager til at drive professionerne frem, så de matcher morgendagens behov.

Der er behov for at skabe flere af denne type partnerskaber mellem professionshøjskoler, der uddanner velfærdsmedarbejderne, og kommunerne, der ansætter velfærdsmedarbejderne. Kommunerne står over for et massivt forandringspres i disse år, og her kan professionshøjskolerne bidrage med viden, der kan understøtte processerne. Samtidig kan partnerskaberne sikre, at de nye velfærdsmedarbejdere er i øjenhøjde med den hverdag, de lander i, når de forlader os med eksamensbeviset i hånden.

Der er et stort, men ofte uudnyttet potentiale, i at samarbejde tættere. Professionshøjskolerne er en ressource, som kommunerne kan trække på, når deres medarbejdere og organisation skal gøres klar til at gøre plads til de aktive borgere. Næste skridt er derfor at udnytte potentialet og skabe nye samarbejder mellem professionshøjskolerne og kommunerne. Så kan vi sammen skabe et velfærdssamfund, der er bedre for borgerne.

 

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57