Politik fra rødderne

Af Redaktionen
 | 

International indflydelse

EU har massiv påvirkning på de sager, der behandles i kommunerne. Men hvordan påvirker KL egentlig EU?

EU befinder sig i sin største krise nogensinde, hvor både den politiske og økonomiske sammenhæng udfordres. Det er dog ikke alt i EU, der handler om storpolitik og gældskrise, for hverdagen kører videre i EU, og rent faktisk påvirker rigtig meget af EU's lovgivning de danske kommuner. En undersøgelse lavet af KL i 2011 viste, at over halvdelen af de sager, der behandles på kommunalbestyrelsernes dagsordener, er direkte eller indirekte påvirket af EU. Det gælder især erhvervs-, konkurrence-, miljø-, og klimalovgivning, men også meget sundheds-, uddannelses- og kulturpolitik påvirkes.

Det sidste år har været præget af det danske formandskab, og vi fik blandt andet vist i marts til EU-topmødet i København, hvordan de danske kommuner arbejder. Arbejdet i Internationalt udvalg og Regionsudvalget har givet en spændende adgang til at se mit arbejde som borgmester i en dansk kommune i et internationalt perspektiv.

I KL har vi haft særligt fokus på EU-vigtige sager, som har særlig stor betydning for kommunerne. Det drejer sig om forhandlingerne om EU's budget for 2014-2020, hvoraf strukturfondsmidlerne udgør knap 40 procent, revisionen af EU’s udbudsdirektiv, kommissionens forslag til en forordning om databeskyttelse og det nu færdigforhandlede energieffektiviseringsdirektiv. 

De fremtidige strukturfonde

De afgørende forhandlinger om, hvordan EU's strukturfondsmidler; 7.500 milliarder kroner for perioden 2014-2020 skal fordeles, nærmer sig. Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker, at EU's budget skal stige, mens medlemslandene i Rådet, herunder den danske stat, ønsker at skære ned på deres bidrag til EU.

Den danske regering mener, at strukturfondene skal målrettes EU’s fattigste lande. Derfor står Danmark til at miste strukturfondsstøtte.  Det mener jeg er problematisk, for i Danmark er strukturfondsmidlerne også meget vigtige for at skabe vækst. Den danske produktivitet ligger lavere, end de lande vi normalt sammenligner os med fx Sverige og Tyskland. Derfor har vi i Danmark også brug for investeringer til at underbygge lokal vækst og jobskabelse. Den store uenighed mellem EU's institutioner tyder på en intens afslutning, som endda kan blive endnu længere, hvis Europa-Parlamentet bruger sin ret til at nedlægge veto.

De 'nye' udbudsregler

Jeg blev glad, da Kommissionen i vinter tog initiativ til en fornyelse af de nuværende udbudsregler, der koster mange spildte mandetimer i de danske kommuner. Udbudsreglerne har nemlig ikke den ønskede virkning med at fremme grænseoverskridende handel og opnå den billigste løsning. Tværtimod er de så komplicerede, at især små og mellemstore virksomheder skræmmes væk. Derfor har 9 ud af 10 danske kommuner og regioner, selvom de gennemsnitligt bruger henholdsvis 500 og 900 mandetimer per udbud, ikke skrevet kontrakt med en leverandør fra et andet EU-land inden for de sidste 5 år.

Desværre er Kommissionens forslag meget uambitiøst; det lagde kun i meget begrænset omfang op til forenkling og fleksibilitet, det indeholdte ikke en hævning af tærskelværdierne og mulighed for dialog i udbudsprocessen, og det foreslog, at sociale tjenesteydelser også skulle omfattes af reglerne.

Den virkelighedsfjerne datapakke

Første gang jeg så dette lovforslag, der skal harmonisere al databehandling i EU, tænkte jeg, at det var lavet i et rumskib langt væk fra virkeligheden og den daglige sagsbehandling.

Kommissionens forslag til en ny datapakke, som den kaldes, har et godt formål, og jeg er enig i, at den hastige udvikling i data og IT gør, at der er behov for en ændring af den nuværende lovgivning. Kommissionens forslag vil skabe en lang række problemer for den offentlige sektor. For eksempel vil den danske arbejdsretlige model blive sat under pres, og kommunerne vil blive pålagt enorme administrative byrder og uproportionalt høje bøder.

På europæisk plan var jeg i sidste uge med til at stemme for Regionsudvalgets udtalelse omkring datapakken. Vi har i KL sikret, at Regionsudvalgets udtalelse indeholder KL’s synspunkter.

Det betyder, at alle europæiske kommuner og regioner nu deler vores synspunkter. Det gør, at vi kan tale med én samlet stemme overfor Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Sagen er dog langt fra vundet, og vi er nødt til at være realistiske i forhold til det endelige resultat, men vi står heldigvis ikke alene med bekymringerne. De tre netop gennemgåede sager nærmer sig de afsluttende forhandlinger, men KL’s interessevaretagelse i EU fortsætter skam. Kommissionen har netop offentliggjort sit arbejdsprogram for 2013. I programmet opstiller Kommissionen målene for syv indsatsområder, der vil være fokus på i det kommende år. Hovedvægten ligger på, hvordan vi tackler den økonomiske krise, så vi skaber bæredygtig vækst og jobs i EU og øger konkurrenceevnen. Det indeholder fornuftige prioriteringer, der sætter fokus på økonomi og vækst, men samtidig giver plads til miljø- og klimaindsatser.

Vi vil derfor analysere arbejdsprogrammet og vurdere, hvor prioriteringerne i EU-interessevaretagelsen skal ligge, så vi sikrer indflydelse på de vigtigste kommunale sager. Det er vigtigt, at vi, der sidder med den daglige sagsbehandling og er tæt på borgerne, kan fortælle EU's beslutningstagere, hvordan virkeligheden er, så de danske kommuner ikke underlægges virkelighedsfjern lovgivning.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57