Af Helle Engelbrechtsen
 | 
Konsulent, Fandenivoldsk Forandring
Rear view of a man<br />Foto: HAKON AGUSTSSON / Polfoto<br />
Rear view of a man
Foto: HAKON AGUSTSSON / Polfoto

Ja. Altid ja.

Sådan svarer politikerne i den engelske by Frome, når borgerne kommer med nye udviklingsideer.

Oplever du nogle gange en dybfølt vrede over, hvordan samfundet er skruet sammen, de beslutninger, politikerne tager, eller synes du bare generelt, at det hele er samfundets skyld? Og oplever du som politiker i ny og næ en lyst til at råbe ad borgerne? Så er du ikke alene. Vi går nemlig allesammen og er lidt sure, men hvad der er et endnu mere kendetegnende fællestræk, er, at vi er ufatteligt dårlige til at handle på vreden. Vi har brug for politikere, der tør sige til borgerne: “Nu holder I kæft og gør noget ved det.” Omvendt skal vi som borgere også være klar til at tage vores del af ansvaret på os via et politisk medborgerskab – tage ansvar for de politikere, vi vælger, og de beslutninger, vi træffer i vores hverdag. Men det kræver selvsagt en forandring af måden, vi opfatter fællesskabet og vores egen rolle som borgere og politikere på – lad os kalde det en fandenivoldsk forandring.

Ansvaret er delt

Alle har holdninger til, hvad der kendetegner det gode liv i det gode samfund, og det er i disse holdninger, vi som individer, fællesskaber og politikere kan påvirke samfundsudviklingen – ikke ved at forholde os passive og kun ytre utilfredshed henover middagsbordet.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Hvis man kun råber sin vrede ud i verden, så accepterer man samtidig præmissen om, at vi kun kan udleve vores demokratiske autoritet hvert fjerde år ved kommunal- eller folketingsvalg. Vi snakker ofte om politikere som nogle, vi giver magt med fire års mellemrum. Det er dog mere rigtigt at tale om dem som nogle, vi giver et ansvar. Men vi skal som borgere også selv tage noget af det ansvar. Magten er vi fælles om, hvor vi som borgere reelt set har den største magt, uden mange desværre opfatter det sådan. Hvis vi gennem den fandenivoldske forandring kan skabe et bedre politisk medborgerskab, vil en langt større respekt mellem borger og politiker opstå, og vi kan i højere grad tale om en ansvarsfordeling for samfundets udvikling.

Udnyt vreden

Det politiske medborgerskab er et demokratisk redskab, hvor vi i vores dagligdag – om det så er på arbejdet, i ungernes børnehave, eller når vi handler i supermarkedet – tager stilling til, hvad det er for et samfund, vi skaber, samtidig med, vi gør de ting, vi gør. Hvis du eksempelvis hellere benytter det store supermarked i nabobyen eller storcentret nær en større by, så er du aktivt med til at kvæle det lokale handelsliv; den forståelse af ansvaret for by- og samfundsudviklingen ønsker vi, at borgerne får, da samfundsudviklingen bliver stærkest, når individ, fællesskab og politikere arbejder sammen. På den måde er det politiske medborgerskab også den bedste måde at udfordre indignationen og vreden på.

Det engelske forbillede

Ideen om et mere aktivt medborgerskab er ikke grebet ud af den blå luft. For et par måneder siden besøgte vi byen Frome i England. Byen har 30.000 indbyggere og oplevede for år tilbage, at det lokale byliv var ved at uddø, man kunne sågar ikke engang få en god kop te søndag eftermiddag. En udvikling, vi i høj grad også oplever i små og mellemstore provinsbyer i Danmark. Det ændrede sig dog for ti år siden i Frome, da en gruppe borgere besluttede sig for at ændre den negative udvikling og gik sammen om at skabe en positiv fremtid for byen. For seks år siden blev 10 af 17 pladser i byrådet besat via et værdibaseret, uafhængigt løsgængerparti, der ikke havde nogen egentlig konkret politik.

Det aktive medborgerskab og politikere, der tager ansvar og ikke magt, har derfor haft stor indflydelse på den positive udvikling i Frome.

Ja

I Frome siger politikerne for eksempel ”ja” til alle forslag, borgerne kommer med, også selvom de indimellem synes, at det er nogle vanvittige ideer. Om ideerne er duelige, lærer borgerne så henad vejen ved hands on-praksis – de skal nemlig selv få det til at ske. Derudover taler borgerne i 80 procent af tiden til byrådsmøderne. På den måde bliver de motiverede til aktivt at tage del i de svære beslutninger såsom, når der eksempelvis skal skæres i budgetterne. Det er med til at skabe en bevidsthed om de midler, der er til rådighed på de kommunale budgetter. Hvis man for eksempel maler byens offentlige bygninger, betyder det måske færre penge til bedstemor på plejehjemmet.

Splejser til fælleskassen 

Selvom kommunen siger ”ja” til alt, så er det selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der er råd til alt. Men det er alligevel lykkedes at skabe en kultur i Frome, hvor det er et fælles ansvar at finde løsninger og realisere projekter. Borgerne arbejder aktivt med crowdfunding til den store fælleskasse, så flere af de gode ideer, der ikke kan komme på de kommunale budgetter, kan blive til virkelighed alligevel. Eksempelvis har borgerne i Frome med støtte fra politikerne lige ”splejset” til en ny park. Politikere tager selvfølgelig også deres ansvar i forhold til kerneopgaver som eksempelvis socialt udsatte, men også her forsøger man at vende tingene lidt på hovedet. I samarbejde med borgere og virksomheder gives udsatte unge en iværksætteruddannelse. De bliver ikke nødvendigvis iværksættere, men får bygget deres selvtillid op, så de får troen tilbage på, at de er nogen, og at de kan noget.

Kultur over privatforbrug

Derudover har det aktive medborgerskab taget fart, og fra man startede udviklingen for 10 år siden, er det blevet til flere livgivende initiativer. Der er blandt andet skabt et kontorfællesskab for iværksættere – med i alt 90 iværksættere - hvoraf 50 procent af dem rent faktisk er flyttet til Frome for at være en del af iværksætterfællesskabet. Derudover har bagmanden bag kontorfællesskabet købt ti butikker, hvor iværksætternes produkter efterfølgende kan sælges. Byen har også et månedligt marked, hvor varerne skal komme fra omegnen — maksimalt 50 kilometer fra Frome. Markedet har omkring 10.000 besøgende hver gang. I en nedlagt silkefabrik har 22 kunsthåndværkere indrettet sig og lever af at sælge deres kunst. Frome har også tre kulturhuse, to teatre, en biograf og tre gallerier, der løber rundt af sig selv og skaber flere arbejdspladser, hvor folk kan være sociale, kreative eller holde forretningsmøder om deres spirende iværksætterideer. Mange af de her ting er altså skabt af byens borgere, som har valgt at prioritere kulturen fremfor at gå ud og bruge pengene på privat forbrug, der kun kommer dem selv til gode.

Ta’ ved lære, Danmark

Vi har brug for at få noget af den energi til vores kommuner i Danmark. Lysten til at tage ansvar og være medskaber af sin egen by. Det nytter ikke noget at give op, når opgaver og arbejde outsources til Østen. Det gælder om at identificere dét og finde ind til nerven af, hvad det er, der gør byen unik. Det er strengt nødvendigt, at identifikationen sker i fællesskab mellem borgere og politikere, så ansvaret og magten fordeles anderledes end  i dag. Det er vigtigt, at man i stedet for at ligge under for udviklingen tager aktivt del i at ændre den. Borgerne skal indse, hvilken magt de har, og politikerne skal være klar til at give forestillingen om magt fra sig – og alle skal være klar til at tage ansvar på sig. Vi tror nemlig på, at kommunerne er den bedste vej til at skabe den fandenivoldske forandring, fordi det er dér, det offentlige møder borgerne ansigt til ansigt. Det er dér, der er bedst mulighed for at genskabe den gode og konstruktive relation mellem politikere og individer.

Innovation

Organisation & ledelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57